Fysik

Hjælp til fysikopgave.

06. oktober 2005 af 03xbni (Slettet)
Hej.
Jeg sidder lidt fast i en fysikopgave angående elastisk stød, som jeg ville være rigtig glad, hvis nogen kunne hjælpe mig med.

Kuglestød.

To kugler med masserne 1,25 kg og 3,60 kg er ophængt for enden af to lange snore. Den lette kugle trækkes ud til siden, så dens centrum er løftet 35,0 cm. Den lette kugle slippes, hvorefter den støder elastisk og ventralt sammen med den tunge kugle.

a. Hvilken fart har den lette kugle lige før, at den rammer den tunge kugle? (har beregnet den til v = 2,62 m/s).

Her kommer spørgsmålet, der volder mig problemer:

b. Hvor højt op kommer den tunge kugles centrum, når den svinder ud efter stødet?

Brugbart svar (0)

Svar #1
06. oktober 2005 af Epsilon (Slettet)

Vink:

Energi- og impulsbevarelse. Eftersom stødet vides at være elastisk, er den kinetiske energi bevaret.

//Epsilon

Brugbart svar (0)

Svar #2
06. oktober 2005 af fixer (Slettet)

a) Udnyt at den mekaniske energi er bevaret ved bevægelse i et konservativt kraftfelt. Udtryk denne energibevarelse for den lette kugle.

b) Vi betragter systemet som isoleret. Der gælder da to nyttige bevarelsessætninger: impulsbevarelse og bevarelse af kinetisk energi (idet stødet er elastisk).

Idet den lette kugle benævnes med indeks 1 og den tunge, indledningsvist stillestående med indeks 2, fås

Impulsbevarelse:

m1v1+m2*0 = m1v1' + m2v2'

hvor v1' og v2' er de to kuglers hastigheder efter stødet.

Bevarelse af kinetisk energi:

½m1(v1)^2 + 0 = ½m1(v1')^2+½m2(v2')^2

Bestem af disse ligninger v2' - den tunge kugles fart efter stødet.

Den søgte udslagshøjde bestemmes derefter atter ved at anvende at den mekaniske energi er bevaret. Denne gang anvendt på den tunge kugle.

Skriv et svar til: Hjælp til fysikopgave.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.