Fysik

Bølger - orgel

21. september 2005 af det.dean (Slettet)
Hej..
Har en kæmpe problem i fysik.. Vi har fået en aflevering, og der i skal vi svare på følgende spørgsmål:

Hvorfor har orgler så store piber når fx fløjter er små?? Har det noget med tonen at gøre, eller skyldes det lydstyrken??

Problemet er at vi kun kort har haft om bølger, så ved det har noget med det at gøre, men vi har ikke lært nok om det.. Er også dårligt anlagt rent musisk.. Så ved simpelthen ikke hvad jeg skal svare.. Nogle der måske kan hjælpe?

Brugbart svar (0)

Svar #1
21. september 2005 af fixer (Slettet)

Orgelpiber virker derved at der dannes det der hedder en stående bølge inde i dem. Det er en bølge, der ser ud som om den står stille, men faktisk er dannet af (mindst) to bølger der bevæger sig i modsatte retninger.

Du har formodentligt lært at sammenhængen mellem en bølges frekvens f, hastighed v og bølgelængde l er

v=fl

eller

l=v/f

De frekvenser, et menneskeøre kan høre, ligger i området 20Hz - 20.000 Hz. Et orgel skal kunne spille ret dybe toner. Med en lydhastighed på ca. 343 m/s og den laveste hørbare frekvens på 20 Hz fås en bølgelængde på 17 m. Orgelpiben for denne frekvens skal være halvt så lang (det må du indtil videre tage for troende) så det bliver en ordentlig krabat.

Svar #2
21. september 2005 af det.dean (Slettet)

Oki.. Mange tak for det hurtige svar.. Det hjalp lidt..Så nu har jeg nåede at skrive.. Takker..

Skriv et svar til: Bølger - orgel

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.