Biologi

angina pectoris

04. november 2012 af 09a (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Ved aterosklerose sker der en forsnævring af blodkarrene, specielt koronatarterierne → dette fører til iskæmi → som fører til hypoksi → det vil sige at en del af hjertet ikke får den tilstrækkelige ilt som den skal bruge når en person er aktiv --> dette fører til høj anaerob forbrænding → høj laktat → nedsat ph → ondt i hjertet 

Jeg har overordnet forstået denne proces der sker og som forårsager angina pectoris. Men jeg forstår ikke hvorfor der sker en højere anaerob forbrænding og hvordan det kan give øget laktat? hvad er det for en proces?
Sker den anaerobe forbrænding fordi der ikke er ilt og så kompensere kroppen ved at skaffe energi uden ilt? 

Håber nogen kan hjælpe. 


Brugbart svar (2)

Svar #1
04. november 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

Altså, du siger det selv, hvis du følger dit forløb :)

Koronararterierne forsnævres, hvilket medfører øget modstand i disse kar, hvilket medfører en sænket blodgennemstrømning, især ved arbejde, hvor hjertet arbejder hurtigt. Det er sådan, at hjertet kun kan blive iltet i diastolen, da muskelfibrene klemmer kapillærerne af i systolen. Derfor er det meget nødvendigt, at der er rig mulighed for iltning af hjertemuskulaturen i diastolen, og det kan ikke rigtigt ske ved arterosklerose. Når dette sker er det derfor nødvendigt for hjertemuskelfibrene at skaffe sig energi på andre måder end ved aerob forbrænding (dvs. ved elektrontransportkæden). Jeg ved ikke hvor meget stofskifte du har haft, men i glykolysens forløb til pyruvat har vi følgende:

1 Glukose + 2ADP + 2NAD+ + 2 inorganiske fosfat --> 2NADH+2H + 2ATP + 2 pyruvat + 2H2O

Som du kan se dannes der altså 2 ATP pr. glukosemolekyle, hvilket altså sker uden ilt. Det er dog en nødvendighed for reaktionen, at der er frit NAD+, før den kan forløbe. Idet at der ikke er ilt tilstede vil der være en biokemisk "prop" senere i forløbet. Pyruvat skal omdannes til Acetyl-CoA for at blive omdannet i citronsyrecyklus, men denne kan ikke forløbe hvis elektrontransportkæden ikke forløber, hvilket den ikke gør uden ilt, da ilt er sidste step i denne. Det vil betyde, at der i starten vil blive hobet Acetyl-CoA op. Denne bliver ikke forbrugt, hvilket forskyder ligevægten mellem pyruvat (som til stadighed vil dannes pga. det store behov for ATP, og glykolysen KAN give ATP) og laktat i laktats retning. Reaktionen går som følger:

Pyruvat + NADH + H --> Laktat + NAD+

Reaktionen frigiver altså en NAD+ som så kan indgå i ovenstående reaktion igen, således at hjertemuskulaturen kan blive ved med at danne ATP selv uden ilt. Dette sænker naturligvis pH, hvilket omkringliggende nerver reagerer på.


Svar #2
04. november 2012 af 09a (Slettet)

Tak for det hurtige svar. 

Jeg forstod det første, med at myokardiet iltes under diastolen, men så blev niveauet lige lidt for højt:). 

Jeg tror det jeg ikke forstår er, hvorfor en anaorob forbrænding giver øget laktat og hvorfor det gør at man for kramper. 

 


Brugbart svar (2)

Svar #3
04. november 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

Altså, du skal tænke på, at hjertet ikke bare kan lægge sig til at dø, når der ikke er ilt til stede. Derfor må den  bruge de ressourcer den nu kan :) Det er indbygget sådan, at ved nedbrydning af glukose (glykolyse) er der mulighed for dannelse af ATP (som er energikilden) uden forbrug af ilt. Det kræver dog, at pyruvat, som er slutproduktet af glykolysen, omdannes til laktat. Laktat kalder vi mælkesyre, og det smides ud i blodet til leveren til genomdannelse til glukose. Dette forsurer naturligvis miljøet omkring.

Det er essensen i det hele; dannelse af laktat muliggør videre dannelse af glukose til ATP uden brug af ilt.


Svar #4
04. november 2012 af 09a (Slettet)

fedt, nu har jeg fanget den. dejlig. Mange tak for hjælpen:)


Skriv et svar til: angina pectoris

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.