Dansk

Knækprosa eller ej?

27. maj 2013 af WhatTheFu (Slettet) - Niveau: 10. klasse

Hejsa folkens, Jeg er i tvivl om dette digt er et knækprosa digt, eller om det er en mellemting imellem knækprosa og et almindeligt digt:

Hvis du forlader mig

så gør det hurtigt, resolut

og uden falsk medlidenhed

forlad mig med et hug

der kapper alle bånd

forlad mig i en afgrund

hvorfra man kun kan klatre opad

 

(og dog?

Man risikerer jo at blive dernede

og aldrig komme op

måske er det alligevel for hårdt?

Jeg vil bede dig om noget andet)

 

Hvis du forlader mig

så gør det blidt og nænsomt

og ikke pludseligt med voldsomhed

chokerende og lammende

gør det blidt og nænsomt

og helst i små portioner

langsomt – så jeg kan vænne mig til tanken

 

(Og dog?

Det er under alle omstændigheder ubehageligt

Noget der gør ondt

Så hvorfor trække pinen ud?

Ja, hvorfor sætte sig selv i den situation?

Nu har jeg det:)

Forlad mig tidligt

Forlad mig i min ungdom

før vi lærer hinanden at kende

ved en fest, hvor vi begge to er

Lad mig møde en anden end dig

hvis du alligevel vil forlade mig

Forlad mig i min barndom

en tidlig solskinsmorgen

hvor alle køer er sat på græs

og jeg endnu er en lille dreng

der leger i en sandkasse

åh kære

jeg tror jeg dør

hvis du forlader mig

tag mig med

kan du ikke bare ta’ mig med

hvis du forlader mig?


Skriv et svar til: Knækprosa eller ej?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.