Matematik

Årsprøve i 2.g

04. juni 2013 af johs5 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle

Jeg skal til årsprøve i matematik, og er stødt på dette spørgsmål: Gør rede for opstilling af vkstmodeller pa grundlag af et datasæt.

problemet er, at jeg ikke rigtig kan huske dette. Er der nogen der kunne hjælpe mig


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. juni 2013 af SuneChr

En regression på dataene vil vise, om vækstmodellen er lineær, potentiel, eksponentiel eller polynomisk.

Evt. ingen af delene.  R2 tæt på 1, indikerer modellens bedste tilpasning.


Svar #2
04. juni 2013 af johs5 (Slettet)

ok, tak. hvad betyder den sidste sætning?


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. juni 2013 af lfdahl (Slettet)

#2

Fra: http://statnoter.biolyt.dk/?pageID=63.

Værdien R er den såkaldte korrelationskoefficient. Excel angiver kvadratet på R (dvs. R2) da det oftest er denne størrelse man bruger. R2 angiver graden af sammenhæng mellem de to parametre, dvs. den del af variationen i den afhængige parameter (Y) som kan forklares med variationen i den uafhængige parameter (X). Den resterende del af variationen i den afhængige parameter skyldes tilfældig variation. Hvis R2 = 1 er der en perfekt lineær sammenhæng, og hvis R2 = 0 er der overhovedet ingen sammenhæng

Se også denne visuelle forklaring: https://www.landbrugsinfo.dk/ledelse/Helhedsorienteret-risikostyring/Sider/Hvad_er_korrelationskoefficienten_Og_hvi.aspx


Brugbart svar (0)

Svar #4
04. juni 2013 af Stats

# 3

Ved ikke om jeg spørger dumt. Men R2 kunne vel også fortolkes som det reele 2 dimentionale rum, derfor kan det godt virke lidt misvisende at bruge R2, som korrelationskoefficienten?

- - -

Mvh Dennis Svensson


Brugbart svar (0)

Svar #5
04. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)

#4

Nej, det kan ikke misfortolkes, hvis man har forstået bare en lille smule af, hvad det drejer sig om.


Brugbart svar (0)

Svar #6
04. juni 2013 af Stats

Ok takker.. 

- - -

Mvh Dennis Svensson


Svar #7
05. juni 2013 af johs5 (Slettet)

#3 Er det det samme som kvadratsummen i dette noteark?

Vedhæftet fil:LINMOD.pdf

Brugbart svar (0)

Svar #8
06. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)

#7

Nej, det er ikke det samme. Kvadratsummen D ønskes jo gjort mindst mulig, og med perfekte data bliver D = 0, mens R2 = 1 for et perfekt fit.


Svar #9
06. juni 2013 af johs5 (Slettet)

En ting til. Hvordan kan man beskrive linearisering?


Brugbart svar (0)

Svar #10
06. juni 2013 af SuneChr

For givne vektorer a1 a2  ...  an  i et vektorrum V n  og vilkårlige reelle tal  t1 t2 ... tn

kaldes vektoren

t1a1 + t2a2 + ... tnan  en linearkombination af a1 a2 ... an


Svar #11
06. juni 2013 af johs5 (Slettet)

sjovt at vi kan komme op i noget, som vi ikke har gennemgået


Svar #12
07. juni 2013 af johs5 (Slettet)

Ved godt at det ikke er noget med vækst at gøre, men det hører ind under overskriften: sidder også fast med dette spørgsmål: Gør rede for definitionen af areal ved hjælp af summer, og forklar sammenhængen mellem areal og bestemt integral.


Brugbart svar (0)

Svar #13
07. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)

#9, #10

Ved linearisering menes der sikkert linearisering af en funktion, hvor man i en omegn af et punkt x0 kan tilnærme en funktions graf med tangenten til grafen i punktet:

f(x0 + Δx) ≈ f(x0) + f '(x0) · Δx


Brugbart svar (0)

Svar #14
07. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)

#12 

Det er nok bedre at oprette en ny tråd, og giv tråden en mere beskrivende overskrift for hvad spørgsmålet drejer sig.

Hvad forstår du ikke i afsnittet om sammenhængen mellem areal og bestemt integral?


Skriv et svar til: Årsprøve i 2.g

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.