Biologi
fysiologi
Har virkelig brug for hjælp til at besvare en figur!!
Hvad sker der i musklen under aerobe forhold og hvordan hænger det sammen med glykolysen?
Og modsætningen, hvad sker der i musklen under anaerobe forhold også i sammenhæng med glykolysen?
alt dette skal relateres til en interval løbetur.
Hvis man bare kan svare på lidt af det ville det være en stoooor hjælp!
Svar #1
12. juni 2012 af Bankier (Slettet)
Som udgangspunkt er det en halv-dårlig figur, da mange af de centrale mekanismer udelades.
Anaerob:
Når du arbjeder uden ilt skaffer en muskelcelle sig energi ( ATP) fra flere forskellige steder.
- I muskelcellen findes et lager af PCr (creatin-p) 20-25 mM.
Gennem en reaktion med emzymet creatinkinase ses
PCr + ADP --> ATP + Cr
- I muskelcellen findes desuden et glykogenlager (50-75 mM målt i glucose), som frigøres og indgå i anaerob glykolyse.
I glykolysen dannes 2 ATP + 2 pyruvat + 2 NADH
Aerob:
Her kan cellen benytte sig af ilt. Kroppens celler kan dermed bruge mitochondriernes respirationskæde til at omdanne energien bundet i de reducerede coenzymer FADH og NADH til en protongradient, som kan omsættes energetisk til ATP.
Kroppen kan også nu lave beta-oxidation af fedtsyrer og FADH og NADH herfra kan benyttes i mitochondrierne.
LØBETUR
Hvis du træner et godt stykke under din maksimale iltoptagelse undgår du den anaerobe energiomsætning og laktat dannelsen (mælkesyre). Sprint er meget anaerobt og kroppen vil bruge PCr og muskelglykogen. Kroppen har disse lagre, som den kan mobilisere hurtigt og danne meget store mænger ATP i forhold til den aerobe energiomsætning per tidsenhed, men PCr lagrene og muskelglykogen varer ikke evigt ( det er ovre på nogle minutter afhængigt af tempo).
Svar #2
12. juni 2012 af Bankier (Slettet)
Hvis du træner intervaltræning:
Du træner kroppens evne til at lave aerob glyolyse. Du forbedrer musklens evne til at "hive" ilt fra blodet ind i musklen ved at der kommer flere kapillærer i musklen. Du får mere enzym i musklerne, så det går hurtigere med enrgidannelsen ved næste træning.
Du træner kroppens evne til at lave anaerob glykolyse: du får mere enzym i denne omsætningsvej.
Hvis der er noget du er itvivl om , så skriv gerne.
Skriv et svar til: fysiologi
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
