Biologi

Mæslinger

01. maj 2012 af Julie98 (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Hej!

 

Jeg er en pige, som går i 8. klasse. Jeg skal lave en kort præsentation af sygdommen mæslinger.

Noget som jeg har meget svært ved at finde på netter er, hvad sker der i kroppen når man får mæslinger?

Nogle som ved noget om det?

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #1
01. maj 2012 af 123434 (Slettet)

Mæslinger


Opdateret af Troels Bové, Speciallæge i almen medicin


Hvad er mæslinger?

Mæslinger er en af de mest smittefarlige virussygdomme. Den forårsages af et virus man kalder morbilli virus. Mæslinger regnes for den mest ubehagelige og den farligste af de børnesygdomme, der giver udslæt. Det er på grund af de komplikationer, der kan støde til.

Efter at MFR-vaccinationen (Mæslinger, fåresyge, Røde hunde) er indført i børnevaccinationsprogrammet er sygdommen blevet meget sjælden. I Danmark kan man i praksis næsten udelukkende smittes , hvis man færdes i uvaccinerede miljøer. I mange lande er mæslinger derimod ikke så sjælden, så der kan man lettere udsættes for smitte.


Hvorfor får man mæslinger?

Mæslingesmitten overføres ved dråbeinfektion, og selv om den syge isoleres, kan mæslinger springe fra rum til rum. Alle, der ikke tidligere har haft mæslinger eller er vaccineret mod mæslinger, kan smittes. Undtagelsen er de helt spæde børn op til fire-måneders alderen, som er beskyttet af antistoffer fra moderen, hvis hun har haft mæslinger. Har man mæslinger, kan man smitte andre fra otte dage efter, at man selv er blevet smittet - før sygdommen bryder ud - til udslættet er svundet eller mindst fem dage efter dets frembrud. Mæslinger smitter derimod ikke gennem genstande eller sygdomsfrie personer.


Annonce

 


Hvordan føles sygdommen?

Inkubationstiden - tiden fra smitte til sygdommen bryder ud - angives lidt forskelligt, men en-to uger er det almindelige. Efter knap 14 dage begynder sygdommen med:


Temperaturforhøjelse til 39 grader.


Snue.


Hoste - der kan komme til at lyde som en søløve.


Røde øjne.


Skyhed for lys.


Der kan også komme store ømme, hævede lymfeknuder på halsen og ondt i halsen.


Der kan vise sig sandkornsstore, grålige pletter på mundslimhinden ud for undermundens kindtænder. Det er de såkaldt koptiske pletter som ses på dette tidspunkt, før udslættet viser sig.


Efter tre-fire dage falder temperaturen måske, men den stiger dog hurtigt igen, og samtidig kommer så udslættet:


Udslættet begynder typisk omkring ørerne og breder sig ned over kroppen og benene i løbet af et døgn eller to.


Pletterne er i begyndelsen ganske små - et par millimeter - men bliver hurtigt det dobbelte og begynder at flyde sammen.


Pletterne er højrøde.


Temperaturen, som kan nå de 40 grader, kan holde sig et par dage. Så svinder den, og det samme gør udslættet, som dog imidlertid kan efterlade brunlige pletter.


En uge efter er barnet frisk igen.


Børn, der har haft mæslinger, må først modtages i institutionen, når de er raske. Feberen skal være forsvundet. Mæslinger efterlader livsvarig immunitet. Børn under ét år, som udsættes for smitte, bør inden fem døgn have en immun-indsprøjtning hos lægen.

Det tilrådes alle forældre at lade deres børn vaccinere mod mæslinger. Vaccinen kaldes paraply-vaccinen eller MFR-vaccinen. Denne vaccination beskytter mod Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde.

Vaccinationen gives ved 15 måneders og 4 års alderen. Indtil 1. april 2008 blev denne vaccine givet ved 12 års alderen. Derfor skal børn, der pr. 1. april 2008 var ældre end 4 år først have MFR-vaccinen, når de fylder 12 år.


Er MFR-vaccinationen farlig?

Det er langt farligere for barnet ikke at lade det vaccinere. Sygdommen mæslinger er ofte endnu mere alvorlig for de få børn, der ikke er vaccineret, end det var dengang ingen blev vaccineret.

5-14 dage efter vaccinationen kan der hos nogle børn optræde let feber, hoste og udslæt. Dette er harmløst og det er kun i ekstremt sjældne tilfælde, at vaccinationen kan give anledning til alvorlige følger.


Udsigt for fremtiden:

Forværres tilstanden, eller fortsætter feberen med at være høj, skal lægen straks kontaktes. Det skal sikres, at der ikke udvikles flere tilstødende problemer som:


lungebetændelse


mellemørebetændelse


infektion i nervesystemet . Det sker heldigvis sjældent og er altså undtagelsen snarere end reglen


Hvis man planlægger graviditet, er det vigtigt at være klar over, om kvinden har haft mæslinger, da mæslinger under graviditeten kan medføre infektion af fosteret. Hvis man er i tvivl, kan man kontakte sin egen læge og blive vaccineret med paraply-vaccinen. Dette kan dog ikke gøres under graviditeten.


Hvordan behandler man mæslinger?

Behandlingen er sengeleje i et svalt værelse med ikke for stærkt lys. Hostestillende medicin og febersænkende medikamenter må kun gives efter lægens ordination.

 


Svar #2
01. maj 2012 af Julie98 (Slettet)

Jeg har været inde på den hjemmeside, hvor du har det der fra. Jeg synes bare ikke at det siger noget om hvad der sker i kroppen når man får mæslinger?


Brugbart svar (2)

Svar #3
01. maj 2012 af 123434 (Slettet)

www.Netdoktor.dk

Læs fra der hvor der står Temperaturforhøjelse til 39*...........

 

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #4
05. maj 2012 af KatrineLarsen123 (Slettet)

Haha, Netdoktor, god hjemmeside.. :D


Skriv et svar til: Mæslinger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.