Dansk

endda og endog

18. september 2012 af OnceUponATime (Slettet)

Hvad er forskellen mellem disse to ord?


Brugbart svar (1)

Svar #1
18. september 2012 af Andersen11 (Slettet)

De to ord har hver flere forskellige betydninger, som du kan læse om ved at slå op i ordbogen

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=endog

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=endda


Brugbart svar (2)

Svar #2
18. september 2012 af Casabon

Endog beskriver at forholdet mellem to påstande er anderledes end hvad man kunne forvente eller ønske.

Jeg har dog sjældent hørt det brugte i moderne sprogbrug og "Endda" kan dække over det samme. Endda kan i øvrigt også bruges i andre forbindelser. Et eksempel er til en gøre et forhold mindre. Eksempel: "Kartofler bliver normalt anset som sunde, men på grund af stivelsen er de slet ikke så sunde endda."


Brugbart svar (1)

Svar #3
19. september 2012 af Stygotius (Slettet)

ad #1,

ODS (Ordbog over det danske Sprog) skal bruges med stor forsigtighed da den giver mange definitioner som er gået helt ud af brug i rigsmålet. F.eks. giver den "selv om, skønt " som en af betydningerne af "endda ". Det fungerer ikke i dansk i 2012. 

ODS blev udgivet i perioden 1918-56 og kan således ikke uden videre bruges som en ordbog i moderne dansk.

"endog" udtrykker en overraskende, uventet  tilføjelse eller udvidelse af noget tidligere sagt eller skrevet.. Det er meget nær betydningen af  "ja, selv" som f.eks. i "Ved mødet var der mennesker fra mange forskellige lande, ja endog kinesere ".

ad #2

Der er intet gammeldags i brugen af  "endog". Definitionen her ville være bedre med "som man skulle tro".


Svar #4
19. september 2012 af OnceUponATime (Slettet)

#3, kan man så ikke ligeledes bruge "endda" i den sætning du nævnte? Altså "Ved mødet var der mennesker fra mange forskellige lande, ja endda kinesere"?


Brugbart svar (1)

Svar #5
19. september 2012 af Stygotius (Slettet)

Jo, det vil også være udmærket dansk.

Jeg vil mene at "endda" her udtrykker endnu  stærkere end "endog" at kineserne var noget  uventet og mærkeligt.


Svar #6
19. september 2012 af OnceUponATime (Slettet)

#5 Ja, nu du siger det..


Skriv et svar til: endda og endog

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.