Samfundsfag

øget eksport af danske produkter??

10. april 2013 af aatgsue (Slettet) - Niveau: B-niveau

Nogen der kan hjælpe med disse spørgsmål, jeg har selv prøvet og har lidt til hvert men ku være fedt at få hjælp til dem! 

 

 

•Hvad sker der, hvis et opsving i udlandet fører til øget eksport af danske produkter?
•Hvad sker der, hvis husholdningerne sænker deres forbrug som en konsekvens af dystre økonomiske fremtidsudsigter?
•Hvad sker der, hvis Nationalbanken sænker diskontoen (vi "leger", at Danmark ikke fører en fastkurspolitik - reelt har Nationalbanken meget begrænsede muligheder for at føre en aktiv pengepolitik)?
•Hvad sker der, hvis den offentlige sektor sænker alle overførselsindkomster?
•Hvad sker der, hvis den offentlige sektor fordobler selskabsskatten?

 

MANGE TAK PÅ FORHÅND :)


Svar #1
10. april 2013 af aatgsue (Slettet)

nogen derude?


Brugbart svar (0)

Svar #2
11. april 2013 af candphil

Hvis du går på 3 htx så må du selv komme med et bud - så kan vi diskutere det og så vil jeg komme med et bidrag ...!


Brugbart svar (0)

Svar #3
11. april 2013 af 123434 (Slettet)

Har prøvet at besvare dine spørgsmål efter bedste evne.

Hvad sker der, hvis den offentlige sektor fordobler selskabsskatten?

Så ville virksomheden skulle betale ca 50% af deres overskud i skat. Det er utroligt højt. Jeg tror, at det ville bevirke, at mange virksomheder ville flytte til udlandet. Regering har sat selskabsskatten ned for, at sætte gang i beskæftigelsen og jobskabelsen. Men generelt synes jeg ikke, at selskabsskatten må blive for lav. Mange virksomheder har store overskud. De må også hjælpe lidt til i en krisetid.

Hvad sker der, hvis den offentlige sektor sænker alle overførselsindkomster

Det har nogle økonomiske konsekvenser for modtagerne. Hvis man skar i ydelserne, ville det give større incitament til at arbejde. Det kan snart ikke betale sig at tage et lavtlønnet job, fordi ydelsen for kontanthjælp er så høj,

Hvad sker der, hvis husholdningerne sænker deres forbrug som en konsekvens af dystre økonomiske fremtidsudsigter?

Når folk har penge, så bruger de dem også. Du har sikkert hørt om udbud/efterspørgsel. Hvis efterspørgslen(hvad folk vil have) ikke er stor, så falder udbuddet (de varer der bliver produceret) Hvis der ikke er så stor efterspørgsel, skal der ikke produceres så mange varer. Hvem producerer varerne? Jo fabrikkerne, og den fabrik har ansatte. Så det hele resultere i at folk kan miste deres arbejde. Økonomer råder os til at have et stort forbrug. Når folk holder på pengene, går det ud over økonomien.

 


Brugbart svar (0)

Svar #4
11. april 2013 af candphil

#3


Jeg mener det der er skrevet i svar #3 er misvisende - og jeg vil af samme grund ikke anbefale nogen at tage det svar til sig. Jeg anerkender, at forfatteren skriver at 'det er efter bedste evne', og dermed selv tager forbehold for svaret. 

Jeg kunne godt byde ind her med mit svar, men jeg mener ikke det er opgaven her. Det er vigtigt at man selv løser sine opgaver, og dermed tager ansvar for sin egen læring. Det er ok at bede nogen hjælpe med at få hul på noget, korrigeret en forståelse eller få en forklaring på noget som gør man kan løse sin opgave, men vi skal ikke løse hinandens opgaver.

Alligevel vil jeg knytte en kommentar til selve opgaven: Når man sænker udbetalingerne fra staten til husholdninger - hvad enten det er til overførsel eller til lønninger - så tager man også penge ud af omløb, og folk har ikke så mange penge til at købe noget for. Det er et dilemma, når en del af løsningen på ledighedsproblemet er mere forbrug ...!


Skriv et svar til: øget eksport af danske produkter??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.