Samfunds- eller naturvidenskabelig studieretning...

Med den erfaring jeg har fra da jeg gik i gymnasiet, kan jeg give dig fuldstændig ret i, at dine medstuderende ikke vil brænde lige så meget for matematik som dig, hvis du vælger linjen med samfundsfag. Jeg havde selv spansk A som tilvalgsfag (dvs. som 2. fremmedsprog og ikke i min studieretning) og mine medstuderende på holdet interesserede sig absolut ikke i nærheden lige så meget for faget som mig, og resultatet var også, at vi ikke lærte lige så meget som de der havde det i deres studieretning. Da jeg meget hurtigt fandt interesse for faget måtte jeg selv give en skalle for at lære så meget som muligt - i dag læser jeg spansk og kommunikation på universitetet, så jeg vil bestemt også gerne noget "stort" inden for faget, præcis som du har det med matematik. Men ja, der er en risiko for, at du ikke vil lære lige så meget, som hvis det er et studieretningsfag.

For at svare mere konkret på dit spørgsmål så vil jeg sige - selvom det kan virke langt væk og uoverskueligt - så overvej meget nøje, hvad du gerne vil læse efter gymnasiet - og tjek hvad adgangskravene er, og dermed også hvilke fag du har brug for i sidste ende. 

Hertil vil jeg tilføje, at samfundsfag A slet ikke kan bruges til noget, andet end at man synes det er spændende - på A niveau beskæftiger man sig i højere grad også med international politik, modsat B og C-niveau. Men tag for eksempel statskundskabsstudiet - det kræver enten samfundsfag B eller historie B - og historie A vil du alligevel have obligatorisk. 

Jeg kan godt se dit dilemma med, at du gerne vil undgå kemi, hvis du ikke er glad for det, men som udgangspunkt vil jeg mene, at det er vigtigt at undersøge hvad det kræver at blive optaget på dit drømmestudie (med den sidekommentar at du også skal være opmærksom på at arbejde for et godt gennemsnit fra dag 1 hvis optagelsen kræver det). Pas på med bare at vælge en linje fordi du synes "det kunne være sjovt" at have nogle bestemte fag - hvis ikke de skal bruges til noget, men at du derimod kommer til at mangle fag, så kan gymnasiel supplering blive nødvendig i sidste ende.

Men mange gange held og lykke med dit valg! :)

#2

Tusinde tak for det begrundede indlæg. :)

Efter gymnasiet kan jeg forestille mig noget Matematik-teknologi, Forsikringsmatematik, Matematik-økonomi el. lign. Eller måske Medicin.

Mine karakterer ligger hvor de skal ift. overstående, og Matematikuddannelsernes krav er opfyldt på begge linjer. Jeg vil mangle Kemi B hvis jeg lyster noget Medicin til den tid. Men det tror jeg ikke, at jeg kommer til.

Ang. det med, at man kan risikere at komme i klasse med nogle der ikke "brænder" for de samme fag som en selv, og derfor kan risikere at lære mindre... Hvordan bliver man bedømt på gymnasiet? Hvordan findes der frem til ens endelige karakter? Bliver man sammenlignet med hele DK, eller kun sin klasse? Altså, er det læreren selv, der afgører, eller hvordan? Kan man med fordel komme i en "mindre begavet klasse", hvis man ønsker et højt snit?

I princippet bliver man bedømt "objektivt" ud fra en række kriterier - i gymnasiehåndbogen (som man forhåbentligt stadig får uddelt når man starter i gymnasiet) er der beskrevet hvad der skal til for at få 02 (dvs. for at bestå) og for at få 12. Det står beskrevet nogenlunde klart hvad de to karakterer kræver - og så er det læreren der bedømmer karakteren ud fra den skal skala. Men min erfaring er, at man godt kan "påvirke" karakteren, blandt andet vil jeg anbefale dig at deltage så meget i timerne som muligt, og forsøge at holde dig interesseret i fagene - hvis du gerne vil have et så godt gennemsnit som muligt.

Derudover så ville jeg gerne sige, at den objektive bedømmelse gælder 100%, men det er ikke helt min erfaring. Jeg lagde meget arbejde i timerne, forberedelserne og afleveringerne - mere end mine medstuderende, hvilket betød, at jeg allerede skilte mig ud der. Jeg deltog så meget som muligt i timerne, og for eksempel viste jeg reel interesse for spansk (som jeg nu læser), så meget, at en pige fra min klasse bad mig stoppe med at lave så lange afleveringer, fordi jeg fik de andre til at se dårlige ud. Så efter min mening så ja, man kan godt få bedre karakterer, og dermed højere gennemsnit, ved at gå i en "mindre begavet klasse" - men det handler også meget om motivation. Jeg var motiveret fra dag 1, hvilket også betød, at rektors første kommentar til mig da jeg kom op for at hente min hue efter sidste eksamen i 3.g var 'Nå, det gik vel lige så godt som altid".

Men som udgangspunkt er det "objektiv bedømmelse", men jeg tror det er svært ikke at sammenligne klassens elever...