Elektriske feltlinjer

Man vil nok snarere kalde det tætheden af feltlinjer. Den er størst når den numeriske værdi af ladningen er stø

Kunne det være muligt at få dig til at kigge min opgave igennem?

#2

Formuler din opgave her sammen med din fremgangsmåde og resultater.

Håber jeres tysk er ok.. men det er opgave 2 ved fra dette opgavesæt

http://www.uni-ulm.de/fileadmin/website_uni_ulm/iui.inst.115/lehre/grundlagen_der_elektrotechnik_2/Uebungsblatt02.pdf

a) 

hvilken af disse 3 kasser er har den største elektriske flux..

#5:  Kasserne ?

#6

Se den vedlagte tegning og opgavebeskrivelse i #4.

Figure 2 shows three Gaussian surfaces, where half of each surface lies within an extended thick metal plate having a uniform surface charge density. The surface S₁ has the largest height and the minimum square end faces. S₃ has the smallest height and the largest square end faces, and the values for the surface S₂ are respectively between the two extreme values. Which Gaussian surface has the largest electrical flux through the upper end face? Explain your answer.

#7:  Jeg har lidt svært ved at forstå opgavens tekst.

Hvis øverste lag har samme ladningstæthed i de tre kasser, og vi ser på en mikroskopisk kubus i disses tre øverste flader, så må fluxen opad fra hver af de tre kubusser være den samme. Men i S1 ligger der så et tykkere lag underliggende mikroskopiske kubusser, der så øger den opadgående flux i S1.

Det skal her bemærkes, at hver mikroskopisk kubus vil bidrage med en radiær flux, så mikroskopiske kubusser, der ligger side om side, vil ikke øge hinandens vertikale flux.

Derfor vil S1 have størst vertikal flux.

Man har da også erfaring for, at gnister der springer 1 meter, vælger at springe fra spids til spids mellem legemer, selvom højden på disse spidser kun andrager 0,5mm. Korteste vej, ja, men kun 999mm i forhold til 1000mm. Forholdet er snarere, at spidser har den største feltstyrke, og S1 er mest spids.

#8

De tre Gaussiske flader ligger med halvdelen nede i den tykke metalplade (de stiplede dele i figuren). Fladerne er ikke terningformede, men har kvadratiske endeflader af forskellige størrelser, og deres højder er forskelleige, som forklaret i teksten.

#9:  Ja, ok.   Jeg vil fastholde #8:   S1 har størst vertikal flux.

I dette tilfælde må man regne med at feltlinjerne går ud vinkelret på overfladen og er homogent fordelt. Fluxen pr. arealenhed ud af en enhedsoverflade vil så være den samme uanset hvor.

#11:  Ja, men enhedsoverfladerne er placeret på tre forskellige kasser. Hvis man betragter en kugle, med en vis jævnt fordelt ladningsmængde, vil fluxen være den samme gennem alle enhedsoverflader på kuglen, svarende til at hvis du kigger igennem et rør, der er rettet vinkelret mod kugleoverfladen, vil du altid "se" det samme antal ladninger inde i kuglen. Hvis du retter røret vinkelret mod øvre kasseoverflade, vil du "se"  flere ladninger, når kassen er høj end når den er flad.

Eller hvis du betragter en flad galaxe ( Mælkevejen ) vil den være mere lysstærk pr. enhedsareal, set fra siden, end hvis du betragter den parallelt med rotationsaksen

Blot en betragtning.

( Lars195 må love at give det rigtige svar her, når det foreligger ).