Matematik
Overbevis matematiklærer om fejl
Hej, jeg så min matematiklærer lave en fuldstændig fundamental fejl i dag, og han nægter at indrømme den, uanset hvor mange beviser jeg viser ham. Han siger bare at det er noget vrøvl.
Han lavede dette regnestykke:
13/24*100=54%
Hvor jeg siger at det er:
13/24=54%.
Jeg hentyder til at procent-enheden automatisk ganger med hundrede.
Man siger jo heller ikke 0.01*100=1%, eller det burde man i hvert fald ikke.
Nogen, der kan lave et matematisk bevis eller et eller andet så jeg kan få min stolthed tilbage, han tror jeg er blevet vanvittig! :/
EDIT: Jeg har fundet dette link og vist ham det: http://regneregler.dk/procent.jsp (se "Hvad er procent"). Men han holder sin påstand. Hans uvidenhed imponerer mig.
Svar #1
01. maj 2013 af hesch (Slettet)
Din lærer burde retteligen have skrevet:
13/24*100%=54% , hvilket betyder:
13 / 24 * 100/100 = 54/100 , eftersom % betyder " per hundrede".
Jeg ved ikke om I kan indgå et forlig her.
Svar #2
01. maj 2013 af Locercus (Slettet)
Tak, jeg vil prøve. Men han har før overrasket med sin stædighed! :)
Svar #3
01. maj 2013 af hesch (Slettet)
Du må overbevise ham om, at man ikke pludselig i en ligning kan gange med 100, for hvor kommer de 100 fra ?
Men man kan gange med 100% = 100/100 = 1 for det ændrer jo ikke ligningen ( ligesom man må addere 0 ).
Svar #4
01. maj 2013 af SuneChr
# 0
Skrå brøkstreger burde afskaffes. Så du er på den s i k r e side ved at skrive:
Her kan din lærer ikke angribe dig på nogen måde.
Svar #5
01. maj 2013 af oppenede
Gå til ledelsen og spørg efter at få en anden lærer, fordi jeres nuværende ikke ved hvad procent er ;)
Svar #6
01. maj 2013 af SuneChr
Børn og unge mennesker har en skarp retfærdighedssans og vil ikke tilkendes uret, når man h á r ret.
At be' om en anden lærer er nok at gøre for meget ud af det. Lærere kan også tage fejl, og det er aldrig, hverken for læreren eller eleven, flovt at sige, at man tog fejl, og at den anden sørme havde ret. Det der sker, for den voksne, er jo tanken om det rygte, der hurtigt kan spredes blandt elever, at matematiklæreren sørme ikke kan regne. Her på portalen sker det også, at man som hjælper bagefter kommer i tanke om, at man har lavet en fejl og påtaler det naturligvis i et efterfølgende indlæg.
Svar #7
01. maj 2013 af Locercus (Slettet)
@NONSPECIFICATA
Ville normalt give dig ret, min vi har i klassen et rigtig godt forhold til hinanden, og til lærererne. Vi bebrejder ikke hinanden for at tage fejl. Mit problem er at han er dumstædig. Derudover så synes jeg at jeg har et ansvar for at sikre at de andre ikke tror at han har ret.
Jeg synes at det ville være pinligt ikke at afbryde ham. Det ville være pinligt ikke at gøre det.
Derudover så fik jeg ham overtalt efter en meget lang diskussion.
Hans argument var, at man skal kunne vise, at procent réelle værdi er 100 gange større end decimalværdien. Det er selvfølgelig også rigtigt. Men det er allerede vist med PRO-CENT.
Tak for hjælpen alle sammen.
Svar #8
01. maj 2013 af Krabasken (Slettet)
Lad os se på dit udgangspunkt:
Han lavede dette regnestykke:
13/24*100=54%
Hvor jeg siger at det er:
13/24=54%
Man kan sige
"Jeg tager 54% af noget", som er det samme som at tage13/24 af noget -
Men man kan IKKE sige
"Jeg tager 13/24*100% af noget" - det ville være noget forfærdeligt vrøvl.
Prøv selv at spørge fx.din dansklærer . . .
;-)
Skriv et svar til: Overbevis matematiklærer om fejl
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
