Biologi

Blodtypernes arvelighed

05. februar 2013 af Clemens78 (Slettet)

Hejsa :)

Er der nogen der kort kan fortælle mig om blodtypernes arvelighed? En kort beskrivelse af hvilke blodtyper kan bruges til andre og hvorfor?

Mangler også svar på denne:

Et ægtepar har to døtre, den ene har blodtype AB, den anden 0. Hvilke blodtyper og genotyper har forældrene?

 


Brugbart svar (2)

Svar #1
06. februar 2013 af Rytter90 (Slettet)

Teorien bag blodtypers arvelighed er lige som arveligheden for alle andre gener. Genetikken er den samme, dog findes der tre alleller for blod, ofte nævnt ved A, B og i.

A og B er de dominante alleler, hvor i er recessiv.

Man vil altid nedarve én allel fra sin mor og én allel fra sin far. Afhængig af genotypen, kan man få følgende 4 fænotyper: A, B, AB og 0, som angiver hvilken slags antigener (A eller B) der sidder på blodcellerne. Den blodtype man ikke har antigener for, vil man have antistoffer imod i ens blod.

Ved blodtyper kan der være flere systemer som man ser på, ifht. fx blodtransfusion. Genet for Rhesus(+) er dominerende over for Rhesus(-). Typisk er det AB0- og Rhesussystemet man kan kigger på ved overførelse af blod.

Grunden til man ikke bare kan overføre fremmet blod i en krop skyldes de antistoffer man har, som vil reagere på fremmede antigener fra fremmet blod.  

Dvs. blodtype 0 har ingen af antigenerne A eller B, og derfor antistoffer mod dem begge. Så en med blodtype 0 kan ikke modtage blod fra andre med blodtype A, B eller AB. Tilgengæld kan blodtype 0-blod gives alle mennesker, da det ikke indeholder antigener.

 

Og ang. opgave, så kan det være at følgende liste kan hjælpe. Pilen angiver den fænotype (blodtype om man vil), som genotypen (notationen med to bogstaver) giver. Husk at ens genotype består af en allel (her bogstav)som man får fra hver forældre).

AA og Ai --> blodtype A

BB og Bi --> blotype B

AB --> blodtype AB

ii --> blodtype 0


Skriv et svar til: Blodtypernes arvelighed

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.