Problemstillinger til krig

Lad os lige se om du overhovedet kan besvare det du allerede har:

a) Ønske om geografisk ekspansion, uanset om man har noget at gøre på de "fremmede" områder eller ej (jf. den serbiske nationale hjerneblødning om Velika Srbija og Srbija do Tokija...). Der var i SFRJ officielt ikke bosniere, BiH blev de facto administreret fra Beograd som var landet en serbisk provins, og så skulle det jo gå galt når de serbiske (og til vis grad også kroatiske) vrangforestillinger om etnisk og territorial overlegenhed var helt oppe at køre;"en rigtig serber er ortodoks, og en rigtig kroat er katolik" – , og da der officielt ikke fandets bosniere, og det resterende revl og krat ikke havde serbiske eller kroatiske navn, 'måtte de jo være tyrkere'  (eller i bedste tilfælde afkom af serbiske "forrædere", som en gang i 14-15-1600-rødkål havde konverteret til islam).

b) Det kan man i det store og det hele ikke. Nogle siger at angreb er det bedste forsvar, men at starte en krig for at undgå en krig...helt ærligt. Det svarer til det folkelige engelske mundheld "fighting for peace is like fucking for virginity".

c) Det kommer så sandelig an på hvad du mener med 'resten af verden'. Som udgangspunkt kan du regne med at reel interesse kun vil udvises af de umiddelbare nabolande samt de lande hvorfra de største mængder turister kommer. Det gælder sådan set ikke kun krig, men også naturkatastrofer. Tænk over den; de vestlige lande har sådan set opgivet alle ongo-bongo-landene i Afrika, men da den famøse tsunami i 2004 ramte bl.a. Thailand, var der ingen grænser for hvor hurtigt vi ville have nødhjælp og hjælpekonvojer op at stå. Ikke fordi vi elsker thailændere så pokkers meget, men nok snarere fordi vi ville redde "vort" billige ferieparadis...

d) Amoralske våben...jeg går ud fra at du her mener chikane af / overgreb på civilbefolkning, eller i det hele taget brud på krigens love / Genève-konventionen. Interessant spørgsmål. De fleste ville argumentere ud fra sammenligningsprincippet: plyndrer man et civilt hus for mad m.v., er man stadigvæk et dumt svin, men så længe man ikke voldtager kone, datter og hund, har man sådan set været flink nok.

Igen må vi skule til 90'ernes BiH, hvor der  var de facto etnisk udrensning, selv om krigen på pairet "kun" var mellem den suveræne stat BiH (som helt lovligt havde forladt føderationen Jugoslavien) og de factio resterende SFRJ (SR+CG) (såvel som alskens bananrepublikker og dets militser, fx Arkans pøbel eller Vojska Republike Srpske).