Fysik
Røntgenstråling
Hej,
Jeg har fået følgende opgave - og jeg er på HELT bar bund. Nogen der kan hjælpe mig igang.
Røntgenstråling
Hvis der er en spændingsforskel U over et røntgenrør, vil elektroner fra den negative elektrode (katoden) accelereres mod den positive elektrode (anoden). Derved opnår en elektron energien E=U⋅e. Dette er samtidig den maksimale energi en røntgenfoton kan opnå, såfremt elektronen ikke afleverer noget af sin energi som varme i anodematerialet.
I et røntgenrør accelereres elektroner af en spændingsforskel på 50 kV og opnår således en energi på
E=U⋅e=50 "kV"⋅e=50 "keV".
Hvad er elektronernes energi i enheden J?
50 keV = 50000 eV
1 eV = 1,60217653 * 10-19 J
50000 * 1,60217653 * 10-19 = 8.01083 * 10-15 J
Hvad er elektronernes fart umiddelbart inden de rammer anoden?
Hvilken formel skal jeg benytte her?? Og tal??
Hvad er frekvensen og bølgelængden af de fotoner, der har maksimal energi?
??
Nu ændres spændingsforskellen over røret, og man måler bølgelængden af de udsendte fotoner. Fotonerne med maksimal energi har bølgelængden 8,3 pm.
Hvad var spændingsforskellen da over røntgenrøret?
??
Svar #1
31. oktober 2012 af mathon
Hvad er elektronernes fart umiddelbart inden de rammer anoden?
(1/2)·me·v2 = Ekin
Svar #3
31. oktober 2012 af HallC (Slettet)
Hvilke tal skal jeg sætte ind i stedet for me og v? V er farten?
Og hvad/ hvor skal jeg bruge de to sidste formler du har smidt ind?
Svar #4
01. november 2012 af mathon
#1
Hvad er elektronernes fart umiddelbart inden de rammer anoden?
(1/2)·me·v2 = Ekin
v = (2·Ekin / me)0,5
v = (2·(8.01089·10-15 J) / (9,10939·10-31 kg)0,5 = 1,33·108 m/s
Svar #5
01. november 2012 af mathon
Hvad er frekvensen og bølgelængden af de fotoner, der har maksimal energi?
fmax = Emax/h = (8.01089·10-15 J) / (6,62608·10-34 Js) = 1,20899·1019 Hz
λmin = c / fmax = (2,99729·108 m/s) / (1,20899·1019 s-1) = 2,47968·10-11 m =
24,7968·10-12 m = 24,7968 pm
Svar #6
01. november 2012 af mathon
Nu ændres spændingsforskellen over røret, og man måler bølgelængden af de udsendte fotoner. Fotonerne med maksimal energi har bølgelængden 8,3 pm.
Hvad var spændingsforskellen da over røntgenrøret?
h·c = 1,98645·10-25 Jm
U = (h·c) / (e·λ)
U = (1,98645·10-25 Jm) / ((1,60218·10-19 C)·(8,3·10-12 m)) = 1,493786·105 V ≈
0,15 MV
Svar #7
08. marts 2013 af Brusebad (Slettet)
#4
Hej, jeg sidder med samme opgave nu. Jeg undrer mig over hvorfor du opløftet me i 0,5. Desuden har jeg problemer med at få enheden i m/s. Jeg får enheden i J/kg, og jeg ved ikke hvordan jeg går fra J/kg til m/s.
Svar #8
08. marts 2013 af Andersen11 (Slettet)
#7
Det følger af (1/2)·me·v2 = Ekin
at
v = (2Ekin / me)1/2
Det er hele udtrykket i parentesen, der skal tages kvadratrod af.
Udtrykket inde i parentesen har enheden J/kg = Nm/kg = kg·(m/s2)·m/kg = (m/s)2 , hvorfor kvadratroden af dette kommer ud i den rigtige enhed, m/s .
Svar #9
08. marts 2013 af Brusebad (Slettet)
Ja selvfølgelig. Jeg havde ikke lagt mærke til at kvadratroden var væk >.<. Okay, så giver det med enheden bedre mening.
Tak for dit svar!
Svar #11
09. marts 2013 af Brusebad (Slettet)
Hej igen, tak for dit svar mathon.
#5
Jeg kan se, at du har brugt lysets hastighed i vakuum (c) til at finde bølgelængden, men er det ikke meningen man skal bruge den hastighed af elektronerne man lige har fundet i opgaven forinden? Og hvis ikke, hvorfor så ikke?
Svar #12
09. marts 2013 af Andersen11 (Slettet)
#11
Man bruger lysets hastighed til at at omregne bølgelængden for fotonerne til frekvens.
Efoton = h·f = h·c/λ
Svar #13
09. marts 2013 af Brusebad (Slettet)
Okay, men jeg kan ikke rigtig forstå hvorfor det ikke skal være den anden hastighed, det er, såvidt jeg har forstået, jo elektronernes "reelle" hastighed.
Svar #14
09. marts 2013 af Andersen11 (Slettet)
#13
Der er tale om at beregne energi for fotoner. Röntgenfotonerne med maksimal energi udsendes med samme energi som elektronerne, men röntgenfotoner er elektromagnetisk stråling, der udbreder sig med lyshastigheden c. Derfor beregnes frekvens og bølgelængde efter formlerne i #5.
Svar #15
09. marts 2013 af Brusebad (Slettet)
# 14
Okay, det giver bedre mening så. Tak for din forklaring.
Svar #16
23. februar 2015 af taokvinde (Slettet)
Hej :) Ja nu sidder jeg også med de samme opgaver og føler mig helt lost. Hvordan fås h·c = 1,98645·10-25 Jm i #6?
Svar #19
23. februar 2015 af taokvinde (Slettet)
Jeg bliver også forvirret over, at der i #6 står angivet i C (1,60218·10-19 C), men ved omregning fra J til eV (i min bog) står det angivet i J, altså 1 eV = 1,602 · 10-19 J. Hvordan kan det både angives i C og J?






