Dansk

Ligger min opgave på et 4 el. 7 tal?

07. juni 2013 af slapafengøt (Slettet)

Jeg valgte at skrive en kronik til dansk eksamen, og jeg ved, den ikke blev specielt god. Især pga. tidspres. Men jeg vil gerne lige høre jeres mening.. Ligger den på et 4. eller et 7-tal?? Håber, at I gider at tage jer tid til at læse den!! :)

Jeg bliver nød til at sætte den ind her, da studiep. ikke gider at oploade mit doku format:

 

Facebook. Det medie langt de fleste kender til, som i starten var rettet mod collegestuderende, er nu blevet en del af vores dagligdag, måske mere end de fleste har lyst til at tilstå.
I artiklen ”Et nyt liv uden Facebook”, som blev bragt i Jyllands-Posten den 26. maj 2012, fortæller Claus Elholm Andersen, cand.mag. i dansk og lektor ved universitetet i Helsinki, om sine meninger til det han kalder ”det postmoderne medie”, der på nogle få år er blevet populært over hele kloden, og hvad dette har haft af konsekvenser, som gjorde, at han i sidste ende valgte at deaktivere sin konto.

 

Ifølge Claus Elholm Andersen er der efterhånden alt for mange negative faktorer ved Facebook som gør, at det for alvor er ved at være på tide at sige farvel til det populære sociale medie. Derfor valgte han, samtidig med at Facebook blev børsnoteret, at slette sin konto. En bleslutning som havde ”ligget og modnet under overfladen i længere tid”. I sin artikel sætter Claus Elholm Andersen grundene til sin definitive afsked til Facebook op i nogle tydelige punkter.
     For det første, og en af de mere indlysende grunde til, at han valgte ”at begå selvmord i de sociale medier”, som Elholm Andersen selv vælger at kalde det, fordi, at der på Facebook ikke er noget der hedder privatliv. Grænserne for hvad der hører til privatlivets fred bliver rykket konstant. En vigtig faktor, der ifølge Elholm Andersen er langt fra den eneste, der var med til at medvirke sin beslutning.
     Den anden væsentlig grund som også spillede ind var, at den Facebook-profil man opretter, per definition er ”en reduktion”.  Da Facebook oprindeligt var rettet mod amerikanske collegestuderende, er de kategorier man bliver bedt om at udfylde, dem som ”en typisk amerikansk collegestuderende mener er væsentlige”: den musik man lytter til, ens yndlingsfilm, har man en kæreste...? Denne reduktion går hånd i hånd med ens oplevelser, som Elholm Andersen mener, også bliver reduceret til hvorledes man skriver det i ens Facebook-status. Ifølge ham begynder man ”at se virkeligheden gennem Facebook-statusens filter”, som kræver en kort sætning, der afspejler den person, man gerne blive anset for i den fiktive Facebook-verden.
Som eksempel for at understøtte dette, nævner Elholm Andersen den dag, han var på løbetur i Helsinki og mødte den finske præsident: så snart han havde passeret statsoverhovedet, begyndte han at tænke over, hvordan han skulle formulere oplevelsen på Facebook.
   En tredje grund er, at man ifølge Elholm Andersen ender med kun at læse de nyhedshistorier og artikler som ens Facebook-venner linker til, og som man på forhånd er enig med dem i. Dette mener han fører til en større  polarisering af den politiske debat, hvor  ”udvekslingen af forskellige synspunkter og den respekt, som den demokratiske debat forudsætter er forstummet.”
Som eksempel for at understøtte dette, nævner han at politikere og meningsdannere retter deres Facebook-opdateringer til folk med den samme politiske mening, som dermed udelukkende får bekræftet deres egne holdninger, mens de også samtidig giver politikeren eller meningsdanneren ret.
   En fjerde grund til, at Elholm Andersen slettede sin Facebook profil, var, at de mennesker, han kommunikerede med på Facebook, bare var nogle bekendte han ikke rigtig havde haft noget at gøre med i virkeligheden. Ifølge Elholm Andersen er Facebook som sagt et ”postmoderne medie”, hvor man selv bestemmer hvad man vil se på sin tidslinje, endda i sådan en grad, at Facebook kan fralægge sig alt ansvaret.
  Den sidste grund, som Elholm Andersen nævner er, at Facebook, ligesom andre sociale medier, er med til at øge den isolation, som mange føler. Han nævner 40-årige mænd, han var venner med dengang han var på Facebook, som følte en træng til at vise de stadig ”havde fingeren på pulsen og kunne sætte dagsorden”. Dette er ifølge Elholm Andersen er et falsk billede, og han fik nok af dem, der prøvede at vise hvor interessant deres liv var på Facebook: ”jo mere man prøver at spille lykkelig, desto mindre lykkelig er man.”

Claus Elholm Andersen bygger sin argumentation op sådan, at han fremstiller sine synspunkter på en meget subjektiv måde, da han igennem hele sin artikel taler om sine egne oplevelser og grunde til at han besluttede sig for at slette sin Facebook-konto. Han benytter sig primært af etos- og patos-argumenter, der skal give hans synspunkter troværdighed og påvirke læsernes følelser, og i mindre grad af logos-argumenter som taler til fornuften. Ved at starte sin artikel med at sige at han har slettet sin Facebook-konto ”for tid og evighed”, fanger han læsernes opmærksomhed, da de fleste sikkert har overvejet eller måske endda prøvet at gøre det samme, og på den måde giver han dem lyst til at læse videre. Elholm Andersen drager læseren ind i artiklens univers ved at bruge den subjektive tone, hvor han i starten beskriver hvordan hans Facebook venner reagerede da han besluttede sig for at slette sin Facebook-konto , og hvordan han havde regnet med at få abstinenser de første dage. Eftersom læserne sikkert har haft samme erfaring hvis de har prøvet at slette deres Facebook konto, eller har haft samme frygt om at have abstinenser, og begå ”socialt selvmord”, oplever læserne, at de kan identificere sig med Claus Elholm Andersen som person. Læseren og skribenten er på en måde ”i samme bås”. Indledningen er således præget af et etos-argument, der skaber troværdighed om skribentens person, som gør at læseren er mere tilbøjelig til at være enig med hans argumenter senere i artiklen.
Igennem hele sin artikel, fremstiller Elholm Andersen sine argumenter på en meget subjektiv måde, uden at bruge en mere generaliserende, objektiv stil. Det står klart og tydeligt for læseren, at det er hans egne erfaringer og holdninger. Som det ses, forsøger Claus Elholm Andersen egentlig, at overbevise læseren om at sætte Facebook på hylden, og siden han taler af egen erfaring, er det også medvirkende i, at læseren får mere sympati for ham, og stoler mere på ham. Han afslutter sin artikel med et patos-argument, ved at sige, at han i dag ikke oplever begejstringen for Facebook mere, ”hverken hos mine studerende eller hos venner og bekendte”, og appellerer til fornuften med et logos-argument, ved at nævne at antallet af brugere på Facebook er faldet i USA, og således i Australien, og at ”der er grund til at tro, at den trend vil brede sig yderligere”.

Har Claus Elholm Andersen da ret i sin kritik om Facebook og de konsekvenser det sociale medier har for det enkelte menneske? På de fleste, hvis ikke alle de punkter, der bliver nævnt, har han givetvis en pointe. Facebook er selvfølgelig et medie hvor man ikke har noget privatliv, og hvor mange kan lide at løbende holde andre folk opdateret om, hvor interessant og spændende deres liv er. De fleste”venner” man har, er, kort og godt, bekendte, som man ukritisk tilføjer som ”ven”.
   Dog mener jeg, at Facebook er hvad man gør det til. Personligt bruger jeg ikke specielt meget tid på Facebook, da nogle af de aspekter som Elholm Andersen nævner i sin artikel også går mig på. Men for mig er Facebook er godt medie til at holde kontakten med venner, jeg ikke ser ofte, eller som er flyttet til at andet land. Eller når jeg har mistet min telefon, synes jeg Facebook er meget praktisk til at kommunikere med folk.

 

Så længe man forholder sig kritisk til Facebook, og bruger det en gang i mellem, er det et rigtig praktisk middel. Selvfølgelig vil der altid være folk som misbruger det, men de fleste ting er ”usunde” hvis man bruger al sin tid på det. Hvad med telefoner og computerspil ?

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. august 2013 af AndreasPetersson (Slettet)

Nu er det ikke fordi, at jeg skal 'blære' mig eller noget, men jeg blev også student her i sommeren 2013 og fik selv 12 i den skriftlige dansk-eksamen. Jeg valgte samme opgave som dig og vil da umiddelbart sige, at din kronik er forholdsvis kort...


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. januar 2014 af QuodEratDemonstrandum

så fik du skam alligevel blæret dig kan man vist sige.


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. januar 2014 af AndreasPetersson (Slettet)

#2
 

så fik du skam alligevel blæret dig kan man vist sige.

hehe okay


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. januar 2014 af Amril

Stop nu med de pokkers undskyldninger! Tidspres? Du skal skrive sådan en opgave til eksamen på omkring 5 timer, men i løbet af året får du som regel et par dage til det, ofte en uge. Hvori ligger tidspresset?

En opgave er ofte (ikke altid, men ofte) middelmådig, fordi skribenten er middelmådig.

Desuden er der ikke megen mening i at ikke at tage disse opgaver seriøst, medmindre man er intelligent nok til at klare eksamen uden at være øvet i det. For eksamen er lige netop det her. De her stile, som du skriver 10, 20, måske 30 af på tværs af dine fag? Ja, det skal du gøre en gang til eksamen. Så tag det dog seriøst, i stedet for at udsætte den til den sidste dags sidste timer. 

Ovenstående er det bedste råd du vil få i den her tråd. Om din "kronik" skulle være til et 4-tal eller et 7-tal er fuldstændigt irrelevant for dit videre studie, men hvis du virkelig gerne vil vide det, så ja, den er til et 4-tal. Visse lærere vil måske give den et 7-tal, men jeg kan også finde nogle, som vil give den 02. Lad vær med at tænke på karakterer, men kvalitet. 


Skriv et svar til: Ligger min opgave på et 4 el. 7 tal?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.