Biologi

Gæringsforsøg og testning af enzymspecificitet

16. december 2012 af MiraJ (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg er ved at skrive SRP om alkohol i kroppen, i den forbindelse er jeg støt på nogle problemer med to forsøg:

1) Jeg har lavet et forsøg, hvor der testes, hvordan anaerob/aerobe forhold påvirker alkoholgæring.

Jeg havde fire reagensglas, to blev gennemboblet med nitrogen og to med atmosfæriskluft (20%). I teorien burde man forvente, at der kun blev dannet ethanol i de reagensglas, der bliver gennemboblet med nitrogen, men på mine kurver (som er er kurver også ethanolkoncentrationen pr. tid målt ved 0 timer, 2 timer og 5 timer), ser det ud som om, at der i de to reagensglas, der blev gennemboblet med atmosfærisk luft, først bliver dannet ethanol, som så efterfølgende bliver nedbrudt (kurverne stiger og falder efterfølgende.....). Hvad kan dette skyldes?

2) Jeg har lavet et forsøg, hvor jeg har testet enzymet alkohol dehydrogenases' specificitet overfor forskellige alkoholer.

Så vidt jeg har forstået, kan ethanol bruges som modgift ved en methanolforgiftning i kroppen, da begge alkoholer i leveren nedbrydes af enzymet alkohol dehydrogenase, men ud fra mine resultater, ser det ud som om, at methanol slet ikke reagerer med alkohol dehydrogenase overhovedet... (Vi testede specificiteten ved en måling med et spektrofotometer ved 340 nm., og absorbansen af NADH, som dannes, når alkohol dehydrogenase omdanner alkoholer, var ved methanol lig med 0).
Dette giver vel ikke mening, når det også er alkohol dehydrogenase, der nedbryder methanol i leveren? Hvad kan forklaringen på dette resultat være?

Håber det var forståeligt, og på forhånd tak for hjælpen :)


Skriv et svar til: Gæringsforsøg og testning af enzymspecificitet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.