hjælp til Kemi!!

1. Diprom er upolært, idet der er tale om en ren kovalent binding, hvor atomerne deler elektronparret ligeligt; derfor dannes der ingen fast polarisering (der kan opstå en arbitrær polarisering, hvilket giver anledning til London bindinger - en meget svag intermolekylær binding). Du kan også ud fra elektronegativitetsforskellen slutte dig frem til, at stoffet er upolært, idet denne er 0.

2. Vand er et polært molekyle. Dette skyldes, at oxygen (3,5) er meget mere elektronegativt end hydrogen (2,1), hvorfor elektronparrene fra begge O-H-bindinger er forskudt mod oxygenatomet. Dette er dog ikke nok til at fastgøre H₂O som værende polært. Den rummelige struktur har også betydning; ifølge VSEPR-teorien (ikke noget I kommer til at lære på gymnasiet) vil bindingerne i H₂O approksimativt danne en vinkel på 109,5 grader med hinanden. Dette giver anledning til, at der kan der blive dannet en partiel negativ (O-atomet) og partiel positiv (H-atomerne) pol i molekylet. For kuldioxid - CO₂ hvor de to C-O-bindinger er dobbeltbindinger forudser VSEPR en bindingsvinkel på 180 grader; dette umuligør netop dannelsen af en polarisering.
Men ja, vand er polært.

3. Fedtstoffer - i den overordnede betegnelse - er upolære molekyler, hvilket netop forklarer fænomenet, at fedtstoffer ikke kan blandes med vand (som jo er polært). Dette skyldes at fedtstoffer i form af triglycerider består af lange carbonkæder bestående af C-H-bindinger, som giver en elektronegativitetsforskel på 0,4, hvilket gør at bindingen kan betragtes som en ren kovalent.
Kigger man dog på en fri fedtsyre, som man netop får ved at hydrolysere esterbindingerne mellem fedtsyrekæderne og glyceroldelen, opdager man dog, at molekylet består af to dele - en upolær carbonkæde og en meget polær syregruppe; dette medfører, at molekylet både kan blandes med fedtstoffer, men også med vand. Og hvis du ikke allerede har gættet det (eller ved det), så er det netop frie fedtsyrer (rent faktisk metal + fedtsyreanion), som er det aktive stof i sæber :)

4. Alt afhængigt af fedtstoffet vil dibromen i bromvandet kunne reagere med fedtstoffet gennem en additionsreaktion. Grunden til at jeg siger, at det afhænger af fedtstoffet skyldes, at en additionsreaktion kræver carbon-carbon dobbeltbindinger, hvilket der kun er i umættede fedtstoffer - for mættede fedtstoffer (animalsk fedt), hvor der ikke indgår dobbeltbindinger, vil der således ikke kunne forekomme nogen additionsreaktion. 
På det makroskopiske plan vil man kunne se at den brun/rødlige bromvandsfarve langsomt vil forsvinde, hvoraf (afhængigt af fedtstof- og dibrommængden) der vil ske en affarvning til farveløs, gennem reaktionens forløb; dette skyldes at dibromen (der netop giver den brune farve) opbruges og sammen med fedtstoffet danner en farveløs halogenforbindelse.
Mættede fedtstoffer kan dog under UV-belysning reagere med dibrom gennem en radikal substitutionsreaktion, hvilket ligeledes medfører en affarvning af opløsningen til farveløs.

5.-6. Det kan jeg af gode grunde ikke svare på ;)

7. Heptan, der jo er et mættet carbonhydrid, vil ikke addere dibrom, som beskrevet i punkt 4; i stedet vil heptan kunne indgå i en radikal substitutionsreaktion med dibrom under belysning med UV-lys. Det der sker er at dibrom ved belysning spaltes til to bromradikaler, som hver har én uparret elektron fra den kovalente elektronparsbinding: 
Br₂ + lys ---> Br* + Br* (hvor * indikerer den ene uparrede elektron)
Bromradikalet kan dermed gå ind og substituere et H-atom på heptanmolekylet, hvoraf vi får dannet bromheptan (en haloalkan) samt et hydrogenradikale; dette hydrogenradikale kan så kvantitativt reagere med det andet bromradikale og danne den stærke syre - hydrogenbromid (HBr):
2 Br* + C₇H₁₆ ---> C₇H₁₅Br + HBr 
Tilsammen får vi følgende overordnede reaktion:
Br₂ + lys + C₇H₁₆ ---> C₇H₁₅Br + HBr

8. Her er der tale om et umættet carbonhydrid, der derfor vil reagere med dibrom gennem en additionsreaktion. Dobbeltbindingen mellem C1 og C2 i oct-1-en vil blive sprunget under dannelse af to nye carbon-brom bindinger (de to bromatomer sætter sig på begge sider af der, hvor dobbeltbindingen plejede at sidde). Vi får hermed dannet 1,2-dibromoctan. Reaktionsskemaet:
CH₂CH(CH₂)₅CH₃ + Br₂ ---> CH₂BrCHBr(CH₂)₅CH₃
Oct-1-en + dibrom ---> 1,2-dibromoctan

#1MANGE TUSIND TAK FOR HJÆLPEN DU HAR LIGE REDET MIN AFTEN :)
 

1. Diprom er upolært, idet der er tale om en ren kovalent binding, hvor atomerne deler elektronparret ligeligt; derfor dannes der ingen fast polarisering (der kan opstå en arbitrær polarisering, hvilket giver anledning til London bindinger - en meget svag intermolekylær binding). Du kan også ud fra elektronegativitetsforskellen slutte dig frem til, at stoffet er upolært, idet denne er 0.

2. Vand er et polært molekyle. Dette skyldes, at oxygen (3,5) er meget mere elektronegativt end hydrogen (2,1), hvorfor elektronparrene fra begge O-H-bindinger er forskudt mod oxygenatomet. Dette er dog ikke nok til, at fastgøre H₂O som værende polært. Den rummelige struktur har også betydning; ifølge VSEPR-teorien (ikke noget I kommer til at lære på gymnasiet) vil bindingerne i H₂O approksimativt danne en vinkel på 109,5 grader med hinanden. Dette giver anledning til, at der kan der blive dannet en partiel negativ (O-atomet) og partiel positiv (H-atomerne) pol i molekylet. For kuldioxid - CO₂ hvor de to C-O-bindinger er dobbeltbindinger forudser VSEPR en bindingsvinkel på 180 grader; dette umuligør netop dannelsen af en polarisering.
Men ja, vand er polært.

3. Fedtstoffer - i den overordnede betegnelse - er upolære molekyler, hvilket netop forklarer fænomenet, at fedtstoffer ikke kan blandes med vand (som jo er polært). Dette skyldes at fedtstoffer i form af triglycerider består af lange carbonkæder bestående af C-H-bindinger, som giver en elektronegativitetsforskel på 0,4, hvilket gør at bindingen kan betragtes som en ren kovalent.
Kigger man dog på en fri fedtsyre, som man netop får ved at hydrolysere esterbindingerne mellem fedtsyrekæderne og glyceroldelen, opdager man dog, at molekylet består af to dele - en upolær carbonkæde og en meget polær syregruppe; det at molekylet både kan blandes med fedtstoffer, men også med vand. Og hvis du ikke allerede har gættet det (eller ved det), så er det netop frie fedtsyrer (rent faktisk metal + fedtsyreanion), som er det aktive stof i sæber :)

4. Alt afhængigt af fedtstoffet vil dibromen i bromvandet kunne reagere med fedtstoffet gennem en additionsreaktion. Grunden til at jeg siger, at det afhænger af fedtstoffer skyldes, at en additionsreaktion kræver carbon-carbon dobbeltbindinger, hvilket der kun er i umættede fedtstoffer - for mættede fedtstoffer (animalsk fedt), hvor der ikke indgår dobbeltbindinger, vil der således ikke kunne forekomme nogen reaktion. 
På det makroskopiske plan vil man kunne se at den brun/rødlige bromvandsfarve langsomt vil forsvinde, hvoraf (afhængigt af fedtstof- og dibrommængden) vil ske en affarvning til farveløs, gennem reaktionens forløb; dette skyldes at dibromen (der netop giver den brune farve) opbruges og sammen med fedtstoffet danner en farveløs halogenforbindelse.

5.-6. Det kan jeg af gode grunde ikke svare på ;)

7. Heptan, der jo er et mættet carbonhydrid, vil ikke addere dibrom, som beskrevet i punkt 4; i stedet vil heptan kunne indgå i en radikal substitutionsreaktion med dibrom under belysning med UV-lys. Det der sker er at dibrom ved belysning spaltes til to bromradikaler, som hver har én uparret elektron fra den kovalente elektronparsbinding: 
Br₂ + lys ---> Br* + Br* (hvor * indikerer den ene uparrede elektron)
Bromradikalet kan dermed gå ind og substituere et H-atom på heptanmolekylet, hvoraf vi dannet bromheptan (en haloalkan) samt et hydrogenradikale; dette hydrogenradikale kan så kvantitativt reagere med det andet bromradikale og danne den stærke syre - hydrogenbromid (HBr):
2 Br* + C₇H₁₆ ---> C₇H₁₅Br + HBr 
Tilsammen får vi følgende overordnede reaktion:
Br₂ + lys + C₇H₁₆ ---> C₇H₁₅Br + HBr

8. Her er der tale om et umættet carbonhydrid, der derfor vil reagere med dibrom gennem en additionsreaktion. Dobbeltbindingen mellem C1 og C2 i oct-1-en vil blive sprunget under dannelse af to nye carbon-brom bindinger (de to bromatomer sætter sig på begge sider af der, hvor dobbeltbindingen plejede at sidde). Vi får hermed dannet 1,2-dibromoctan. Reaktionsskemaet:
CH₂CH(CH₂)₅CH₃ + Br₂ ---> CH₂BrCHBr(CH₂)₅CH₃
Oct-1-en + dibrom ---> 1,2-dibromoctan