Debat

Unge Forskere

15. december 2012 af bummelumbumbum - Niveau: 8. klasse

Hej allesammen!

Jeg går i 7. klasse, og vores lærer har talt om "Unge Forskere" konkurrencen, hvor vi skal arbejde med "Min Vildeste Idé" med temaet kræft i januar.

Jeg har så fået en idé til et projekt jeg kan/vil lave i fritiden som del af "Unge Forskere Junior" konkurrencen. Jeg vil undersøge hvad man kan gøre før eksamener/prøver for at øge resultatet (mad, koffein, søvn, motion, etc.) (altså i de sidste minutter/timer/døgn før selve prøven).

Vil I ikke nok hjælpe mig med at svare på disse spørgsmål:

Hvor lang tid tror I, at det ville tage for mig i min fritid, for at jeg har en chance for at få en god placering, eller måske endda vinde (projektet skal indsendes 1. marts)?

Hvordan kan jeg undersøge det (prøve på mig selv, andre, etc.)?

Kan jeg lave projektet alene, eller skal jeg finde nogen fra min årgang, som jeg kan lave det med?

Hvilken slags prøve skal jeg lave undersøgelserne på (regnestykker, dansk grammatik, engelsk/tysk/fransk/latinsk grammatik (jeg taler alle sprog på min. grundlæggende niveau), oversætte, tegne, kreativitetstesten fra bogen Afvigerne (man bliver præsenteret for en ting, og man skal opremse alt hvad tingen kan bruges til), coopertests, etc.)?

Skal jeg selv udvikle testene, hvis jeg undersøger dem på mig selv?

MVH Benjamin


Brugbart svar (2)

Svar #1
22. december 2012 af mette48

Hvis du selv udvikler testene kan du ikke også være testperson. Det er absurt, du kender jo svarene.

Med alle de spørgsmål du stiller, bør du finde nogle at arbejde sammen med. Nogle jevnaldrende, ikke nogen herfra, som formodentlig har langt større erfaring end du selv. Det er dig og din viden projektet skal bygges på.

Start med at gennemgå reglerne for deltagelse i "Unge Forskere Junior" konkurrencen, så du er sikker på hvor meget og fra hvem du må modtage hjælp.


Brugbart svar (1)

Svar #2
26. december 2012 af sygt (Slettet)

Det er faktisk en god ide.

Du skal tilgå projektet  objektivt og inddrage relevant viden.

Du skal indsamle kvantitativ og kvalitativ empiri og lave en analyse ud fra dette.

Du kan nemt finde blogs og indlæg fra eksperter der udtaler sig om hvilke faktorer der fremmer koncentrationsevnen (som du eksempelvis skrev foroven).

Hertil kan du komme med konkrete forslag til, hvad eleverne skal indtage og gøre dagen inden en eksamen og heritl se om det fremmer deres koncentrationsevne.

 


Skriv et svar til: Unge Forskere

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.