Odysseen 9. sang

Altså hvordan får du det til at hænge sammen med identitet? :)

Jeg har tænkt mig (hvis jeg trækker odysseen) at sige at det er tegn på klogskab ^^ og eventyrlysten. Men måske kunne man også koble identiet på? Jeg tror bare, at du skal være påpasselig med at bruge moderne bereber til at analysere med i Old. Det gik jeg nemlig engang afvide. 

Og har lige et spørgssmål til dig (går ud fra at du skal op i old) analysere du alle teksterne sådan fuldt ud? For det kunne være jeg skulle gøre det i stedet for :)

Og det med at han siger hans navn til sidst, hænger nok sammen med at han gerne vil huskes (stort ego).

Det er også et tegn på at han ikke tænker klogt hele vejen igennem, da han nu kan forvente hævn.

aha god pointe der til sidst... :) og ja altså jeg har fundet de væsentligste punkter nu, og så supplerer jeg hvis jeg kan til forberedelsen, men hvis teksten er svært så kan det være svært at side med til forberedelsen og så er det nemmere lige at opfriske analysen og så lave perspektiveringen der i stedet for at skulle lave hele analysen og perspektiveringen til det ukendte samtidig :) 

 Min lærer nævnte nemlig noget med identitetskrise dengang vi gik den igennem så derfor tænkte jeg det. Men det jeg er nået frem til er at Odysseus vil tjekke øen ud og møde kyklopen for at styrke sit eget ego, tanken om at tæmme det vilde... Det kan ikke lade sig gøre da kyklopen er ligeglad med hvem han er og med guderne så derfor oplever Odysseus et tab af identitet fordi dengang handlede det om ære og bedrifter og hvis de ikke anerkendes så er man ingenting. Dermed har vi også en af grundende til at han kalder sig Ingen, ud over at det er snedigt... derfor føler han også trang til at fortælle kyklopen sit navn inden de tager afsted, fordi nu kan kyklopen ikke ignorerer hans bedrifter mere, og dermed får Odysseus sin identitet tilbage :) 

Det er i hvert fald det jeg har tænkt med at sige indtil videre på det punkt :) 

Har I læst uddrag fra Herodots historie? I må da være bekendte med begreberne sofrosyne (mådehold), hybris (hovmod) og nemesis (straf/hævn)? 

Odysseus er Athenes yndling og normalt så kløgtig og snu, men hvor er hans mådehold i denne situation? Glad over at være sluppet i live fra denne barbariske ø, skriger han hovmodigt sit navn til kyklopen, som dernæst beder sin far Poseidon om at straffe Odysseus og hans svende, og en straf får de. Man skulle mene, at den tolkning ligger lige for. Hvem var det i øvrigt, der lige skulle se kyklopen inden afrejse, så de endte med at blive fanget? Odysseus optræder ikke just fornuftigt.

I skal lægge mærke til, hvem der fortæller historien om kyklopen. Det er Odysseus selv, så I får hans version og ikke en troværdig fortællers, dvs I skal holde øjnene op for, at alt måske ikke er så entydigt, som det giver sig ud for. At Odysseus optræder ufornuftigt er ét eksempel, men slutteligt i indlægget beskrives endnu et eksempel.

Hele Odyseen handler om Odysseus' kleos (eftermæle/ære), det episke digt er en hyldest. Konstant iscenesættes den achaiske helt, hvis retorik og forstand gør ham ære, men kleos opnås ikke som "Ingen", det opnås ved navns nævnelse: Odysseus!

Generelt om Odysseus' møde med Polyfemos kan siges, at det er det civiliseredes møde med det uciviliserede. I antikken gjaldt visse regler, når en vært modtog sine gæster. I har nok hørt om og karakteriseret gæstevenskabet. Et sådan er kyklopen helt og holdent ligeglad med. Han beskrives af Odysseus som barbarisk, blodig og bosat for sig selv uden sans for civiliserede skikke. Men hov, Odysseus, hvem var det, der begyndte at stjæle, da I ankom til øen? Kyklopen passede sindrigt sine får dag ud og dag ind, indtil Odysseus og hans svende begyndte deres ran, forurettede Polyfemos og forvirrede øens harmoni. Hvem er den barbariske? - Skal achaierne beskrives så helligt, som Odysseus fremstiller dem ved retorisk at beskrive kyklopen så grov og dyrisk? - Bliv ikke som læser snydt af Odysseus' retoriske virkemidler!

Maaange tak for det fantastisk svar "Walras"!! Det var i den grad guldnoter!!!