Fysik
verdensbilleder
21. september 2005 af
bllcrp88 (Slettet)
hej... jeg har lavet en fysikrapport som i meget gerne må tilføje noget til, eller rette.... på forhånd tak!
Fysik opgave
1.) Hvad er forskellen på det heliocentriske og det geocentriske solsystem?
Det heliocentriske solsystem er en teori (der i øvrigt nu er et videnskabeligt faktum) som siger at solen er solsystemets midte og jorden drejer rundt om solen. Hvorimod det geocentriske solsystem er en teori der går ud på at Jorden er centrum og at solen drejer rundt om Jorden. Begge teorier har været kendt længe. Men hvad der nok ville undre nogle, har det heliocentriske solsystem faktisk været helt tilbage fra 275 f.kr da en dengang værende videnskabsmand ved navn Aristarchus lavede sin teori om at Solen var universets midte, og at Jorden drejede i en bane om denne. Han mente også at Universet var kugleformet, og at stjernerne hang på kuglens sider. Men hans heliocentriske teorier var dog i modstrid med den daværende tankegang, der gik ud på at Jorden var gudernes hus og derfor universets midte. Men som tiden gik, blev hans teorier glemt. De blev først genopdaget af polakken Nicolaus Kopernikus i 1500 tallet. Han sagde bl.a. i sin berømte bog: ”Om himmelsfærernes drejninger” følgende: ”Jordcentret er ikke universets centrum, men kun centrum for tyngden og månesfæren. Alle sfærer drejer sig omkring Solen som deres midtpunkt, og derfor er Solen universets centurm” citat fra ”vejen til fysik – C” Men også i den tid, havde Kopernikus svært ved at få sin teori godkendt af det stærkt troende kristne folk. Kirken mente nemlig at Jorden – guds skaber værk - var universets centrum.
Men ligesom der har været videnskabelige teorier om det heliocentriske solsystem, har der også været det om det geocentriske. Blandt disse videnskabsmænd, kan der eksempelvis nævnes Aristoteles og Tycho Brahe. Aristoteles, som var græker, mente at Jorden var alle tings naturlige sted, og derfor universets midte. Sagt på anden måde mente han, at alle ting søgte ind mod jordens centrum. Tycho Brahe var en anerkendt astronom der selv opfandt mange måleinstrumenter. Men da han ville undersøge hvad der var universets midte var han desværre ikke præcis nok. Han kiggede nemlig på fiksstjernerne for derfra at kunne se om de bevægede sig. Det gjorde de jo rent faktisk men hans præcision var desværre kun 0.006 hvor den skulle havde været 0.002.
Forskellen på de to er altså meget enkelt. I det Heliocentriske solsystem er solen i midten og alt drejer rundt om den, hvorimod at Jorden er i midten i det geocentriske og alt drejer rundt om Jorden.
2.) Hvilken af de to solsystemer tor vi på i dag?
Den dag i dag tror vi på det Heliocentriske solsystem, som altså soger at solen er universets centrum. Kirken accepterede dog først dette i 1992.
3.) Hvor lang tid er jorden om at dreje sig en grad (længdegrad) om sin akse?
Jorden er rund og derfor 360 grader. Det tager den i gennemsnit 24 timer/1440 minutter at dreje en gang om sin akse i forhold til solen. Derfor lyder regnestykket: 1440/360 = 4 minutter
4.) Hvor lang tid tager det i gennemsnit jorden at dreje sig en omgang om sin akse i forhold til solen?
Det tager jorden 24 timer (et døgn). Måden dette kan bevises er som følger: det tager jorden 23 timer og 56 minutter at dreje sig en gang om sin akse i forhold til stjernerne. Men i den tid, fx fra middag til middag, har solen også drejet sig en grad til venstre. Det medfører at jorden skal dreje sig en gang om sin akse +en grad ekstra for igen at få solen i samme stilling som dagen før. Vi fandt i opgave 3 ud af at det tager 4 minutter for jorden at dreje en grad på sin akse. Vi skal altså lægge 4 minutter til de 23 timer og 56 minutter, altså giver det 24 timer.
5.)Hvor lang tid tager det i gennemsnit jorden at dreje sig en omgang om sin akse i forhold til stjernerne?
Det tager i gennemsnit 23 timer og 56 minutter for Jorden at dreje sig en omgang om sin akse i forhold til stjernerne, (også kaldet siderisk tid). Stjernerene er så langt fra Jorden at de - på trods af Jordens bevægelse – ser ud til at forblive samme sted på himlen (men de bevæger sig selvfølgelig, men de er jo så langt væk at det næsten er ubetydeligt.) Så derfor er denne tid ca. 4 minutter kortere end omgangstiden I forhold til solen.
6.) Vi ser på breddegraderne. Hvor stor en afstand svarer et bueminut til? (der går 60 bueminutter på en grad)
Dette regnes på følgende måde: en kvart af jordens omkreds er 10000km. Dette skal divideres med 90 grader. Resultatet divideres derefter med 60. på denne måde fås antal bueminutter på én grad. 10000/90= 111,11. 111,11/60=1,85 grader
Fysik opgave
1.) Hvad er forskellen på det heliocentriske og det geocentriske solsystem?
Det heliocentriske solsystem er en teori (der i øvrigt nu er et videnskabeligt faktum) som siger at solen er solsystemets midte og jorden drejer rundt om solen. Hvorimod det geocentriske solsystem er en teori der går ud på at Jorden er centrum og at solen drejer rundt om Jorden. Begge teorier har været kendt længe. Men hvad der nok ville undre nogle, har det heliocentriske solsystem faktisk været helt tilbage fra 275 f.kr da en dengang værende videnskabsmand ved navn Aristarchus lavede sin teori om at Solen var universets midte, og at Jorden drejede i en bane om denne. Han mente også at Universet var kugleformet, og at stjernerne hang på kuglens sider. Men hans heliocentriske teorier var dog i modstrid med den daværende tankegang, der gik ud på at Jorden var gudernes hus og derfor universets midte. Men som tiden gik, blev hans teorier glemt. De blev først genopdaget af polakken Nicolaus Kopernikus i 1500 tallet. Han sagde bl.a. i sin berømte bog: ”Om himmelsfærernes drejninger” følgende: ”Jordcentret er ikke universets centrum, men kun centrum for tyngden og månesfæren. Alle sfærer drejer sig omkring Solen som deres midtpunkt, og derfor er Solen universets centurm” citat fra ”vejen til fysik – C” Men også i den tid, havde Kopernikus svært ved at få sin teori godkendt af det stærkt troende kristne folk. Kirken mente nemlig at Jorden – guds skaber værk - var universets centrum.
Men ligesom der har været videnskabelige teorier om det heliocentriske solsystem, har der også været det om det geocentriske. Blandt disse videnskabsmænd, kan der eksempelvis nævnes Aristoteles og Tycho Brahe. Aristoteles, som var græker, mente at Jorden var alle tings naturlige sted, og derfor universets midte. Sagt på anden måde mente han, at alle ting søgte ind mod jordens centrum. Tycho Brahe var en anerkendt astronom der selv opfandt mange måleinstrumenter. Men da han ville undersøge hvad der var universets midte var han desværre ikke præcis nok. Han kiggede nemlig på fiksstjernerne for derfra at kunne se om de bevægede sig. Det gjorde de jo rent faktisk men hans præcision var desværre kun 0.006 hvor den skulle havde været 0.002.
Forskellen på de to er altså meget enkelt. I det Heliocentriske solsystem er solen i midten og alt drejer rundt om den, hvorimod at Jorden er i midten i det geocentriske og alt drejer rundt om Jorden.
2.) Hvilken af de to solsystemer tor vi på i dag?
Den dag i dag tror vi på det Heliocentriske solsystem, som altså soger at solen er universets centrum. Kirken accepterede dog først dette i 1992.
3.) Hvor lang tid er jorden om at dreje sig en grad (længdegrad) om sin akse?
Jorden er rund og derfor 360 grader. Det tager den i gennemsnit 24 timer/1440 minutter at dreje en gang om sin akse i forhold til solen. Derfor lyder regnestykket: 1440/360 = 4 minutter
4.) Hvor lang tid tager det i gennemsnit jorden at dreje sig en omgang om sin akse i forhold til solen?
Det tager jorden 24 timer (et døgn). Måden dette kan bevises er som følger: det tager jorden 23 timer og 56 minutter at dreje sig en gang om sin akse i forhold til stjernerne. Men i den tid, fx fra middag til middag, har solen også drejet sig en grad til venstre. Det medfører at jorden skal dreje sig en gang om sin akse +en grad ekstra for igen at få solen i samme stilling som dagen før. Vi fandt i opgave 3 ud af at det tager 4 minutter for jorden at dreje en grad på sin akse. Vi skal altså lægge 4 minutter til de 23 timer og 56 minutter, altså giver det 24 timer.
5.)Hvor lang tid tager det i gennemsnit jorden at dreje sig en omgang om sin akse i forhold til stjernerne?
Det tager i gennemsnit 23 timer og 56 minutter for Jorden at dreje sig en omgang om sin akse i forhold til stjernerne, (også kaldet siderisk tid). Stjernerene er så langt fra Jorden at de - på trods af Jordens bevægelse – ser ud til at forblive samme sted på himlen (men de bevæger sig selvfølgelig, men de er jo så langt væk at det næsten er ubetydeligt.) Så derfor er denne tid ca. 4 minutter kortere end omgangstiden I forhold til solen.
6.) Vi ser på breddegraderne. Hvor stor en afstand svarer et bueminut til? (der går 60 bueminutter på en grad)
Dette regnes på følgende måde: en kvart af jordens omkreds er 10000km. Dette skal divideres med 90 grader. Resultatet divideres derefter med 60. på denne måde fås antal bueminutter på én grad. 10000/90= 111,11. 111,11/60=1,85 grader
Svar #1
21. september 2005 af Peden (Slettet)
2)Kirken accepterede dog først dette i 1992. Hård påstand, hvilken kirke var der tale om?
Svar #3
22. september 2005 af fixer (Slettet)
#0 spm. 6.
Et bueminut er ganske rigtigt 1/60 grad. Den buelængde, der udspændes af eet bueminut, afhænger af radius af buestykket.
Forudsættes Jorden formet som en perfekt kugle (det er den ikke i virkeligheden) er dens radius 6378 km.
Buelængden i denne afstand er 1.855 km.
Alternativt kan man regne som du gør, men der er dog gået ged i enhederne.
Et bueminut svarer til ca:
40000km/(360 grader)/(60 bueminutter/grad) ~ 1.85 km.
Der er ikke nogen grund til at gå en omvej ved først at finde en fjerdedel af Jordens omkreds.
Et bueminut er ganske rigtigt 1/60 grad. Den buelængde, der udspændes af eet bueminut, afhænger af radius af buestykket.
Forudsættes Jorden formet som en perfekt kugle (det er den ikke i virkeligheden) er dens radius 6378 km.
Buelængden i denne afstand er 1.855 km.
Alternativt kan man regne som du gør, men der er dog gået ged i enhederne.
Et bueminut svarer til ca:
40000km/(360 grader)/(60 bueminutter/grad) ~ 1.85 km.
Der er ikke nogen grund til at gå en omvej ved først at finde en fjerdedel af Jordens omkreds.
Skriv et svar til: verdensbilleder
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
