Rettelse af stil

Er den en der gider at gennemlæse min stil, har taget udgangspunkt i John Stuart Mill's Kvindernes Underkuelse..

Ligestilling mellem mænd og kvinder har altid været et stort debatemne. Siden fordums tid har kvinden været underlagt mandens befaling. Dette har først og fremmest været et udslag af den offentlige –og især kirkens morallære, hvori kvinden, ifølge de hellige skrif-ter, var manden underlegen og kun skulle passe børn og stå manden til rådighed. Vi skal helt frem til slutning af 1800-tallet før der sker en ændring i opfattelsen af kvinden. Det var problemlitteraturens opståen, der for alvor satte gang i denne ændring. Problemlittera-turens hensigt var at skabe debat om, ifølge forfattere som Georg Brandes og Henrik Ip-sen, samfundets middelalderlige opfattelse af religion, ægteskabet, klasseforhold og køns-rollerne. Lige netop kønsrollerne er hvad den engelske filosof og liberalist John Stuart Mill, tager op til debat i Kvindernes Underkuelse.
John Stuart Mill beskriver i sin tekst, Kvindernes Underkuelse, hvordan kvinden på det skamliste bliver misbrugt såvel fysisk som psykisk af den skamløse mand. Han pointerer bland andet hvordan kvinden er påtvunget at udvise hengivenhed til manden, i kraft af deres fælles børn:
”Hengivenheden for den Mand, med hvem hun er forenet, og for de Børn, der udgør et nyt og uigenkaldeligt Baand mellem hende og denne Mand” Ydermere postulerer John Stuart Mill: ”Alle kvinder opdrages fra den tidlige barndom i den tro, at idealet for deres karak-ter er ganske modsat idealet for mandskarakteren; de afrettes til ikke at have nogen vil-je…men til at underkaste sig…. Den gængse morallære fortæller kvinden, at hun har den pligt at leve for andre, og den gængse sentimentalitet føjer til, at dette er hendes natur. Hun bør fuldstændigt fornægte sig selv, kun leve i sine hengivenhedsfølelser.” I dette po-stulat fremgår det med al tydelighed, hvad John Stuart Mill mener om kvindens forpinte liv. Han gør her op med den middelalderlige kønsmoral og kræver i stedet, at kvinden bliver frigjort både juridisk såvel som seksuel. Han gør fordring på, at kvinden bliver an-erkendt som et kønsvæsen på lige fod med manden, som ellers havde frie tøjler når det gjaldt om seksuelle forbindelser. Det var ikke unormalt at manden både før og i ægteska-bet havde andre kvinder ved siden af, mens kvinden skulle holde sig til kyskhedskravet. John Stuart Mill beskriver også, hvordan ægteskabet på overfladen ser harmonisk og idyl-lisk ud, hvorimod der under overfladen ruger kaos: ”Der er ofte mellem hustru og Mand men Hensyn til alle ydre Anliggender fuldkommen Overensstemmelse i Følelser og fuld-komment Fællesskab….” Desuden mener han, at to mennesker ikke kan kende hinanden uden at de er ligestillede på alle planer. Ydermere finder han det hovmodigt, at manden ikke har opnået en bedre indsigt i kvindens kundskaber. Men dette kan jo ikke lade sig gøre, så længe samfundet er styret af den patriarkalske morallære. John Stuart Mill be-skriver videre, hvordan kvindelige forfattere har svært ved at få udgivet noget litteratur der beskriver deres underkuelse, dette skyldes at det er mændene der har det sidste ord i den sag. Sågar mænd der deler samme mening har svært ved at få udgivet deres litteratur. Dette er et udtryk for, at magthaverne nægter at dele deres beføjelser med kvinder og libe-ralister. John Stuart Mill afslutter med, at beskrive hvordan samfundet nægter kvinden, at udvikle sin oprindelighed med de samme friheder som manden har. John Stuart Mill har angiveligt taget dette emne op, da han mener at mennesket fødes frit og selv skal have lov til at forme sit liv.
I dagens Danmark kan vi konstatere, at der er ligestilling mellem mænd og kvinder. Men det var først i 1960’ernes rødstrømpe oprør at kvindens traditionelle kønsrolle som børneopdragere, hjemmearbejdende husmødre og arbejdskraftreserve blev brudt. Så selv om liberalisterne i slutningen af 1800-tallet kæmpede for kvindernes ligestilling skulle der altså gå 100 år før den endelige revolution kom. Selv var John Stuart Mill en meget ivrig fortaler for ligestilling mellem kønnene, tvungen almenuddannelse, almen stemmeret, prævention, bedre lovgivning om skilsmisse med mere.
Det er dog ikke alle steder i verdenen, at der er ligestilling. Der forekommer stadig middelalderlige tilstande i en lang række arabiske lande. Dette er især et resultat af Kora-nens skrifter, hvori der angiveligt står, at mænd er kvinder totalt overlegende. Hermed kan vi konstanterer, at troen stadig har en enorm magt over det enkelte individs liv og beføjelser. Men i modsætning til de arabiske lande, er vi her i den vestlige verden tilhæn-ger af de grundlæggende demokratiske teorier, og dermed også ligestilling bland kønnene.