Biologi

Størrelse af gen

25. august 2012 af AymanR (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle!

Jeg er i forbindelse med en aflevering stødt på et lille problem.. En af opgaverne går på, at jeg skal bestemme størrelsen af et gen på en plasmide-ring. Der er i afleveringen vedlagt en figur, der illustrerer genets placering på plasmidet. Der er desuden oplyst to tal umiddelbart før genet starter og efter genet. Tallet før genet er 2486 og tallet efter er 1626.

Er der nogen, der kan give nogle hints til, hvordan jeg kan løse opgaven?

 


Brugbart svar (2)

Svar #1
27. august 2012 af vejgeh (Slettet)

De to tal angiver positionerne på hver side af genet, dvs. genet starter ved basepar nr. 1626 i plasmidet, og slutter ved basepar nr. 2486. Hvad med at trække de to tal fra hinanden?


Svar #2
27. august 2012 af AymanR (Slettet)

Mange tak for svaret!

Ja, så langt er jeg nået nu, men vil det så betyde, at genets størrelse er (2486-1626)  860 basepar stort?

Det er mest enheden, jeg finder forvirrende, da man normalt bruger enheden µm, når man snakker mikroorganismer.

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #3
27. august 2012 af vejgeh (Slettet)

Ja, 860 er korrekt - plus minus et par stykker, afhængigt af om basenr. 1626 og 2486 er inkluderet i genet, eller om det er baserne lige udenfor genet, men det er småting. Du har forstået pointen :)

Når man snakker størrelsen på gener og arvemateriale generelt, så angives længden altid i basepar. Det er sandt, at størrelsen af celler er normal at angive i mikrometer, men gener og arvemateriale er jo meget meget mindre..

 


Svar #4
27. august 2012 af AymanR (Slettet)

Ja, det har du selvfølgelig ret i :-)

men jeg takker mange gange for hjælpen!


Skriv et svar til: Størrelse af gen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.