Psykologi

Den sødeste person der hjælper mig?

01. juni 2013 af Dostyou (Slettet)

Hej hvem kan hjælpe mig med en lille tekst.. Som jeg forstår det ikke :(

Jeg skal besvare dette spørgsmål udefra en tekst spørgsmålet er :

Hvordan kan individet forholde sig psykologisk til angsten for klimaudviklingen?.

 

Her kommer teksten..

Flere danskere bekymrede over klimaforandringer Isoleringsfirmaet Rockwool har netop gennemført en spørgeundersøgelse blandt 1.125 danskere om holdningen til klimaændringer - undersøgelsen blev gennemført før den megen medieomtale i forbindelse med IPCC-rapporten i sidste uge, og er dermed ikke påvirket heraf. Svarene viser, at 83% af danskerne mener, at klimaændringer udgør et reelt problem, og at 48% bekymrer sig mere i dag end for et år siden. 70% mener, at de selv kan være med til at reducere klimaændringerne, syv procent mener, at det allerede er for sent, mens andre syv procent mener, at det er andre lande end Danmark, der er synderen. Rockwool har finansieret undersøgelsen, og de forsøger i den forbindelse at gøre opmærksom på bedre isolering af huse, idet bygningsopvarmning udgør omkring en tredjedel af det samlede danske energiforbrug.

klimaforandringer?

Vores trang til at reproducere os selv sætter ind, når klimakrisen kradser og truer med at gøre store dele af jorden ubeboelig for vores efterkommere.
Når vi bekymrer os over isbjørne med hedeslag, smeltet polaris og et klima i krise, så er det muligvis fordi, vi er programmeret til det af evolutionen. Det afslører ny forskning fra the University of Warwick's Medical School og London School of Economics and Political Science.
Dr. Peter Sozou vurderer, at mennesket sandsynligvis har en medfødt tendens til at bekymre sig om vores samfunds langsigtede overlevelse - også længe efter at vi selv må forventes at være døde.
Ligesom alle andre dyrearter foretrækker menneskedyret ellers en belønning i dag frem for en i morgen. Men Sozous studier viser, at det kun gælder personlige belønninger og i mindre grad sociale.
Det mener han skyldes vores stærke trang til reproduktion. Vi er genetisk kodet til at forsvare og beskytte vores afkom. Og det kan vi blandt andet gøre ved at sikre dem, at verden stadig står og helst i en nogenlunde fornuftig tilstand.
Det vil sige, at når klimakrisen kradser og truer med at gøre store dele af jorden ubeboelig, så sætter vores moder- og faderinstinkter ind for at sikre, at vores oldebørn og tipoldebørn kan føre vores gener videre langt ud i fremtiden.
"Det bliver interessant at følge, hvordan det påvirker verdens politiske ledere, som ellers er berygtede for at tænke kortsigtet for at skaffe stemmer til næste valg frem for at investere langsigtet," siger dr. Sozou.


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. juni 2013 af exatb

Teksten lægger op til at vi ikke forholder os psykologisk til problemet, men at vi fra naturens hånd er programmeret til at reagere, eller at vi handler ud fra den gentiske kodning.


Skriv et svar til: Den sødeste person der hjælper mig?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.