Analyse af "Sidste skoledag" Pia Juul

Jeg laver opgave om den samme tekst jeg tror grundlæggende at teksten handler om at være væk fra det sted hvor man er. Altså at have en vis distance til det der omgiver en. i bogen siger hun at hun ser sine oplevelser i folkeskolen som en form for novelle noget der kan skrives ned. Dette er ligesom  en bog noget man ikke selv er del i hvis man sidder og læser i en bog er man ikke på stedet selv og man læser derfor for at få en mening ud af episoden. Men som hun siger har hun ikke lært at stille de rigtige spørgsmål til de oplevelser hun er igennem på tidspunktet. Ligesom man analysere børnebøger som barn lærer man kun at stille spørgsmål som hvad sker der, hvor sker det og hvem sker det for. Man lærer ikke at analysere dybere ind i historien. Hun har altså svært ved at komme tæt på tingene ved at hun stiller nogen spørgsål til sine omgivelser der giver nogen svar der er ligegyldige for hendes situation der ønsker at komme tættere ind på livet af hvad der faktisk skete i den tid hun gik der. Det er tydeligt at hun ikke har været særlig nærværende i hendes tilstedeværelse hverken i klassen eller i hendes liv omkring folkeskolen. Hun nærer også en nysgerrighed til at se det i et andet lys når hun er færdig med skolen. Hun har altså ikke særlig meget lyst til at være i selve den situation hun befinder sig i i folkeskolen men glæder sig til at komme ud så hun kan se det som en slags historie hun kan fortælle sig selv. Så hun kan føle en vis distance til den. Hun siger også at det er lige til at skrive en puk bog om. En bog der er hyggelig og glad og ikke går særlig meget i dybden med de ting der sker i bogens handling. Dette er på en måde en slags paradoks. Man kan sige at der sker mer i ens udvikling i folkeskolen end på noget andet tidspunkt i ens liv. Det at lave til en pukbog kan derfor på en måde virke lidt komisk da det egentlig er en så lille bog at en hel folkeskoletid næppe kunne opremses i den. Derudover er der ikke mange seriøse ting der sker i en puk bog og en puk bog går ikke i særlig meget i dybden med hvad der egentlig sker inde i personerne. Desuden udelade man også her alt det svære der kunne ske i løbet af en folkeskoletid. Blandt andet det der sker når man vokser op de vigtige spørgsmål man stiller sig selv den rivende udvikling der er når man vokser op og for et eksempel at man føler sig udenfor og alienatet fra de andre der befinder sig iklassen og måske derfor lidt deform. Detr kan derfor være lettere at se det hele som en slags eventyr hvor alt der sker er en historie man ikke rigtig kan ændre på. Hun finder da ud af til sidst at hun ikke længere kan ændre på den situation hun sad i i 9. klasse men hun er bedre i stand til som ældre at stille nogen andre spørgsmål end hun gjorde på tidspunktet og derved er bedre i stand til at ændre på sin situation nu hvor hun er i stand til at komme tættere på de problemstillinger der var svære for hende dengang og evt. spørge ind til hvad der skete på det tidspunkt og hvorfor hun sad ude på sidelinjen og så på hvad de andre lavede i klassen. Der er derudover noget der tyder på i teksten at hun netop ikke har befundet sig så godt i klassen som hun ønskede men egentlig var udenfor på den ikke aller mest behagelige måde. Christian snøfter at hendes hus er grimt efter han ser et billede af det og hun forstår da hun ser hans, at der er noget radikalt forskelligt mellem hendes og hans familie selvom de begge to er tilflyttet. Hun tænker dog det præcis samme om hans hus da hun kommer der til. Dette virker dog ikke som en rar stemning imellem de to og man kunne se det som at der alligevel er en snært af fjendskab i klassen. Selvom hun siger hun gerne vil se som om klassen var en stor sammentømret gruppe. Også det at hun sidder i en stol istedet for at gå i vandet sammen med de andre giver et hint om at hun ikke rigtig kan være i den situation hun sidder i på tidspunktet hun tager en form for afstand til det hele. Hun forsøger også i løbet af folkeskolen at give klassen en form for beundring af en af lærerne, det lykkes da også ud fra hendes udsagn en smule men dog alligevel ikke helt. Så selvom hun gerne vil have at hendes liv i klassen skal se ud som i de bøger hun finder på hendes forældres boghylder er det svært at forme den i den retning og hun bliver nød til at se i øjnene at hendes liv ikke ser sådan ud og se realiteterne i øjnene senere i hendes liv. Det der er spændene ved denne tekst er da også at livet er radikalt forskelligt fra de bøger vi læser da de bøger vi læser er noget opstillet, hvor det liv vi lever er uden en definitiv mening og vi bliver nød til at møde det med handling og nærvær istedet for kun at se på det med interreserede øjne. Der er dog nok mere i teksten.

Mvh Asbjørn

-

Hvilke eksistentialistiske træk tænker du på HolgerP? Sidder med samme opgave nemlig og kunne godt bruge inspiration :-)