Biologi
det svulmende æg
Hey :)
Er der nogen der lige kan hjælpe mig med at forklare lidt om "osmose & diarre" , "Osmose og mælkesukker intolerance" og "osmose og hungerødemer" . hvilken betydning har osmose for disse evner ??
Takk på forhånd :)
Svar #1
26. oktober 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)
For overhovedet at få en forståelse af, hvad osmose har med dette at gøre, er det vigtigt at vide, om du i det hele taget forstår begrebet osmose?
Svar #3
26. oktober 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)
Okay. Så vil du i bund og grund også forstå, hvilken betydning osmose har :)
"Osmose og diarré" og "osmose og mælkesukkerintolerance" hænger sammen. Mælkesukkerintolerance (lactose intolerans, "mælkeallergi"), er ikke en allergi for mælk, selvom folk vil påstå, at de ikke kan "tåle" mælk. I og for sig kan de sagtens tåle skidtet, men deres problem er, at de kan få en voldsom diarré ved indtagelse af mælk. Dette skyldes laktose i mælken. Er man intolerant over for laktose, så betyder det at man ikke kan nedbryde laktose. Laktose er et disakkarid bestående af én glukose-enhed sat sammen med én galaktose-enhed. Det er sådan, at cellerne i tarmen ikke kan optage disakkarider; de kan kun optage monosakkariderne. Dvs. at for at optage laktose skal det spaltes til glukose og galaktose, og det kan man som sagt ikke!
Resultatet bliver, at der ved indtagelse af mælk af en laktose-intolerant person, vil være en høj partikelkoncentration i tarmen, som ikke kan blive fjernet. Pga. osmose vil vand diffundere fra blodbanen igennem celler ind i tarmen. Dette giver en vandig afføring. Derudover kan visse bakterier begynde at nedbryde laktose under udvikling af forskellige gasarter. Resultatet er, at vi får en vandig afføring, oppustethed i maven og generelt den følelse man har, når man har tynd mave.
Har man hungerødemer, især i ødemer i bughulen (ascites), så skyldes det som regel, at man mangler kolloider, dvs. partikler (især proteinet albumin) i blodbanen. Leveren kan ikke producere albumin, hvis der er nedsat indtagelse af aminosyrer, som især kommer fra kød. Dette vil i al sin enkelthed betyde, at de kræfter, der er med til at reabsorbere væske fra vævet tilbage til blodbanen er ikke-eksisterende. Væsken vil derfor lejre sig, hvor der er plads, og her er bughulen et rigtig "godt" sted. Hungerødemerne vil som regel forsvinde (såfremt det skyldes fejlernæring), når man vender tilbage til normal kost.
Skriv et svar til: det svulmende æg
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
