Hjælp :(

Det er faktisk rigtig enkelt, hvis du går frem efter de gule bokse.

Figuren i sin helhed er en illustration af, hvordan det specifikke immunsrespons igangsættes ved infektion.

Vi ser fra toppen et brud på huden, og et antigen der kommer ind.

1) Antigenet optages af antigenpræsenterende celler (her er det lidt misvisende - B-lymfocytter er også antigenpræsenterende). De antigenpræsenterende celler nedbryder antigenet og fremviser via MHCII-molekyler, visse peptid-fragmenter fra antigenet på sin overflade.

2) Det fremviste antigen ramler ind i en T-lymfocyt (en hjælper-T-celle), som er specifik for det givne peptid-fragment på MHCII-molekylet. T-cellen aktiveres. Det er vigtigt her at bide mærke i, at det KUN er hjælper-T-cellerne der sættes igang, da det kun er disse, der kan genkende MHCII-molekyler.

3) Viser en makrofag, der har ædt og processeret et antigen, ligesom APC'en gør det. Makrofagen skal aktiveres vha. visse cytokiner, som hjælper-T-cellen laver, når den er aktiveret. Cytokinerne stimulerer makrofagerne til at nedbryde antigenet.

4) Her er vi ovre i det med, at B-lymfocytterne også er antigen-præsenterende. Det ses, at B-lymfocytterne har proteiner på overfladen, som virker som receptorer, for specifikke antigener. Disse proteiner er membranbundne antistoffer af D og M-typen. De binder et antigen, og såfremt der er nok bindinger til samme celle, så bliver den aktiveret.

5) Derudover kan B-cellen også optage antigenet, processere det i og fremvise det på overfladen til hjælper-T-celler, som så aktiverer B-cellen (og eventuelt stimulerer B-cellen til at skifte antistof-klasse fra M til E eller G (kommer an på typen af antigener; M er primært rettet med virus, E er primært rettet mod parasitter og G er primært rettet mod baktusser)

6) Her er vi nede i, hvad det hele ender ud i. Du kan se, at B-lymfocytterne uddifferentierer sig til B-huskeceller, der husker infektionen og sætter responset hurtigere igang næste gang ("sekundært respons, det du ser på første figur, hvis du lægger mærke til det :)), samt plasmaceller som er den effektive del af B-cellerne. Plasmacellerne laver antistoffer rettet mod det givne antigen. Antistofferne har visse virkemetoder (det er kun den med bakterier, der er illustreret): De kan binde sig til for eksempel giftstoffer og ændre giftstoffets kemiske virkning. De kan binde sig til virus og forhindre virus' funktioner, såsom indtrængning i celler. De kan binde sig til bakterier og parasitter ("coating"), og ad den vej signalere til makrofager, at denne bakterie eller parasit skal ædes og sættes ud af spillet. Og til sidst kan de starte en komplement-kaskade, som er et uspecifikt respons, hvor antigenet neutraliseres vha. proteiner i blodet.

RIGTIG MANGE TAK- du har virkelig hjulpet mig :)