Gensplejsning

Ved gensplejsning overføres et gen fra en organisme til en bakterie hvor det opformeres. (omskrives)
Bakterier er vigtige værktøjer. De er prokaryoter og det betyder at de ingen cellerkerne har. Fordi de ingen cellerkerne har, ligger deres ene ringformede kromosom frit i cytoplasmaet.
Plasmider er DNA-ringe. Et gen er et stykke DNA, som koder for hvordan proteinet skal opbygges. Proteinets rolle er at give organismen en speciel egenskab.  Genetisk transformation betyder altså en ændring.  
Plasmider indeholder gener der koder for resistens mod forskellige antibiotika, og det kan udnyttes når man tester om gensplejsningen er lykkedes eller ej. Under gunstige forhold kan disse plasmider overføres fra den ene bakterie til den anden.
En gensplejsning kræver:
- Det ønskede gen (fx. humant)
- Plasmid
- Restriktionsenzym (det samme!)
- “Lim” (ligase) --> nyt plasmid med det fremmede gen
Selve gensplejsningen foregår ved man fremstiller eller isolerer DNA fra en donororganisme, dette kan fx. være mennesket og med et restriktionenzym klipper det gen til som man skal bruge. Derefter isoleres plasmider fra en bakterie og tilsætter det samme retriktionsenzym. Man vil typisk bruge vektorplasmidet pBR322 da det indeholder et gen som koder for resistens overfor ampicillin og dels et gen der koder for resistens overfor tetracyklin. Man vil typisk vælge at klippe plasmidet i stykker med et restriktionsenzym ved gensplejsning. Et eks. kunne være BamHI, det klipper kun plasmidet ét sted fx i dets gen for tetracyklin-resistens. DNA-ligase bliver tilsat og blandet med det isoleret gen og de klippede plasmider. Her vil det være tilfældigt hvilke klippede DNA-ender der går sammen, og blanden vil efter lidt tid indeholde plasmider med et indsplejset humant gen og plasmider det har lukket sig igen. Blandingen vil også indeholde DNA-ringe lavet af det humane gen alene.
Alt DNA-materiale vil blive overført til bakterier. Disse bakterier ligger i en saltopløsning, for de kan blive lettere gennemtrængelige. De tre forskellige typer ringformet DNA blandes med bakterierne. Denne blanding udsættes for varmechok eller elektrochok for bakterierne kan optage DNA-materiale. Hvis plasmidet er af typen pBR322 indeholder det gen for ampicillin-resistens. Bakterierne dyrkes derved på et vækstmedium tilsat ampicillin. Bakterierne har dog brug for mere end ét plasmid til at overleve. En succesfuld gensplejsning ville pBR322’s gen for tetra-cyklin-resistens blive ødelagt. Hvis man med en sterilteknik poder bakterierne på et vækstmedium tilsat tetracyklin, vil kun bakterier som indeholder et plasmid uden donor-DNA vokse. Det skyldes plasmiders tetracyklin-resistensgen som stadig er intakt. Et plasmid kan være en for lille vektor hvis man ønsker at transformere med større gener. Man kan derved gensplejse med en virus kaldet en bakteriofag, denne virus angriber bakterier. Virusens egenskab er at integrer dets eget arvematerialet i bakteriens DNA, derfor er bakteriofager velegnede som vektorer. 

1000 tak skal du have :)

Selv tak, det var bare lige nogle noter jeg havde :-) håber du kan bruge..