Biologi
Aktionspotentiale
Hej studieportalen.
Jeg har fundet ud af at aktionspotentialet opstår efter man har overskredet tærskelsværdien (har jeg ret?), så mit spørgsmål er om jeg har forstået dette helt rigtigt:
Når Acetylcholin binder sig til en fremmed receptorer, vil Na+ strømmer ind --> stiger membranpotentialet.
Det vil sige, at der sker en depolarisering, som gør membranpotentialet positivt (tærskelværdien overskrides) --> OOG her er aktionspotentialet opstået/opnået?
Svar #1
23. juni 2012 af MathiasNordberg (Slettet)
Jeps, du har fat i noget af det rigtige der!
Transmitterstoffet acetylcholin binder sætter sig på receptorerne på den postsynaptiske membran. Herefter åbner disse kanaler, hvorpå receptorerne er, og natrium(ionerne) vil diffundere ind i neuronen grundet spændingsforskellen (ca. -70 mV). Kommer der nok natrium in i cellen, opnås en tærskelværdi (ca. -55 mV) hvilket starter en kædereaktion i axonen, som får flere natriumkanaler til at åbne sig. herved sker den omtalte depolarisering, og membranpotentialen stiger (til ca. 40 mV). Herefter åbner spændingsstyrede kaliumkanaler, og sender positive kaliumioner ud af nyuronen, hvilket skaber en repolarisering. Denne fortsætter ud i hyperpolarisering, hvor spændingsforskellen bliver større end ved start. Herefter går natrium/kalium-pumperne igang med at "pumpe" de to stoffer tilbage til deres "respektive pladser", og det ender med hvilepotentialet. Dette er en enkelt nerveimpuls, og kædereaktionen af polariseringer i neuronen kaldes for aktionspotentialet.
Jeg ved der findes mange videoer/animationer af netop dette på nettet, og de fleste er ret godt forklaret, hvis man ikke er helt fortabt til engelsk. Disse er gode til at skabe overblik, og illustrere de tørre ord.
Skriv et svar til: Aktionspotentiale
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
