Biologi
Kokain - karsammentrækkende
Hej. Er der nogen, der kan fortælle mig, hvorfor kokain har karsammentrækkende egenskaber? Jeg har søgt omkring det, og jeg finder kun, at kokain ER karsammentrækkende, men ikke hvorfor. Nogen, der kan hjælpe? :)
Svar #1
09. juni 2013 af BObama (Slettet)
Kokain hæmmer noradrenalinreuptake både i CNS og perifert. Herudover hæmmet reuptake af dopamin centralt.
Svar #2
09. juni 2013 af Katrine1802 (Slettet)
Det kan jeg ikke rigtigt forstå. Måske skulle jeg ikke have skrevet "forklaring på A-niveau"- det beklager jeg. Er det muligt, at du kan forklare det med andre ord? :)
Svar #3
09. juni 2013 af BObama (Slettet)
#2 Hvad niveau er det så på?
Det betyder at optagelsen af dopamin og noradrenalin fra synapsespalterne hæmmes.
Svar #4
09. juni 2013 af Katrine1802 (Slettet)
Altså jeg har biologi på A-niveau og kemi på B-niveau. Men jeg kan ikke forstå, hvad du skrev i første besked. Lige til sidst, kan du så evt. give en forklaring på, hvorfor denne hæmmelse resulterer i, at karrene sammentrækkes? Det vil være en stor hjælp!
Svar #5
09. juni 2013 af BObama (Slettet)
Noradrenalin er postsynaptisk neurotransmitter i det sympatiske nervesystem. Herved vil reuptake hæmning øge sympatikustonus,
Svar #7
09. juni 2013 af BObama (Slettet)
Det kunne lade til at du skal have lidt styr på din biologi..
Har du aldrig hørt om det autonome nervesystem?
Svar #8
09. juni 2013 af Katrine1802 (Slettet)
Tak for den opmuntrende bemærkning. Jeg vil ærligt talt hellere have, at du ikke skriver en sådan kommentar i stedet for at lade mig vide, at jeg ikke er god til biologi. Hvis ikke du kan hjælpe er det helt fint. Jeg håber selvfølgelig på et svar, men forventer det ikke som sådan. Det er bestemt ikke fordi, jeg vil starte en debatkrig, men hvad vil du have, at jeg skal svare på sådan et spørgsmål?
Svar #9
09. juni 2013 af Katrine1802 (Slettet)
Og jeg har hørt om det autonome nervesystem. Jeg kan bare ikke genkende det, du skriver. Men jeg stopper den bare her. Beklager, hvis jeg har trådt nogen over tæerne. Jeg prøver at finde ud af det et andet sted.
Svar #10
09. juni 2013 af BObama (Slettet)
Det overrasker mig bare at du har biologi på A niv, men aldrig har hørt om noget at det jeg nævner.
Det er ikke meningen, at du skal svare noget bestemt. Jeg kan ikke forstå at du reagerer som du gør. Enten er du god nok til biologi, og så er alt fint. Alternativt er du ikke god nok og så er det da kun godt at få det pointeret.
Svar #11
09. juni 2013 af Katrine1802 (Slettet)
Jeg er god til biologi, men jeg har aldrig hørt min biologi-lærer snakke om begreber som "uptake" og "reuptake" og jeg kan ikke finde disse begreber i nogle af mine bøger. Hvis ikke det er muligt, at give mig en forklaring, på disse ord, er det helt forståeligt, vi er alle mennesker, men jeg kan bare ikke forstå, hvordan kendskaben til lige netop disse ord skal afgøre, hvorvidt jeg er god til biologi eller ej.
Svar #12
09. juni 2013 af BObama (Slettet)
Hvis du kigger i #3 kan du se at jeg faktisk har søgt at forklare dig det. Ved signalering med neurotransmittere frigives disse til synapsekløften. Neurotransmitteren virker herefter på en anden celle ved at påvirke dennes receptorer. Neurotransmitteren kan fjernes enten ved nedbrydelse eller ved at blive optaget i den afsendende celle (dette er reuptake, genoptag). Herved mindskes koncentrationen i synapsespalten. Hæmmes dette genoptag vil der være mere neurotransmitter til rådighed. Noradrenalin er signalstof i en del af det autonome nervesystem. Hæmning af noradrenaling genoptag (reuptake) vil derfor øge denne del af det autonome nervesystem. Dette medfører øget hjertefrekvens, udvidede pupiller og sammentræning af kar etc.
Svar #13
09. juni 2013 af Katrine1802 (Slettet)
Mange tak! Det var bare det, jeg ønskede. Beklager, den drejning, det tog, men tak for hjælpen!
Svar #14
10. juni 2013 af Avinumsen (Slettet)
Katrine1802:
Det, som kokain gør ved kroppen er at det stimulerer produktionen af; adrenalin, serotonin, noradrenalin og dopamin. Serotonin er det stof, som gør os glade. Noradrenalin og adrenalin aktiverer kroppens "kamp eller flugt" respons. Dvs. vi bliver opmærksomme overfor farer! Samtidigt så gør noradrenalin og adrenalin også at visse blodårer trækker sig, sammen så man får forhøjet blodgennemstrømning.
Skriv et svar til: Kokain - karsammentrækkende
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
