Jeg er ikke klar til studie - alligevel

Hej Miisa. 

Jeg kan selvfølgelig ikke tage beslutningen for dig, men jeg kan fortælle dig at:

1. Du kan ikke begynde et studie, hvis du overhovedet ikke er tilfreds med det. 

2. Hvordan vil du overhovedet fokusere på eksamenerne, eller bare studielivet - når du ikke kan finde dig selv på den måde... o.O

3. Jeg kan give to eksempler, fra virkelige livserfaringer - mit liv: 

-Da jeg begyndte på gymnasiet, var jeg virkelig virkelig kede af det og var megeet tæt på at droppe ud, for jeg følt mig ikke hjemme. Hvad gjorde jeg: Jeg valgte, at blive, og holde ud og faktisk fandt jeg "lifetime friends" og endt med at jeg var lykkelig og blev student :)

-Da jeg så begyndte på mit studie, som er en "genvej" for mit drømmestudie. Jeg var kede af det, og kunne ikke klare det. Kunne godt klare det faglige og sociale, men følt mig ikke hjemme, eller tryg eller bare var ikke glad. Jeg kunne ikke se mig selv, som den jeg er - efter endt uddannelse. Efter laaange samtaler og mange overvejelser - tog jeg så en beslutning. Efter 1. semester endt, droppet jeg ud af studiet, da jeg synes at det overhovedet ikke var noget for mig. Jeg blev nød til at gøre noget andet for drømmestudiet.

4. Mit råd til dig: Prøv at se dine muligheder, for drømmestudiet? Er der noget relevant arbejde, noget frivilligt, andre gode udveje, der kan gøre dig glad - og samtidig kan give dig en vej til det du ville. Eller hvis du vælger at blive på studiet - så inden da prøv at se de fordele og ulemper ved at fortsætte. Og så tag en beslutning derefter. Du kunne også prøve at se dig selv i fremtiden, som fx lærer - vil du kunne blive glad eller bare nøjes med det? Ellers tag et sabbat-år og få slappet af, arbejd, rejs ud, find dig selv, lær dig selv at kende mere - nu når du er så ung og har masser af ting foran dig :)

Mit spørgsmål: 

- Er læreruddannelsen dit drømmestudie? 

Jeg håber jeg fik givet dig noget du kunne bruge!

Mvh :)

Måske er dine overvejelser i virkeligheden et udtryk for en usikkerhed omkring de nye omstændigheder? Jeg synes, at du skal give det en chance og tage et semester før du beslutter noget.

Du skriver, at du er 19 og de andre er mindst 23. Dette betyder absolut intet. Man udvikler sig hurtigt og finder hinanden. Faktisk er den aldersspredning, du beskriver meget lille; på mange studier er der over 10-15 års spænd i alder. Det er ikke alderen, der binder jer sammen, men jeres faglighed og fælles interesser. Du går jo ikke på gymnasiet længere..

Du kan sandsynligvis IKKE tage orlov nu. Oplysninger om det, står på din uddannelses hjemmeside. Normalt er der regler om studieaktivitet og eksamener, der skal bestås det første år etc.

De andre studerende er sandsynligvis lige så usikre som dig. Prøv at slappe af, tag med på introturen, og nyd livet lidt. :)

#0

Der skal helt ekstraordinære grunde til at få bevilget orlov allerede på første semester; f.eks. alvorlig sygdom osv. At have fået kolde fødder er ikke nok.

Nu håber jeg ikke at der er mig der har skræmt dig med mine maleriske beretninger om seminarietslivets udfordringer. Jeg forstår dig godt. Det  er mange forskellige slags mennesker som starter på seminariet, men jeg synes - set i  bakspejlet- at det giver gode muligheder for mange forskellige slags venskaber. Jeg vil råde dig at tage intro-ugerne med, da disse er gode til at ryste folk sammen, og man bliver overrasket over hvem man ender med at snakke godt med. Endvidere skal du tænke på at du i løbet af din uddannelse vil skifte stamhold efter linjefag, samt møde andre studerende på tværs af pædagogiske fag, som vil give dig endnu flere muligheder for at knytte venskaber. Jeg ved ikke om du er blevet intimideret af dine medstuderendes masser af erfaring og gå-på-mod. Min erfaring er at det oftest er dem som er unge og kommer lige fra gymnasiet som klarer sig allerbedst fagligt. 

Hvis du valgte at droppe ud, kunne du søge nogle lærervikar-jobs rundt omkring på skolerne, og igennem dette får erfaring med i bagagen. Den store udfordring bliver at få nogle til at antage dig. rigtig mange uddannede lærer går ledig, og vil desværre altid står foran i køen til disse, med mindre du altså har gode kontakter, eller kender nogen der kender en, der kan lægge et godt ord ind.

Før jeg startede på seminariet var jeg pædagogmedhjælper. det rustede mig helt fantastisk til den store pædagogiske opgave der ligge i lærergerningen, herunder som konfliktløsning, inklusion osv.. dette kunne måske være en mulighed

Du siger du brænder for det. Jeg kan kun sige, at det er et fuldstændig fantastisk udgangspunkt at arbejde ud fra. 

#0 - Jeg kan kun sige, at jeg bakker #4 fuldstændig op :) 

Hsg, det har slet intet med dine besvarelser at gøre. :-) Tværtimod! Og til jer andre så tak for jeres svar. Læreruddannelsen er mit drømmestudie, jeg er bare meget ung og jeg kan mærke jeg skal ud og slå mig ned og prøve en masse ting, inden jeg skal studere. Dog har jeg skiftet klasse og jeg har været med på introturen. Mine nye klassekammerater er supersøde, og nu er jeg mere villig til, at give det en chance. :-) Nu må vi se om jeg kan holde det første år, det håber jeg.

Det lyder godt, at du giver det en chance. :)