USA vs. Kina i femtiden

Du skal nok have fat i hegemoniteorien for at forklare det.

Mht. Kina, så kan du læse her: http://forsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/02-03/kan_kina_blive_en_supermagt_%28gruppe_3%29.pdf

Derudover skrev jeg i min gymnasietid (2008) en opgave om USA som fortsat hypermagt. Ja noget af det er nok forældet nu, men du kan få et uddrag her, der måske kan bruges til noget (men husk nu kilder, ellers får man høvl :):

Mark Weisbrot  hævder, at USA’s tid som stormagt er forbi. Og hans teori er ikke et skud i tågen, eftersom der er meget der underbygger den.
   For det første har Rusland for nylig vist tænder i forbindelse med den Georgiske konflikt, hvilket kan være et tegn på, at Rusland er ved at finde en storform frem. Ydermere besidder Rusland et stort militærarsenal og har mange råstoffer, og har derfor potentiale til at blive stormagt og true USA. På den anden side, er der også en del aspekter der taler imod Rusland som stormagt. For eksempel er Ruslands økonomi ikke fantastisk og deres politiske forhold halter bagefter.
   En anden trussel mod USA's position som verdens hegemon, er de asiatiske landes, og i særdeleshed Kinas utrolige økonomi. I 1990’erne havde de en enorm økonomisk fremgang, som har fortsat frem til i dag, og man har derfor talt om, at Kina var potentiel til at overtage titlen som verdens hegemon. Men selv om Kina er en stærk økonomisk magt, er de reelt set stadig et Uland, der heller ikke har så stor adgang til råstoffer, og derfor ikke kvalificerer sig endnu. EU har også været foreslået, som USA's arvtager, men de interne forhold i EU er ikke særlig gode, og landende har svært ved indbyrdes at blive enige om noget som helst.
   Hvis man tager Hegemonteorien for gode varer, vil USA's tid som supermagt heller ikke se alt for lys ud. Teorien går ud på, at en unipolær magt ikke man blive i samme position i længden, fordi udgifterne til militæret og krigsførelsen, vil overstige det, som landet kan præstere økonomisk set. Dette skyldes, at landet som verdens dominerende, skal forsvare sig mod trusler fx fra dem der ønsker at overtage pladsen, eller hvis det, som i USA's tilfælde, er udsat fra terrorangreb. Men på trods af dette, er USA ikke bukket under endnu, og det er der en del forklaringer på. For det første er USA's krigsteknologi meget højt udviklet; det er med andre ord ikke så dyrt at opretholde en stor militær styrke. For det andet har USA's økonomi været fremragende længe, selvom den er blevet dårlig på det seneste. Bl.a. under Bush’s regeringsperiode, hvor underskuddet på statens budgetter og på betalingsbalancen er vokset kraftigt. Men selvom USA's økonomi skranter, er sandsynligheden ikke større for at de bukker under, da resten af verdens økonomi ligeledes påvirkes. Det er også vigtigt at understrege, at USA har mange støtter i vesten samt og Sydamerika, og derudover ønsker de fleste ulande ikke at genere USA, da de er afhængige af den ulandsbistand landet yder.
  
Et aspekt der kan gå hen og blive problematisk for USA, er at de ikke har så god adgang til energi resurser som fx Rusland, hvilket er vigtigt for at landet kan fungere optimalt. På den anden side, er lande der besidder meget olie og råstoffer utrolig USA venlige og i nødstilfælde, vil det ikke være umuligt for USA at bruge hård magt overfor dem. Og de energi resurser som USA besidder, sparer de desuden på, så de har, hvis tiderne skulle blive trange. 

Men selvom der er en del der tyder på, at USA ikke vil være stormagt meget længere, kan der på den anden side også være stor sandsynlighed for, at USA fastholder sin magtposition et godt stykke tid endnu. USA er nemlig det eneste land i verden, der dominerer på næsten alle de områder, som det er nødvendigt  at dominere på, for at være hypermagt. Landets økonomi har været god længe, militæret er stort og deres teknologiske formåen er i højsædet. USA’s økonomi er blandt andet stærk, fordi de ikke er afhængige af at eksportere varer, for at få økonomien til at løbe rundt som fx Kina er, men også fordi dollaren er en stabil møntfod, som mange lande lægger deres økonomi efter. Det er også derfor økonomien forværres i det meste af verden, hvis USA løber ind i en dårlig finansiel periode. USA’s demokrati er desuden meget stabilt, selvom det kan diskuteres, om demokrati er en forudsætning for at være supermagt. 
  
Noget andet som understreger USA’s stadige position, er deres dominans i international politik. USA er stærkt repræsenteret i den overstatslige organisation WTO  samt NATO, hvor de har vetoret som et af kun fire lande. Derfor kan de altid blokere et forslag, hvis det ikke er til deres fordel. USA er også medlem af FN, hvor de er med til at sætte præg på den mellemfolkelige organisations foretagender. Dog er det frivilligt, om medlemslandende vælger at overholde det der vedtages. Og hvis et så stort land som USA ikke overholder reglerne, er der ingen egentlige konsekvenser. De andre lande kan højest udsætte USA for diplomatisk pres dvs. blød magt. Og USA følger ikke altid FN; det beviste de bl.a. i 2003, da de gik ind i Irak uden FN mandat, og underminerede vedtægten om, at andre lande er suveræne, hvilket betyder, at man ikke bare kan bekrige dem uden videre. Grunden til, at USA følte de kunne angribe Irak, var pga. den føromtalte Bush doktrinen. Irak-krigen er endnu et eksempel på, at USA som stormagt kan tillade sig at lave sine egne love, uden at blive stillet til ansvar for det. Dette er også med til at understrege, at USA stadig er en hegemon, der teoretisk set, kan handle som det passer den.
   Selvom det rent sikkerhedspolitisk kan være godt, at USA kan opføre sig til størst fordel for eget land, er det også problematisk, fordi deres enorme indflydelse på andre lande, også kan være med til i sidste ende, at gøre en ende på USA's storhedstid. Landets dominans over især flere mellemøstlige lande, skaber reaktioner i form af snævre sikkerhedspolitiske trusler som fx selvmordsbomber mod amerikanske ambassader i andre lande, eller det langt voldsommere terrorangreb den 11. december. Terrorismen er et stort problem, fordi terroristerne holder til på tværs af landegrænser, og kan have held til at angribe meget sårbare dele af USA; fx deres elektricitetsnetværk eller de mange internetservere, som USA huser. USA må derfor nødvendigvis beskytte landets borgere med alle midler hvilket øger forsvars og efterretningsvæsens udgifter. Hvis USA skal have held til at overvinde denne enorme trussel, er det desuden vigtigt, at de ikke kun satser på den rent militære magt, men også på efterretningsvæsen og politi, fordi disse i langt højere grad, er i stand til at opløse terrorgrupper, end militær alene .
  
Et aspekt som i særdeleshed taler mod Mark Weisbrot’s ide, er den amerikanske kultur, som har vundet enormt indpas i resten af verden. Mange lande hare lært, at et ordentligt samfund skabes, ved at følge de amerikanske værdier: demokrati, menneskerettigheder, markedsøkonomi og personlig frihed. Denne form for amerikansk blød magt, ses overalt i verden fx i form af Hollywood film eller amerikanske tv serier. På den anden side, er der også risiko for, at visse nationer føler sig truede af denne enorme amerikanske påvirkning, og derved forsøger at danne en front imod, hvorved USA bliver udråbt til hadeobjekt.
Ydermere, er amerikansk eller engelsk, det vigtigste kommunikationssprog, som benyttes over hele verden. Den amerikanske borger er desuden generelt veluddannet og velhavende, og uddannelsesniveauet er højt, hvilket placerer USA langt foran de fleste andre lande i verden, når det kommer til teknologisk formåen. Ca. 75 % af alle Nobelpris modtagere i de naturvidenskabelige fag kommer fx fra amerikanske universiteter.

Joseph Nye  har foreslået en række punkter, der skal sikre USA's fremtid som hegemon.
Fx skal deres økonomi og produktion fortsat være god. Det er også vigtigt at fastholde den militære styrke, dog uden at bruge unødvendigt mange penge på våben og krigsteknologi (hegemonteorien). Nye understreger også vigtigheden af, at USA ikke isolerer sig fra resten af verden, men i stedet engagerer sig i globale problemer så som klimaændringer, sygdomme eller narkokriminalitet og er med til at bekæmpe disse brede sikkerhedspolitiske trusler. Finansielt samarbejde med andre lande er også enormt vigtigt, så USA fx ikke havner i en økonomisk krise. Nye mener, at USA ved at følge disse punkter, kan fastholde deres position langt in i det 21. århundrede.
   Da Nye udgav sin bog i 2003, havde USA’s økonomi det godt. Men selvom det siden hen er gået ned ad bakke rent finansielt, har USA været ret god til at overholde Nye’s punkter. Militærudgifterne er kun steget 0,5 procent, og USA engagerer sig mere og mere i, hvad der foregår i resten af verden. De engagerer sig i overstatslige og mellemstatslige organisationer som fx WTO og FN, og er derved med til at sætte deres præg på resten af verden; selvom USA også handler på egen hånd og uden om fx FN. På trods af terror risici, hemonteorien, konkurrenter og skrantende økonomi, er der mest der taler for, at USA bliver siddende et godt stykke tid endnu. Mest deres engagement i international politik, høje teknologiske og uddannelsesmæssige niveau samt deres enorme kulturelle påvirkning.

Kildeliste
http://www.rand.org/pubs/monographs/MG741-1/
The Paradox of American Power, Joseph Nye, 2003Rapporten ”How Terrorist Groups End”, Rand Corporation. http://www.rand.org/pubs/monographs/MG741-1/Artiklen ”USA – en ensom hypermagt i det internationale system. Publiceret i Samfundsfagsnyt, 2008.

mange tak! (: