Insulin og stofskiftet?

Du har vist misforstået lidt..

Insulin sænker overordnet set blodsukkeret ved at fremme omdannelsen til glukogen. Du skal se på blodsukkeret som et udtryk for, hvor meget glukose kroppens celler har til rådighed, fordi det fungerer lidt som en buffer..

Svarer lige i omvendt rækkefølge på dine to spørgsmål:

2) Jeg forstår ikke helt hvor du skulle have læst, at insulinekskretionen øges ifm. fysisk aktivitet, for det forholder sig lige omvendt. Derimod vil glukagon-ekskretionen stige ved fysisk aktivitet.

Ved fysisk aktivitet (og efterfølgende, ifm. restitution) har kroppen brug for glukose i glykolysen, og derfor er insulinniveauet meget lavt her. Det giver ikke mening, at kroppen vil fremme omdannelsen af glukose til glukogen i en situation, hvor kroppen har brug for glukosen i glukolysen.

1) Blodsukker-niveauet stiger generelt, når der er lav insulinfølsomhed.. Den lave insulinfølsomhed vil resultere i, at glukogenesen (dannelsen af glukogen) ikke fungerer optimalt. Dermed bliver der mere glukose tilgængeligt til glukolysen, som så vil øges..

Tak for svar!

Jeg skal lige have helt med, hvad du mener når du siger buffer?

2) Men jeg mente da vidst også insulinfølsomheden, ikke ekskretionen! Men altså; Glukagon fremmer nedbrydningen af glykogen til glukose som pga. øget insulinfølsomhed(ja/nej?) transporteres ind i cellerne, hvor det ved fysisk aktivitet og behov for energi, indgår i glykolysen. Glukagonsekretionen stiger desuden og hjælper, hvis behov for det, til at nedbryde mere glykogen til glukose.

Er det forstået rigtig sådan?

1) Jeg er ikke helt med på det med dannelsen af glukogen? Hvordan kan den lave insulinfølsomhed som resulterer i højt indhold af blodglukose, øge glykolysen, når netop denne foregår i cellerne, hvor glukose har svært ved at hjælpes ind?

1) Insulin hjælper ikke glukose med at blive optaget i cellerne generelt - måske har det en stimulerende effekt i lever og muskler, men det er ikke noget du skal tænke over. Glukose kan sagtens optages i cellerne uden særligt insulinniveau.

Med buffer mener jeg, at blodsukkeret sørger for at muskler og hjerne altid har glukose til rådighed. Når du øger den fysiske aktivitet vil glukolysen stimuleres (øges), og muskler kan meget hurtigt bruge det glukose, som de selv oplagrer. Når blodet indeholder en smule sukker, vil musklerne i længere tid kunne fodres med sukker, og kommer dermed opstår ikke mangel på "brændstof".

Som respons på, at blodsukkeret stille og roligt begynder at falde ved fysisk aktivitet, vil glukoneogenesen sætte ind, stimuleret af glukagon (som du selv skriver).

... "Glukagon fremmer nedbrydningen af glykogen til glukose som pga. øget insulinfølsomhed" - Ja og nej. Det har intet med insulin at gøre. Glukagon er et hormon, der simpelthen bare virker omvendt af insulin, og nedbrydningen af glukogen skyldes udskillelse af glukagon. Når du mener insulinfølsomhed, så tænker du vel på, at diabetespatienter har lavere insulinfølsomhed?