Fysik

Big Bang

12. november 2012 af Glorious (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej alle

Nogen som kan give mig en kort redegørelse for big bang? Jeg har kigget på de fleste hjemmesider, de skriver alle forskellige ting, og jeg er har svært ved at forstå, hvad jeg skal forholde mig til. Bare ganske kort, hvor man får det vigtigste med.

på forhånd tak!


Brugbart svar (1)

Svar #1
12. november 2012 af hesch (Slettet)

Problemet er jo, at der er ikke nogen der eksakt ved det. Men der findes en række teorier.

Af de mere spektakulære spørgsmål er f.eks.:   Hvorfor tog tiden den retning den tog ??  Og hvordan var big bang foregået, havde den taget en anden ??   Vistnok Holger, der har grublet en del over det.    :)

Kort sagt:   Du kan roligt vælge een af udgaverne efter frit valg.


Svar #2
12. november 2012 af Glorious (Slettet)

hmmmm, kan du så fortælle mig din opfattelse af big bang? altså hvad har du fået af vide der skete, det skal bare være meget kort      :)


Brugbart svar (1)

Svar #3
12. november 2012 af hesch (Slettet)

Jeg har sådan set ikke nogen opfattelse, alene af den grund, at jeg slet ikke fatter denne begivenhed.  Jeg ser blot til, mens teoretikerne fremkommer med nye ideer. Jeg tror, og undres over, at summen af alt i universet = 0, men fatter det egentlig ikke.  Der er for mange underlige begreber som mørkt stof, mørk energi, antal dimensioner i rum/tid, krumning af rum/tid, osv.

Jeg holder mig til sorte huller, det ved man da hvad er     :)


Brugbart svar (2)

Svar #4
12. november 2012 af peter lind

Astronomerne fandt at galakser fjernede sig fra hinanden. Hvis de gør det må de jo langt tilbage i tiden have befundet sig meget meget tættere på hinanden faktisk have dannet en tæt klump. Dette svarer til hvad der sker i en eksplotion, så derfor har man givet det navnet det store brag.


Brugbart svar (1)

Svar #5
12. november 2012 af CuoOOoooO (Slettet)

Alt kommer af ingenting


Brugbart svar (1)

Svar #6
12. november 2012 af hesch (Slettet)

#5: Enig, og bliver til ingenting, tror jeg, ( big chrunch ).

#4: Men hvordan opfatter du geometrisk en "tæt klump", når der ikke er nogen dimensioner, hvad har dannet/startet tiden, i den retning den nu har ?


Brugbart svar (1)

Svar #7
12. november 2012 af peter lind

Når man kommer helt tæt på det store brag er man i en videreudvikling baseret på elementapartikelfysik og kvantemekanik. Helt elementært er det store brag blot denne voldsomme udvidelse. Hvad der præcis sker ved starten ved fysikerne ikke. Man kommer ind på fysiske ekstremer, hvor man ikke har nogen modeller. Først kort tid efter det store brag kan man så sige noget.


Brugbart svar (1)

Svar #8
12. november 2012 af hesch (Slettet)

#7:  Ja, det var det jeg mente:  Jeg ( man ? ) fatter ikke selve Big Bang.

 


Brugbart svar (1)

Svar #9
12. november 2012 af DMUS (Slettet)

Big bang er en teori, der findes 10.000'er af forskellige forklaringer, og som jeg hørte Holger Bech sige i et privat foredrag. Jeg er blot en af flere tusinde teoretikere, så hvis blot min teori bidrager til en tusindedel af sandheden, så er det vel fint nok...

Min egen overbevisning ligger i troen på at der engang var 2 kæmpemæssige store sorte huller som cirkulerede om hinanden og tilsidst blev opslugt i et og samme hul, der sådeles indeholdt al masse i universet. I denne ekstremt kompakte ether, opstår der en modsatrettet reaktion, idet en hidtil ukendt del af tyngdekraften tager over og forårsager en eksplosion (en øvre grænse for tæthed opstår, fx at the Black horizon ikke længere kan rumme al information i det opslugte). eksplosionen slynger stoffet ud i rummet igen (Big bang). Denne proces kunne således muligvis gentages, skulle to nye kæmpemæssige sorte huller igen engang have tæmmet universet og dets ellers formodet vedvarende udvidelse, og igen opsluge hinanden...

En lidt naiv men hyggelig tro på at det hele starter på ny igen og igen.
At nogle forklarer og har observeret at nogle sorte huller fordamper, stemmer dog lidt imod denne teoretisering.

Brugbart svar (1)

Svar #10
12. november 2012 af hesch (Slettet)

#9:  Tiden, der går fra skabelsen til universets "endeligt", i form af at det udvider sig i det uendelige, fordamper alt stof, og strålingsenergien fortyndes til 0, er så lang, at menneskets eksistens tidsmæssigt andrager i størrelsesordenen 10-18 af universets tid.

Her sidder menneskeheden så, og funderer over universets tilblivelse og skæbne, netop i dette nærmest uendeligt korte øjeblik. Hvor er vi dog heldige, os der lever netop nu, faktisk usandsynligt heldige.    :)


Brugbart svar (1)

Svar #11
12. november 2012 af DMUS (Slettet)

#10 en lidt anden drejning, men ja, er ikke desto mindre enig... Det gør nu ikke emnet mindre interessant, der er vel en lille filosof gemt i os alle - og jeg tror det er noget mange har skænket en tanke, om så man tror på Gud, Buddha, Big bang, standard modellen...eller Whatever... Sjovt nok er det de samme spørgsmål mennesket altid har stillet, men ikke er kommet nærmere andet endnu 10^6 nye teorier... :)

Brugbart svar (1)

Svar #12
13. november 2012 af Jerslev

#8: Selve øjeblikket Big Bang er ikke forstået (eller defineret) i fysikken. Til gengæld forstås alt, der "leder op til det" - set baglæns selvfølgelig.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (1)

Svar #13
13. november 2012 af hesch (Slettet)

#12:  Lidt uklar formulering, før eller efter BB ?

Når teoretikerne ikke tidsmæssigt kan komme tæt på, mener nogle, at det skyldes at selve tiden er kvantiseret, ( en tidskvant vistnok ≈ 10-48 s ), og differentialebegrebet eksisterer umiddelbart herefter/herfør ikke:  Beregninger virker ikke.

Kan du skrive noget om optakten og/eller det efterfølgende, der er til at fatte ?

Alternativ teori ?  Big Bang og Big Crunch veksler cyklisk, alene af den grund, at tiden periodisk skifter retning, herunder i et kombineret Big Crunch/Big Bang.  :) Glem alt om sadelformede universer, mængden af mørkt stof osv., det tidens retning, der styrer det.


Brugbart svar (1)

Svar #14
13. november 2012 af Jerslev

#13: Når man taler om Big Bang vender tiden som oftest omvendt. Det vil sige, at man regner "bagud" i forhold til tiden, som vi har nu.

Den forståede del af universets historie er således alt det, der kom efter Big Bang - altså lige efter selve "braget" (selvom rum jo ikke var skabt, så lyd kunne ikke dannes).

De beregningsmæssige aspekter går galt, idet Universet er pænt småt men vejer enormt meget. Det betyder, at man på grund af den rumlige udstrækning skal bruge kvantemekanik, men på grund af massen skal man bruge almen relativitetsteori - disse to ting kan ikke arbejde sammen, hvorfor forståelsen på det punkt bryder sammen. Vi har derfor ikke nogen model, der kan forklare, hvad der skete i selve "braget", men almen relativitetsteori tager fint efter lige efter "braget" og kan sagtens forklare universets opførsel sidenhen.

Der er meget observationel evidens for Big Bang - observationer, der kun ville kunne laves, såfremt universet var skabt i et Big Bang.

Alt der var før selve "braget" er vi som kosmologer fløjtende ligeglade med, for al den information om tilstandene i universet er gået tabt i inflationsfasen i det tidlige univers. Og uden informationer (ie. lys) kan man som kosmolog og astronom ikke komme videre - al fortsat tænkning er derfor blot filosofi.

- - -

mvh

Jerslev


Skriv et svar til: Big Bang

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.