Elektrisitet

Ohms lov udtrykker

                                         U = R • I  ⇔  R = U / I

definitionen på elektrisk modstand
er
          1 Ω er modstanden i en 10 cm lang konstantantråd med diameteren 0,25 mm
 

Forskellen mellem de to ting (hvad jeg tror at du mener) er at ohms lov beskriver den STATISKE modstand i komponenten, mens elektrisk modstand er et fænomen der beskrevet tabet af energi gennem en given komponent :)

Ohms lov beskriver sammenhængen R=U/I som i SI enheder giver:

R= J/C / C/S = J/S - altså angiver den elektriske modstand hvor mange joule der afsættes per sekund i modstanden, definitionen på elektrisk modstand.

sammenhængen R = U / I som i SI enheder giver:

          
                         1 Ω = 1 (J/C) / A = 1 (J/As) / A = 1 (J/A²s) = 1 kg·m²/ (A²·s³)

eventuelt:

                          Ω =  (J/As) / A =  J/s / A² = W / A² = V / A

Hvis jeg googler definition af modstand, er der lidt uenighed.  Dog stemmer mindst 80% for, at den er forholdet mellem spændingsfald over og strøm gennem modstanden, alså:

R = ΔU / I

Personligt tvivler jeg meget på definitionen i  #1.

definitionen på elektrisk modstand
er
          1 Ω er modstanden i en 10 cm lang konstantantråd med diameteren 0,25 mm

som er valgt, fordi konstantans resistans-temperatur-koefficient er meget lille og derfor ikke kræver definition
ved en specifik temperatur.

Ja, men i gamle dage blev meteren også defineret ved afstanden mellem to ridser i en platinstang i Paris. I dag defineres meteren ved et antal bølgelængder fra grundstof xx.

Selvom resistans-temperatur-koefficienten er lille for Konstantan, så er den der dog i et omfang, der er utåleligt anno 2013.

Nøjagtig i legering ?

Hårdttrukket eller udglødet tråd ?

Nøjagtighed på diameter, over hele længden ?

osv.

konstantan består
af
                           Cu         Ni        Fe        Mn
                         57%      41%      1%       1%   

og har resistiviteten
                                        ρ = 0,49089·10^-6 Ω·m

hvoraf
             længden 10 cm med nøjagtig 0,25 mm i diameter over hele længden
giver
                                        R = ρ • L/A

                                        R = (0,49089·10^-6 Ω·m) • (0,10 m)  /  ( 0,25•π•(0,25·10^-3 m)² ) = 1,00003 Ω
 

Både enheden 1 V og 1 Ω er sekundære, afledte SI-enheder, der defineres ud fra de primære SI-enheder som 1 m, 1 kg, 1 s og 1 A som det er gjort i #3 og #4.

#9: Ja, og så kan vi så spekulere videre over hvordan m, kg, osv. er defineret. Men det var jo ikke det, der var spørgsmålet. Blot må vi håbe, at der er styr på målingen af Volt og Ampere.

#8: Formålet med at definere, hvad vi forstår ved 1Ω, 1m, osv., er jo at vi uden for mange usikkerheder, kan genskabe nøjagtigt 1Ω, og kan kalibrere en 1. generation af måleinstrumenter ( forældre om du vil ) efter denne norm. Efterfølgende kalibrerer man så 2. generation af måleinstumenter efter 1. generation, osv., med en kendt usikkerhed. Så institutioner som Teknologisk Institut eller Delta ligger måske inde med et instrument fra 1. eller anden generation, som Ohmmeter så anvender til at kalibrere efter. Dette for at Ohmmeter, hvis de får en ordre i Australien, er enige med australierne om, hvad 1Ω er for en størrelse. Ellers ender det i kaos, ( Varer returneres, retssager osv. ). Vi taler her om tolerancer på måske 0,01% ( lasertrimmede modstande ). Men hvis der er usikkerhed om nøjagtigheden på 0. generation, så kan resten jo være ligegyldigt. Det er her definitionen og enigheden om hvordan man skaber en 0. generation referencemodstand bliver aktuel.

I gammeldags telefonkabler, med kobbertråde, skulle et sådant kabel, med måske 240 tråde, fremstilles absolut symmetrisk ved løbende trådombytning og "nøjagtigt" lige tykke tråde. Dette for at opnå kapacitiv symmetri i kablet, da der ellers ville forekomme crosstalk ( man kunne høre naboens samtale ). Selv har jeg i en årrække været beskæftiget ved NKT, bl.a. med styring/regulering af trækbænke ( hvor man trækker tråd ). Dette foregår ved at man spidser en tyk tråd, fører den gennem en træksten ( foret med diamant eller safir ) og så trækker man til med 120 - 140 km/t, med en trækkraft der nærmer sig trådens tøjringsgrænse. Herved trækkes tråden ned i mål. Den mindste ubalance i maskinen ( udspolen ikke nøjagtigt centreret ) medfører at trådtykkelsen vil variere. Det er svært.

Du skriver, at Konstantan betår af 1% Fe. Klarer du også 1,000% Fe, vel at mærke homogent i en smelte. ?

Har du slet ikke taget stilling til spørgsmålene i  #7 ?

#8:  Af linket:

http://de.wikipedia.org/wiki/Konstantan

fremgår at opskriften på legeringen Konstantan kan variere en del.

Endvidere fremgår det, at resistans-temperatur-koefficienten andrager 0,001% K^-1 @ 20Cº

Så de 1,00003Ω bliver til 1,00004Ω ved en temperaturændring på 1Cº !