Essay - sprogbrug i medierne

Jeg kan ikke oploade et dokument, så teksten er her. 

Sprogbrug i medierne
Følgende er et essay om sprogbruget i medierne og indeholder overvejelser om mulige konsekvenser af den benyttede retorik. Essayet har taget udgangspunkt i artiklen Medier går amok i en voldsrus over valgkampen, der er bragt i Information d. 15. september 2011. Artiklen er skrevet af journalist Svend Johannesen (f. 1984).
Et sprog er levende. Et sprog er dynamisk. Et sprog i konstant udvikling. Sprog og kommunikation har gennem tiden været et af de mest kultiverede våben, vi har haft. Men har det ændret sig? For hvordan har sprogbruget i medierne udviklet sig, og hvilken indflydelse har det haft? Har det hårde sprogbrug udviklet sig til en afstandstagen til ordenes faktiske betydning i vores medialiserede verden? Har teknologien i virkeligheden udviklet sig til et skjold for de, der ønsker at gemme sig bag deres udfarende formuleringer?
De konservative ”frygter et blodbad”, ”Vestager smadrer oppositionen” og vælgerne giver ”blåt øje til regeringen”. 
Med sådan et eksempel på hvordan ord som blodbad og smadrer er blevet hverdag i den journalistiske retorik indledes artiklen. Der har altid været en tradition for et skarp sprog i den politiske arena. I forbindelse med den seneste valgkamp er sproget dog eskaleret i en sådan grad, at ord som massakre, blodkamp og voldsrus er blevet taget i brug.
Ikke alle danskere er interesseret i politik og tankerne kan henledes på, om hvorvidt ordvalget er et forsøg på at bringe liv i det politiske liv – er det blot for at opfange alles interesse?
For afhængigt af øjnene der ser findes der forskellige opfattelser af det politiske liv på Christiansborg. Nogle danskere har samme opfattelse af Folketinget som Joachim B. Olsen (LA)  mens andre lever og ånder for politik.
Det er jo langt fra alle af de såkaldte politisk interesserede danskere, som faktisk lever så meget for politik, at de sætter sig ned og ser en debat fra Folketingssalen. Det kræver netop en meget dybere interesse for politik at kunne engagere sig nok til at overvære samtlige § 20 spørgsmål.
Med udviklingen i den retorikken omkring politik, er politik i sig selv blevet en sport. Vi ser netop ”en glidning fra sportsmetaforer, hvor det drejer sig om tabere og vindere, over i noget, der ikke bare er almindelig sport, men deciderede gladiatorkampe,”  som Jørn Lund, professor i dansk sprog mm., påpeger.
Vi er gået fra en situation, hvor politik var forbeholdt de mere velstillede, som havde et overskud til at engagere sig i samfundet og dets problemer, til at det nu er alle der som udgangspunkt har mulighed for at følge med i det politiske liv. I vores globale verden kan vi på et splitsekund finde ud af, hvad der sker på den anden side af Jorden. Vi kan livestreame alverdens tv-begivenheder og samtidig interagere med folk over hele kloden. Vi har sociale medier som Facebook, Twitter, YouTube, LinkedIn, osv., osv. Og det er ikke kun på den politiske scene, at det hårde sprog eksisterer. 
Det er som om, at med det samme det ikke længere er en direkte interaktion, hvor det foregår ansigt til ansigt, så er det pludseligt acceptabelt for nogle at skrue op for en hård retorik. For ville journalisterne sige ”Giv Margrethe et lag tæsk”, hvis de stod overfor hende? Det er i hvert fald langt de færreste, som ville.
Det er nemlig oftest nemmere for mange mennesker at gemme sig bag skærmen. Blandt andet derfor har sproget på netop de sociale medier udviklet sig i sådan en grad, at det kan defineres som værende mobning.
Det er for langt størstedelen af danskerne fuldkomment ufatteligt, at folk kan finde på at skrive ting som disse: ”Føj for fanden for at være så ulækker og falsk en so som dig!!!!”, “Forhelvede Anna.... Tænk at du kan se dig selv i øjnene... Voks dog op” og “Føj hvor er du simpelthen ÆKEL og se på.. Og jaa! .. Din klamme og grimme personlighed afspejler sig KLART og tydeligt i dit udseende.. Tag en pose over hovedet eller gå ud på motorvejen og leg! :)” 
Udtalelser som disse ville oftest ikke forekomme ude i det virkelige liv. Netop ude i det virkelige liv kan ens adfærd på de sociale medier have konsekvenser, som langt de fleste ikke tænker over, før de trykker ’Post’. I princippet kan man anmeldes for et såkaldt ’face-rape’, hvor man skriver et opslag fra en anden persons profil uden vedkommendes samtykke.
Helt så voldsomt er det dog ikke med den nuværende retorik på den politiske scene. Det er dog værd at overveje, om det er den retning, vi bevæger os i. Om vi bevæger os væk fra den gængse opfattelse af, hvad der er politisk korrekt. Er det blot fordi dansk politik udvikler sig naturligt? Eller er det et bevidst valg fra journalisterne som et forsøg på at favne bredere og skabe opmærksomhed samt interesse om, hvad der foregår på Christiansborg?
Debatten på DR2 er et eksempel på, at dansk politik netop har bevæget sig ind på en egentlig arena, hvor politikerne stilles op overfor hinanden som modstandere, og hvor Clement Kjærsgaard agerer dommer. For det er her i arenaen, politikerne kæmper om vores stemmer. Det er gennem debatter som disse, at politikerne formår at brede deres argumenter ud til den almene dansker.