Biologi

Sukkerstofskiftet og hjernen - Eksamen

06. juni 2013 af DitteLyng (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej, 

Jeg skal til mundtlig eksamen i morgen i biologi A, 

Jeg har fået følgende artikel, (Se vedhæftet fil) , og fået følgende billag:

 

http://www.biokemibogen.dk/pdf/5-146.pdf

http://www.biokemibogen.dk/pdf/0-218.pdf

http://www.biokemibogen.dk/pdf/0-219.pdf

 

Min opgave lyder på følgende:

Sukkerstofindholdet er vigtigt for hjernen, da kulhydrater er hovednæringskilden for hjernen.

Med baggrund i det vedlagte materiale og med persketivering til undervisningsbeskrivelsen ønskes en biologisk orienteret gennemgang af de problemstillinger, artiklen og materialet i øvigt lægger op til.

 

Jeg har fået skrevet et par problemstilling som lyder på følgende:

- Hvad er levercirrose?
- Hvorfor lider ca. 15.000 danskerer af levercirrose / Hvad kommer det af?
- Hvorfor er sukkerstofskiftet vigtigt for hjernen?
- Hvordan / Hvorfor spilles hæmningen af tricarboxyklsyrecyklus muligvis en afgørende rolle?

-Hvordan begrænses / påvirkes de ekspermentielle metoder resultaterne? (kom herunder ind på fordele / ulemper.)

 

 

Er der muligvis en der kan hjælpe med andre problemstillinger så jeg når de tre taksonomiske nivauer? Og hvad skal jeg ellers have med? :-) 

Vedhæftet fil: LMF2006_34-35.pdf

Brugbart svar (0)

Svar #1
06. juni 2013 af BObama (Slettet)

Bare for at forstå det: Du spørger om flere ting til en problemstilling?


Brugbart svar (0)

Svar #2
06. juni 2013 af Dulugtergrimt (Slettet)

Jeg synes faktisk, at du griber det forkert an. Nu kender jeg ikke jeres pensum, men husk at du skal tale maximalt om det biologiske stof. Ikke alt muligt andet. Der lægges ret meget op til, at du skal omtale citronsyrecyklus, glykolyse/glukoneogenese og respirationskæden. 

Jeg ville starte med:

- Hvad er levercirrose og hvordan opstår det? Du kan kort  redegøre for risikogruppen, men lad være med at omtale det for meget. Det er ikke epidemiologi du har, men biologi. Dette punkt skal gøres meget kort og menes som en introduktion. 

- Hvad er leverens funktion? Her kan inddrages figur 2, der viser glykolyse og gluconeogenese (omvendte veje). Beskriv leverens funktion som reservoir for sukkerstof og dens evne til at omdanne stort set alt til brændsel for muskler og hjerne. Nævn evt. kort at hjernen også kan køre på ketonstoffer, men at du vil nævne dette senere. Dette punkt skal også gøres kort.

- Hvorfor er sukkerstofskiftet vigtigt for hjernen? Redegør for, hvad sukkerstofskiftet er. Kom her ind på glykolysen (stadig figur 2), citronsyrecyklus (som du kort redegør for) og elektrontransportkæden (som du også kort redegør for). Fortæl, at hjernen er direkte afhængig af sukkerstofskiftet, da den ikke er i stand til  at lave beta-oxidation, dvs. nedbrydning af fedtsyrer til acetyl-CoA.

- Redegør for de problemstillinger artiklen rejser og udpeg, hvor man mener problemet er, samt hvor den nuværende medicin springer ind i cyklussen (artiklen viser det). Redegør og forklar eventuelt de-amineringen af aminosyrer, og hvilket formål det tjener (gluconeogenese, dvs. dannelse af sukkerstoffer ud fra aminosyrer). Forklar hvordan ammoniak normalt udskilles fra systemet.

- Perspektivér til relevante sammenhænge vedr. elektrontransportkæde og citronsyrecyklus, eksempelvis anaerob forbrænding.

 


Brugbart svar (0)

Svar #3
06. juni 2013 af Dulugtergrimt (Slettet)

EDIT: Det med ketonstofferne...

Hjernen kan køre på ketonstoffer, men den kan ikke selv danne dem. Vi har altså at gøre med et komplekst organ, der er decideret afhængig af frit brændsel, men ikke selv kan danne dem og er meget kræsen med, hvilke den vil have. Paradoksalt. Istedet har hjernen et organ, der konstant sidder og arbejder for den, dvs. leveren.

Leveren kan omdanne næsten alt i kroppen, til noget der i sidste ende kan omdannes til acetyl-CoA. Acetyl-CoA er det stof, der omdannes, modificeres og nedbrydes i citronsyrecyklus, hvilket danner ATP + NADH + H + FADH2, og de to sidstnævnte indgår så i elektrontransportkæden til dannelse af mere ATP i mitokondrierne. Desuden kan leveren tage aminosyrer og lignende stoffer, hive nitrogen-atomet af og derved omdanne aminosyren til et sukkerstof, der så kan indgå i citronsyrecyklus og omdannes til oxaloacetat, der kan omdannes til PEP, der så kan gå ind i gluconeogenesen til dannelse af glucose, der kan hæve blodsukkeret, og bringes til hjernen, der så kan foretage glykolyse og bruge energien. Når leveren er ude af stand til at hæve blodsukkeret, begynder kroppen at køre på lipider - eller, det sker faktisk også imens der stadig er sukker i blodet, men blodsukkeret er lavt. Alle kroppens væv bortset fra hjernen og nogle enkelte specialvæv kan køre på fedtsyrer, men som jeg nævnte før er hjernen ikke i stand til at lave beta-oxidation, som er den proces der omdanner fedtsyrer til acetyl-CoA, som er det molekyle, vi i sidste ende skal bruge til at træde ind i citronsyrecyklus. Istedet får hjernen leveren til at lave acetyl-CoA om til ketonstoffer, som så smides ud i blodet og bringes til hjernen. Hjernen er heldigvis i stand til at optage ketonstofferne og omdanne dem tilbage til acetyl-CoA, som den så kan køre videre på.

Du må endeligt sige til, hvis du føler at jeg snakker hen over hovedet på dig. Emnet er ganske interessant og noget, der i bund og grund ligger mit medicinske hjerte meget nært. Du er derfor velkommen til at spørge, så tager vi en længere udredning om de forskellige ting ^^


Svar #4
07. juni 2013 af DitteLyng (Slettet)

Mange tak for hjælpen! 
Det resulterede i et stort 7 tal! :-) 


Skriv et svar til: Sukkerstofskiftet og hjernen - Eksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.