Mistet lyst til samfundsfag og skolen generelt.

Jeg forstår ikke helt hvorfor det er gået hen og blevet "noget du går og gruer for" flere dage inden? Er niveaet simpelthen blevet for højt for hurtigt, har du haft nogle dårlige oplevelser med faget?

Det er normalt at man på et eller andet tidspunkt i løbet af sin uddannelse får en periode eller flere hvor alt bare er noget lort, man gider ikke rigtig, mangler motivation, kan ikke se meningen med det osv. Og det er helt okay...

De fleste dygtige elever kan også ofte få noget af et chok første gang de pludselig får dårligere karaktere end de plejer, specielt hvis de ikke synes karakteren er berettiget eller lignende. Uanset hvad gælder det om at finde gejsten igen. Nogle gange kan det være godt at bruge lidt tid på at afklare hvad man vil med det hele. Har du noget i sigte du godt kunne tænke dig at komme ind på senere? Hvad kræver det at komme ind.

Måske skulle du tage en snak med din lærer eller dine forældre om det. Mange gange er det svært at håndtere andres forventinger til ens egen præstationer, specielt hvis disse forventninger mange gange blot er ens egen forestilling, kan det  være meget svært at forholde sig til.

 

Jeg kan ikke se meningen med faget, og jeg føler, at jeg har fået samfundsfag "på bekostning af" mine tidligere fag. For tiden følger jeg ikke med i politik eller samfundets udvikling, fordi det på en eller anden mystisk vis bare er holdt op med at være spændende. - Generelt har jeg mere smag for humanistiske fag og har haft en tendens til at se de samfundsfaglige elever som værende mindre ambitiøse end fx sproglige. Faget er gået fra at være lidt tungt en gang i mellem til at være næsten ren (dødssyg) teori. Jeg kan ikke se pointen med at have samfundsfag på A-niveau.

Jeg har tidligere haft "slacker-perioder", men jeg har aldrig hadet at gå i skole. Jeg har altid villet på uni, og min drøm er UC Berkerley, der kræver omkring et 9-10 som minimum. - Jeg skal læse i udlandet - det har været bestemt, siden jeg var 7-8. Det bliver nok enten jura eller psykologi. 

Jeg har snakket med min vicerektor, min dansklærer, min samfundsfagslærer, min psykolog, begge mine forældre og mine venner. Jeg er meget hård ved mig selv, men nu er problemet, at jeg er så dum at ødelægge mit eget liv, fordi jeg er utilfreds med noget, der er foregået over hovedet på mig. Mine lærer har kommenteret, at jeg mangler min "gnist". Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Dette påvirker alle aspekter af mit, i forvejen turbulente, liv. Ps. Jeg er på antidepressive piller, og har grundet bivirkninger ikke taget dem et par dage - så den følelesesløshed, jeg normalt mærker er forsvundet. Tak for dit svar :-)) 

Jeg ved ikke om det her hjælper dig på nogen måde, men jeg kan fortælle dig at jeg har det på præcis samme måde. Jeg har den samme linje, som dig. Jeg ved slet ikke hvad der pludselig er sket. 

Jeg forstår dig fuldstændig. Jeg har altid været stjerne elev, men her de seneste 4-5 mdr har jeg været meget doven, og har mistet lysten til at gå i skole.
Jeg ved ikke hvad det er der gøre det, men jeg tror at efter have været stjerne elev siden 0. Klasse og frem, så bliver man altså træt af skolen, især hvis man har meget pres. Til sidst kan man bare ikke klare det længere.

Tusind tak for jeres svar, alle sammen! Chunky: Samfundsfag på A er måske bare for... Dybdegående, at det for nogle virker lidt latterligt og unødvendigt - det må være sådan, jeg har det... Hvad gør du så nu? :-) Brandy112: Jeg tror, du har ret, det er bare dårlig timing. Motivationen er jo netop essentiel nu.. Hvordan tackler du det? :-)

 

Det er virkelig svært at tackle denne her situation. Men det vigtigste er, at du skal have en motivation. Min er at jeg konstant tænker på, hvad konsekvenserne ville være hvis jeg gav op. Jeg tænker konstant på fremtiden.

Med tiden har jeg også lært, at man ikke skal presse sig selv for meget, for hvis man gøre det så eksploderer man bare til sidst.
Man skal prøve at finde en balance. Du skal ikke stresse dig selv, det får man bare gråt hår af, hvilket jeg har. Tag den med ro og bare lad det flyde ;-)

Tro mig, det har jeg fundet ud af.. Jeg synes, det er en glimrende motivationsfaktor... Jeg ved bare ikke, om den er stærk nok til at drive mig. Balance er mit største ønske.. Hold da op, hvor gammel er du? Det er jo virkelig syndt. Jeg prøver :-)) Held og lykke med motivationen og fremtiden! :-))