Matematik
Statistik / Biostatistik
Hej.
Jeg står og er i gang med min eksamen.
Jeg skriver et projekt om antibiotika effekt på bakterie kolonier over tid.
-Baggrund
Når man determinere hvilken infektion du har fået, laver man en identifikation på en bakterie, og derefter laver man en resistensundersøgelse på bakterien. Det foregår ved at man opløser en bakterie koloni i noget saltvand, og jævnt fordeler den på en "agar plade". Derpå kommer man nogle antibiotika disks på, og disse disks vil så hæmme bakterierne i en vis zone. Zonen bliver målt i diameter.
- Problemet.
Jeg står nu og har målt en masse forskellige bakterier, og målt 8 antibiotika på hver fra 18 - 20 og 24 timer. Og jeg kan se en lille forskel eks: fra 22 mm til 19 mm.
Men nu har jeg en stor mængde data der ser sådan her ud:
http://i.imgur.com/hATC66P.jpg
Det grønne er for de 3 tidsintervaller jeg har målt, 18 20 og 24 timer.
Det røde er antal mm for hvert antibiotika som er målt.
Det gule er navn/forkortelse og koncentration på antibiotika.
Den hvide linje under det gule er en "guide line" til bakterien er resistent eller sensitiv.
- Spørgsmålet
Da bakterierne er forskellige isolater, typer og familier må jeg ikke sammenligne dem.
Hvordan kan jeg statistisk beskrive om der er en forskel på at resistenspladerne inkuberer i 18 20 eller 24 timer?
Samtidig skal statistikken jo være klinisk relevant, og være svarende på min problemformulering om at der er forskel på at resistenspladerne inkuberer i 18, 20 eller 24 timer.
Håber du kan hjælpe mig her.
På forhånd MANGE TAK!
-
Vedhæftet fil: Følgende data som jeg har PT.
Svar #1
06. juni 2013 af peter lind
Dit skema siger mig ikke ret meget.
Hvis du skal teste om der er forskel for forskellige tider, vil jeg foreslå at du antager at det er normalfordelt med en eller anden spredning. Hvis der findes viden inden for biologien som siger noget andet eller mere om det skal du bruge det. Der findes standarttest for sammenligning af middelværdier i normalfordelingen. De varierer noget efter hvilken oplysninger du ellers har. Kendes spredningen fra andre forsøg ? Vides det at spredningen er ens i de grupper man sammenligner med ? Hvis du har den slags oplysninger skal de udnyttes.
Forudsætning ingen viden:
Hvis middelværdierne af de 2 størrelser er estimeret til m1 og m2, de tilsvarende varianser v1 og v2 og antal observationern n1 og n2 er teststørrelsen (m1-m2)/kvrod( v1/n1+v2/n2) Denne teststørrelse er t fordelt
Svar #2
06. juni 2013 af aiszaxs (Slettet)
Jeg syntes der er for mange variabler i det her projekt.
Jeg laver nogle nye udsåninger mandag.
SÅ jeg vil tage 1 orginal plade, så den ud på 10 plader og måle dem der.
Dette må vel gøre at mine data'er bliver parrede, og noget lettere at lave statistik over ?
Svar #3
06. juni 2013 af peter lind
Kan du ikke bare fjerne variable fra de forsøg du har foretaget ?
Hvis du starter forfra vil jeg råde dig til at planlægge nøje, hvilken data du har brug for og hvordan du vil bruge dem inden du går i gang Læg også mærke til præcis hvad du vil vide
Svar #4
07. juni 2013 af peter lind
Normal arbejdsgang ved sådan et projekt
1. Gør dig klart hvad du vil vide.
2. Analyser hvilken variable der kan påvirke resultatet.
3. Opstil en statistisk model for systemet
4. Dataindsamling.
5. Analyse af data.
Skriv et svar til: Statistik / Biostatistik
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
