Fysik

Er energi det samme som arbejde?

07. juni 2013 af Sinimini (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

Jeg tænker, at energi ikke er det samme som arbejde, men på wikipedia står der, at energi betyder arbejde. Der står, at energi kan udføre et arbejde, men det giver ikke helt mening.For arbejde er jo defineret som kraft gange vej? Er der en, som vil være sød at forklare mig det?


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. juni 2013 af peter lind

Energi er ikke de samme som arbejde; men der er en forbindelse. Hvis der udføres et arbejde flyttes der energi og arbejdets størrelse er lig med den flyttede energi. Eksempel. Hvis du hæver en sten udfører du et stykke arbejde som er lig med den potentielle energi som stenen modtager. Energien kommer fra kemiske processer inde i dig.


Brugbart svar (1)

Svar #2
07. juni 2013 af Jens6554545 (Slettet)

Ordet  arbejde bliver i fysik anvendt til at beskrive overførsel af energi.


Brugbart svar (1)

Svar #3
07. juni 2013 af mathon


  Et i fysisk forstand udført arbejde på et isoleret system ledsages af en lige så stor energiændring af systemet.


Brugbart svar (0)

Svar #4
07. juni 2013 af 1234radioen (Slettet)

Tusind tak alle tre ;-)


Skriv et svar til: Er energi det samme som arbejde?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.