Mindretalsregering i et samfund med positiv parlamentarisme?

Som jeg har forstået det er det ikke muligt i nogle af varianterne.

Hvor der enten skal være et absolut eller almindeligt flertal der støtter regergingen, afhængigt af landet/instancen.

#1: Forstår ikke helt? Hvad er forskellen på absolut og alm. flertal? :)

Absolut flertal er, hvis 1 parti har mere end 50 % af pladserne i instancen.

Ved almindeligt flertal kan dette være flere partier. 

NB: Hvis der f. eks. stemmes om et lovforslag, er absolut flertal hvis mere end 50 % af f. eks. hele folketinget stemmer for. Hvos almindeligt flertal i dette tilfælde ville være hvis f. eks. kun 101 personer havde mødt op, og 51 stemte for. 

Det er altså ikke helt korrekt. Man kan sagtens have en mindretalsregering ved negativ parlamentarisme, det har vi jo fx. i øjeblikket i Danmark - og har stort set aldrig haft andet. Forskellen på positiv og negativ parlamentarisme er alene, at i første variant skal der være et flertal bag regeringen, i anden - altså, negativ - må den bare ikke have et flertal imod sig.  Regeringen vi har nu er jo også en mindretalsregering - A, B, og F, har ikke flertal i Folketinget. Det centrale er, at Folketinget på intet tidspunkt vælger at tvinge den til at gå af, det der hedder at vedtage en mistillids-dagsorden.

#4: Ja, men  jeg skrev jo også positiv parlamentarisme... er de muligt at have en mindretalsregering i et land med POSITV parlamentarisme??

Ellers tak for din forklaring. Jeg har et spørgsmål: Hvordan foregår det eksempelvis når Folketinget vælger at tvinge regeringen til at gå af?

#4

Ved varianterne mente jeg de 2 varianter af positiv parlamentarisme. Hvor man enten skal have absolut flertal, eller almindeligt flertal. 

Der er ligeledes 2 varianter ved negativ parlamentarisme, også absolut og almindeligt flertal. Hvor almindeligt flerttal benyttes i Danmark. 

Ah, nu læser jeg lige indlæg 1 igen - der står intet forkert, jeg forstod det bare som om du med "de to varianter" mente negativ og positiv, da jeg læste det første gang. Jeg beklager!

Det foregår ganske enkelt sådan at der bliver stillet et forslag i Folketinget, hvori der udtrykkes mistillid til regeringen - såfremt det forslag så bliver vedtaget, må regeringen så gå af, og vil derefter i de fleste tilfælde udskrive folketingsvalg. Der står en lidt nærmere forklaring her: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Folketinget_og_parlamentarisme_generelt/mistillidsdagsorden

#6: Hvad mener du med at almindeligt flertal benyttes i DK? Hvad vil det sige?

#7: Tak. Har læst linket :) Men hvordan kan der vedtages et forslag, som der ikke er flertal for? Så bliver det jo bare ikke vedtaget? Eller mener du at hvis regeringen har stillet et hvilken somhelst forslag, og det ikke bliver stemt igennem, må regeringen gå af?

#8

Dette er ved at flere partier har majoriteten (S, R, SF og EL), og støter op om regeringen.

Ligeledes bruges dette også ved afstemninger (er ikke sikker på om der er undetagelser) om lovforslag, hvor der ikke kræves 90 mandater for at få et lovforslag vedtaget, men blot majoriteten af dem som er mødt op.

#7, nej nej, det er ikke det samme! Regeringen må gerne stille forslag, som ikke bliver vedtaget. Det hænder jo engang imellem, når det er en mindretalsregering - her nu fx. hvis de tre regeringspartier ikke kan overtale hverken Enhedslisten, eller få nok borgerlige partier med på et forslag. Så falder forslaget bare, og ikke mere i det.

Det her er specifikt at nogen udtrykker mistillid til regeringen, altså ikke ønsker at den skal fortsætte - og hvis det kan samle flertal blandt folketingsmedlemmerne, er der et flertal imod regeringen, og den må så gå af. Man stiller det der hedder et mistillidsvotum, eller en mistillidsdagsorden. Det er noget specielt, som er det eneste, der kan få regeringen til at gå af, ikke bare hvis et af dets almindelige lovforslag, ikke bliver stemt hjem.

#11: mange tak! Så det vil altså sige at fx hvis nu Lars Løkke stiller mistillidsvotum og så han får sine venner i V, K, O og I til at støtte op om det + et par stykker fra fx R må regeringen gå af?

Skal også lige være sikker omkring det første: Det er altså ikke muligt at have en mindretalsregering i et land med positiv parlamentarisme? :)

#12 

Ja.

Skal også lige være sikker omkring det første: Det er altså ikke muligt at have en mindretalsregering i et land med positiv parlamentarisme? :)

#14 

Nej. Der skal være en flertal for regeringen:)

Mange tak for hjælpen begge to!! :D 1000 tak

Man skal måske tilføje til #11, at finansloven betragtes som et kabinetsspørgsmål, hvilket medfører, at hvis regeringen ikke kan få sin finanslov igennem, så vil den selv vælge at gå af.

Jeg er i øvrigt ikke enig i, at det ikke kan lade sig gøre at have en mindretalsregering i et land med positiv parlamentarisme. Det er muligt, at det ikke forekommer i praksis, men som jeg ser det, er der ikke noget, der forhindrer det. I Danmark er der jo ikke noget krav om, at ministrene er medlem af folketinget. Det vil sige, at det er muligt at have en regering, hvor medlemmerne slet ikke er medlem af et politisk parti. Med hensyn til positiv parlamentarisme, så handler det jo bare om, at regeringen har flertal for sig i parlamentet, hvilket vel i praksis betyder, at flertallet af parlamentets medlemmer skal stemme for regeringens sammensætning. Det betyder ikke nødvendigvis, at det kun er de partier, der har ministerposter, der vil stemme for. Desuden er medlemmerne af parlamentet, i hvert fald i Danmark, personligt valgt. Det vil sige, at de har frihed til at stemme fuldstændigt som de har lyst, uafhængigt af, hvad deres partis linje er.

#17

Ideen med positiv parlamentarisme er jo, at regeringen alene har flertal

Det du skriver, er jo negativ parlementarisme, som f. eks. med den nuværende danske regering, hvor EL ikke har nogle ministre, eller er med i regeringen, men stadig stemmer for regeringen.

Dette gør derved regeringen mindre stabil, da den teoretisk let kan blive væltet. 

#18 Nej. 

Man kan godt have et mindretalsregering i en stat med positiv parlamentarisme, men det er naturligvis nok en mere teoretisk end praktisk mulighed. #17 er et eksempel på det. En anden mulighed ville være, at et parti stemte for regeringens politik, selv om det ikke decideret sad i regeringen. Muligheden for dette lyder praktisk set ikke mulig, men i teorien er den.