Dominant og recessiv

Tjek den her.
Håber den er til hjælp - den giver ikke direkte svar til dine spørgsmål

Klorofyl er det stof, der giver planterne deres grønne farve. Dette stof er nødvendigt for planternes evne til at opfange lysenergi og dermed udnytte dette til at danne energi i form af glukose. Planter som byg danner det grønne farvestof gennem flere trin (se figur 1). I første trin omdannes den hvide farve til et gult stof ved brug af enzymet A. Den grønne farve dannes derefter ved brug af enzymet B. Hvis der sker en fejl under disse trin vil planten ikke blive grøn, men i stedet blive hvid, gul eller helt dø. Dette styres af en lang række enzymatiske processer i grønkornene. Hvordan disse processer forløber, er bestemt at plantens gener (DNA).

Som der ses øverst på figur 1 sidder generne der koder for de to enzymer på to forskellige kromosompar. Dvs. at de ikke er koblede gener, som betyder at de ikke sidder på samme kromosom. For hvert af generne findes et recessivt og et dominant gen: A/a og B/b. Det dominante gen (A og B) koder for et fungerende enzym, der kan danne farvestof. Det betyder at en bygplante med genotypen AaBB altså vil få fænotypen grøn, fordi begge enzymer fungere. En bygplante med genotypen AAbb vil derimod kun blive gul, da det kun er A enzymet der fungerer. Det gule farvestof dannet, men fordi B enzymet ikke fungere kan det ikke dannes videre til det grønne klorofyl.  De to forskellige klorofylmutanttyper kan ses tydeligt i bygplanter. Effekten af klorofylmuntanterne skyldes tilstedeværelsen af det ene eller det andet recessive mutantgen. Men kun hvis generne er homozygotisk (aa eller bb) skader det plantens normale udvikling, ved at planten enten forbliver i det farveløse eller det gule forstadium.