Debat

Skal jeg bare droppe ud?

29. september 2012 af Ansi96 (Slettet)


Hej folk.

Jeg går i øjeblikket i gym (stx) på første år. Sagen er den, at jeg overhovedet ikke har motivationen til at kunne klare det. Jeg kan allerede mærke det nu. Jeg laver mine lektier, men heller ikke mere end det. Jeg får aldrig rigtig sagt noget i timerne, fordi jeg altid tænker "det kan jo være ligemeget, det er ikke det her jeg vil alligevel". Hver gang jeg sidder i timerne tænker jeg hele tiden, at jeg alligevel dropper ud, så jeg behøver ikke gøre så meget ud af det. Jeg ved ikke hvad der sker!!! Jeg har altid været meget motiveret i mine skolegang i folkeskolen, og havde meget selvdiciplin, det er bare helt væk. Har endda pjækket et af modulerne i skolen, og har seriøst aldrig før pjækket.

Det hænger måske også sammen med, at jeg ikke føler mig så godt tilpas i fællesskabet, føler mig lidt udenfor, jeg har ikke rigtig noget tilfælles med andet end 2 i klassen.

Jeg overvejer at droppe ud, og springe i en 10. klasse eller arbejde resten af året, og tage et højskoleår næste halve år. Og så evt. tage STX forfra eller en HF til næste skoleår.

Jeg er bare bange for at komme til at føle mig som en fiasko, synes det er lidt taberagtig at droppe ud, specielt fordi jeg normalt slet ikke er den type. Men jeg synes det er håbløst alt andet.

By the way: Mine forældre går aldrig med til det. Har fortalt dem om at jeg ikke har det så godt socialt og gerne vil flytte gymnasie (har ikke fortalt at jeg slet ikke gider gå i gymnasiet), og de siger bare "nu skal du lære at kæmpe". Det er sandt nok, men det irriterer mig stadig. Det hele er så træls.

Hvad synes i jeg bør gøre? Og hvordan skal jeg takle mine forældre hvis i mener jeg skal droppe ud?


Brugbart svar (1)

Svar #1
30. september 2012 af Gulle17 (Slettet)

Godt være, at jeg fejlfortolker dig, men det lyder for mig, som om, at vi andre skal tage beslutningen for dig.

Hvorfor har du det ikke godt socialt? Bliver du mobbet? Ønsker de andre ikke at snakke med dig? Måske viser du selv tegn, som kan fortolkes på en negativ måde :-)

Hvis du sidder i timerne og tænke, at du alligevel dropper ud og derfor ikke behøver at sige noget i timerne, har du så ikke allerede taget beslutningen?

Personligt vil jeg synes, at det er for tidligt at droppe ud. Det lyder mere for mig, som om, at du lige skal vænne dig til ikke at være i folkeskolens tryghed mere. 


Brugbart svar (1)

Svar #2
30. september 2012 af klotte (Slettet)

Tag selv ansvar for dine beslutninger:

spørg feks dig selv: Hvad gør jeg selv for at trives ?

Hvad kan jeg selv give til fællesskabet ?

Hvad er det jeg forventer fra andre ?

Er det forældre, klassen eller dig selv som er problemet ?

Rigtig mange bliver usikre og generte når de skal kæmpe sig igennem de sociale spil i starten af gymnasiet. Giv den gas på denne front indtil efter jul. Og tag så en beslutning når du rent faktisk har prøvet - ellers flytter nissen med dig på efterskole, højskole, htx eller andet.

Håber du forstår at ovenstående er positivt ment. Man har selv ansvaret før at gøre sig selv glad. :)

Held og lykke 

 


Brugbart svar (1)

Svar #3
23. oktober 2012 af ConfusedOfMath (Slettet)

Jeg har det på samme måde. jeg er ikke en del af fællesskabet og jeg siger aldrig noget.
Lektier og afleveringer er en stor håndfuld man får kastet i hovedet.

Det føles uoverskueligt!! Jeg overvejer 99% at skifte gymnasium, men jeg vil ikke droppe ud. Jeg bider i det sure æble.

Mest fordi jeg ikke vil have folk skal tro at jeg er en fiasko og at jeg er dum og uklog og jeg ikke kunne klare det.

jeg håber det blivere bedre med tiden. 


Skriv et svar til: Skal jeg bare droppe ud?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.