fænotype

Følger lige med på tråden. Synes det er rigtigt svært.

Som jeg forstår det skriver du:

Hvad  vil der ske hvis et gen koder for en fænotyper der er bedre end den fænotype den gennemsnitlige allel koder for.

Over tid vil der blive færre af de alleler som hjælper mindre og flere af de alleler der hjælper bedre.

Lad os fx sige at der er 10 individer, og at fænotypen er ikke helt dominant men heller ikke reccesiv, altså der er bedre at være homozygot end hetereozygot, men bedre at være hetereozygot end uden allelen.
3 har den gode allel dobbelt, 3 har den dårlige allel dobbelt og 4 er hetereozygoter. 2 af de tre individer med den dårlige allel dør, samt 2 af hetereozygoterne og 1 af individerne med den gode allel.
Tilbage har vi 5 individer hvoraf 2 har den gode allel, 2 er hetereozygoter og 1 har den dårlige allel, de hygger sig, som dyr jo har det med og lidt matematik* fortæller os at der i næste generation (hvor vi udtager 100 tilfældige individer, af en uendelig stor population) vil der være: 36 med den gode allel, 16 med den dårlige allel og 48 heterozygoter. Igen dør en stor del af dem med den dårlige allel. Vi ender med 3 individer med den dårlige allel, 30 med den gode allel og 30 hetereozygoter.

Igen bruger vi lidt matematik og i næste generation er der (her var tallene ikke lige så pæne så jeg har afrundet):
51 med den gode allel, 41 hetereozygoter og 8 med den dårlige allel. Dette kan så fortsætte ud i det uendelige og til sidst vil der være meget få med den dårlige allel. Medmindre allelen giver en meget stor fordel (som denne fx giver) så vil den dårlige allel normalt ikke dø helt ud, eller det vil ihvertfald tage meget lang tid, og inden da har miljøer det med at ændre sig og så kan det være den anden allel er bedre. Det er altså mere komplekst end det lige bliver gjort til.

*Lidt matematik er det vi kalder for hardy-weinberg ligevægte. Det er en tilfældig overlevelsesrate jeg har sat (hvilket betyder jeg har gættet mig til hvor mange individer der vil være før den reproduktive fase), men antallet af individer i den næste generation er blevet bestemt ud fra hardy-weinberg ligevægte.

Jeg kan føre dig igennem hvordan jeg udregner den første (Hvor A er den gode allel og a er den dårlige allel):

af de 5 tilbageværende individer har vi:

2 med den gode allel (= AA)

1 med den dårlige allel (=aa)

2 hetereozygoter (=Aa)

Altså er der ialt 10 alleler (da hver af de 5 individer har 2).

Vi udregner så allel frekvensen for de to (hvor p er allelfrekvensen for A og q er  allelfrekvensen for a):

p= (2*2 (for antal AA*2 da de har 2 hver) + 1*2 (for Aa som har 1 hver))/10 = 0,6

q = (2*1+1*2)/10 = 0,4

Herefter udregnes frekvensen af genotyper i næste generation. Antal AA=p^2, antal Aa = 2*p*q og antal aa = q^2:

p^2=0,36

2pq=0,48

q^2=0,4*0,4=0,16

Jeg gangede så alle tallene med 100 for at få hvor mange der var i en population af 100 individer.

tusind tak for en rigtig god forklaring :):)

Nogen der kan hjælpe mig med den her:

Frekvensen af β-talassæmi er særlig høj i Middelhavsområdet. I en befolkningsgruppe er frekvensen af β-talassæmi-genet 0,1 i forældregenerationen.
 

Beregn frekvensen for de tre mulige genotyper hos nyfødte børn i den pågældende befolkningsgruppe under antagelse af Hardy-Weinberg ligevægt.