Biologi
fænotype
Hej studieportalen.dk
Er der nogen der kan forklare mig, hvordan et menneskes fænotype er påvirket af arv og miljø og adfærd? Og kender I måske nogle steder der er gode at læse om det?
Svar #1
29. maj 2013 af madshej (Slettet)
Hej
Hvis du har bogen "levende organismer" står det på side 96-97
i tilfælde af at du ikke har den kan jeg skrive et uddrag af et relevant sted:
"Både arv og miljø har betydning for en organismes udsvikling. udviklingen af muskelstyrken hos et menneske kan bruges som et eksempel på dette. Det er forskelligt fra person til person hvor nemt man får kraftige muskler. Nogle har anlæg for at få store muskler, dvs. deres arveanlæg gør dem mere disponerede for at få store muskler. Der er stor genetisk forskel fra person til person på muskeludviklingen. Helt banalt betinger den gentiske forskel på mænd og kvinder en forskel i muskelmasse. En stor del af denne forskel skyldes forskellen i mængden af det mandlige kønshormon testosteron. Men miljøet har også betydning for muskelstyrken. Den rigte ernæring er en forudsætning for udviklen af musklerne. Trlning er også af stor betydning; man kan træne muskler til at blive større og stærkere, og hvis man ikke bruger dem svinder de ind. Musklerne består for en meget stor del af proteinerne i aktin og myosin. Når musklen trækker sig sammen, er det disse to typer protein der forskydes i forhold til hinanden. Alle mennesker og dyr har gener for at danne aktin og myosin. I en muskelcelle sker der hele tiden både dannelse og nedbrydning af disse to muskelproteiner. Hvis de dannes hurtigere, end nedbrydes, vokser musklen, omvendt svinder den hvis der nebdyrdes mere muskelprotein end der dannes. Der er en genetisk forskel fra person til person på hvor meget generne for muskelprotein aflæses og dermed på hvor meget muskelproteing der dannes. dette giver en forskel i personers muskelstyrke. mange andre faktorer påvirker dannelsen af muskelprotein. bl.a. testoesteronkoncentratin i blodet og hvor meget man bruger musklen. At musklerne bliver større ved brug er en fordel som gør at det enkelte individ kan tilpasse sin krop, så den passer bedst muligt til det miljø man lever i. Der er ikke blot tale om genetisk program der skaber indivivdet en gang for alle. Organismens fremtoning f.eks. udseende for den egenskab man iagttager kaldes fænotypen. De arveanlæg der ligger bag kaldes genotypen. I eksemplet med muskelstyrken er det selve styrken der er fænotypen, mens genotypen er arveanlæggene for musklernes normalstørrelse. Man kan sige at hvordan det individ bliver er summen af hvordan dets arv er, og hvilke miljøpåvirkninger det har været udsat for. Det kan sammenfattes på følgende måde :
Genotype + miljø = fænotype. Her skal man blot være klar over at plustegnet ikke skal opfattes som i matematik. fænotypen er ikke blot summen af arven og miljø, men et sammenspil mellem disse. Individet har nogle gener for den givne egenskab og fænotypen er afhængig afa hvordan miljøet påvirker hvordan disse egenskaber kommer til udtryk. "
Skriv et svar til: fænotype
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
