Studievalg og videregående studie

Universiteter man skal holde sig fra i DK

24. juni 2013 af anonym000

Hej

Jeg hører mange gange eksempelvis, at RUC skal man holde sige fra, da det blandt andet ikke giver grundig basal grundviden.

Siden jeg har afklaret med mig selv, at jeg i hvert fald skal gå på uni, så kunne det være meget sjovt at høre de forskellige meninger / erfaringer fra studerende og folk som har en brugbar viden. Endvidere, hvad gør en universitet dårlig og omvendt?

 

På forhånd tak  


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. juni 2013 af Eksperimentalfysikeren

Det afhænger meget af, hvilke fag, du vil læse.

Mine egen viden er stærkt begrænset, dog ved jeg, at hvis du vil være aktuar, skal du helt sikkert på Københavns Universitet. Indenfor det fag er KU førende på verdensplan, har været det i årtier og vil være det i lang tid endnu.

Nogle fag udbydes kun på bestemte univrsiteter.


Svar #2
24. juni 2013 af anonym000

Okay.
På baggrund af dit navn, hvad så hvis man vil læse noget naturvidenskabeligt eller noget teknisk? Er det så ikke DTU el. KU man skal tage?
- - -

...............


Brugbart svar (0)

Svar #3
24. juni 2013 af Eksperimentalfysikeren

Det afhænger igen af din indstilling.

På KU beskæftiger man sig med, hvordan naturen er opbygget, på DTU med, hvordan man bruger den (sagt meget hårdt). Der er store overlap.

KU er rettet mod undervisning i gymnasiet, mens DTU er rettet med arbejde i ingeniørvirksomheder.

Man kan være heldig at kunne finde arbejde som KU-uddannet udenfor undervisningssektoren, men det er meget nemmere med en DTU-uddannelse.

Enkelte kan være så skrappe (og heldige) at de kan komme til at forske. Her skal man så tænke på, om man vil forske i grundlæggende fysiske problemer f. eks. Big Bang og sorte huller, eller man mere er til bærende konstruktioner, kryptologi eller syntesekemi. (Kemi er ikke min stærke side!).

 


Brugbart svar (0)

Svar #4
24. juni 2013 af Jerslev

#3: Det var dog en meget pessimistisk tilgang til at læse naturvidenskab på universitetet. Der er da uendeligt mange døre åbne med en kandidatgrad i et naturvidenskabeligt fag udover gymnasiet.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (0)

Svar #5
24. juni 2013 af Eksperimentalfysikeren

Jeg gled vist lidt ud ad et sidespor.

Jeg kender ikke så meget til de andre universiteter. Det er også en del år siden, jeg blev færdig. Jeg har været på korte kurser på Århus Universitet og har fået et godt indtryk. Det halve år, jeg selv underviste på Odense Universitetscenter gav også et godt indtryk, men i begge tilfælde har jeg haft ret begrænset indblik i dagligdagen.

Syddansk Universitet, (hvorunder Odense hører i dag) har jo gjort sig bemærket med deres soldrevne biler. Ålborg og RUC kender jeg stort set intet til.

Du kan prøve at gå ind på de enkelte universiteters hjemmesider og prøve at finde noet om deres forskning. Det giver et fingerpeg om en væsentlig del af studiet. En anden side, der er vigtig, nemlig milieuet, er det lidt sværere at finde ind til, men prøv at læse lidt mellem linierne, og prøv at kontakte studerende på universiteterne. I Århus har de en forening, Tågekammeret, der tager sig af den sociale side. Den tilsvarende, Parentesen, der har været på KU eksisterer desværre ikke mere.


Brugbart svar (0)

Svar #6
24. juni 2013 af Eksperimentalfysikeren

#4

Jeg er nok en del farvet af, hvordan forholdene var, da jeg skulle finde arbejde. Der er heldigvis sket meget siden den tid.


Svar #7
24. juni 2013 af anonym000

#5 okay.

#4 hvad kan man ellers m. en kandidatgrsd?
- - -

...............


Brugbart svar (0)

Svar #8
01. august 2013 af Bethsen (Slettet)

Hejsa!
 

Hold da op, hvor er jeg ked af at den fordom om RUC stadig lever... Jeg er selv RUC'er og er på den måde garanteret noget farvet, men hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg det er virkelig ærgerligt at det lader til at være opfattelsen af "vores" universitet ude i DK. 

Jeg kan godt se, hvor det kommer fra, for RUC har en lidt (læs: Meget) turbulent opstartsperiode, hvor man selv i høj grad vælger sine kurser. Samtidig er der jo hele balladen med gruppearbejde, som nok er det de fleste tænker på når de hører RUC (udover hippiehår og guitarklimpteri). Gruppearbejdet/projektperioderne TAGER meget tid, som andre steder ville være gået til klasseundervisning, men det giver til gengæld den enkelte mulighed for dels at fordybe sig i de emner, som rent faktisk er relevante for dem, og dels at være med hvor forskningen finder sted. Jeg har selv deltaget i flere projekter, som lå på kanten af vores viden, og hvis der er noget jeg husker fra min tid er det lige præcis det jeg lærte af mine projekter. 

Naturvidenskab på RUC er meget overset - der er rigtig mange, som slet ikke aner at man kan læse det der. Det har den fordel at man er meget få i klasserne, hvilket giver mere tid med underviseren. Samtidig har man hænderne i bolledejen fra dag 1 - man får rent faktisk lov til at lege med forskningen og selv få de gode ideer! Okay, man har ikke haft lige så mange kurser, når man går ud - men man har lært at tænke over tingene og opsøge den relevante viden selv, samt at samarbejde om at formidle den viden til andre. Og det er mindst lige så vigtigt. 

 

Nå, that being said: Jeg tror, som Eksperimentalfysikeren siger, at det afhænger meget af hvad du vil. Hvis du vil være traditionelt uddannet, lærer bedst ved traditionel undervisning og ved at læse og genlæse pensum, så skal du vælge KU eller Aarhus. Hvis du vil lege dig frem, men til gengæld have en smule mindre decideret undervisning og større ansvar for egen læring, skal du vælge RUC, SDU eller Aalborg - afhængigt af hvilke fag, du vil have. DTU er oplagt, hvis du vil være naturvidenskabelig "praktiker", men have den traditionelle uddannelsesstil (selvom jeg dog har hørt rygter om at der foregår noget gruppearbejde af og til...). 

It's all on you to decide. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg er enormt glad for mit valg, og ville ønske at flere ikke var s berøringsangste over for Roskilde Universitet. 

 

Held og lykke!


Svar #9
01. august 2013 af anonym000

Tak for det meget fyldige svar :-)

- - -

...............


Brugbart svar (0)

Svar #10
02. august 2013 af Bethsen (Slettet)

Det var så lidt - og undskyld for tekstmuren, men som du kan se er det noget der ligger mig lidt på sinde... ;)

 

Håber du finder/har fundet ud af det!


Brugbart svar (0)

Svar #11
02. august 2013 af Eksperimentalfysikeren

#8

Undskyld, jeg glemte naturfag på RUC. Faktisk blev en af mine studiekamerater professor i fysik på RUC, så lidt vidste jeg trods alt. Jeg sartede selv på KU inden RUC blev etableret, så det var ikke relevant for mig.

Både DTU og KU har taget gruppearbejde op.

Jeg har megetblandede erfaringer med gruppearbejde. I to tilfælde husker jeg, at det har været rigtig godt. I andre tilfælde har det været nærmest destruktivt. Hvis en svagt kørende deltager vælger at fryse en godt kørende ud af simpel misundelse, kan det skade hele gruppen alvorligt.

På KU og DTU er der andre muligheder end at "læse og genlæse". Der er forelæsninger. For den, der ved, hvordan man bruger forelæsninger, er de guld værd. Man skal under forelæsningen hele tiden forsøge at være forud for forelæseren. Derved sidder man faktisk og udfører regneøvelser løbende og får hver enkelt trin kontrolleret umiddelbart efter. Det er særdeles effektivt. Det er noget helt andet, end det man sagde om forelæsninger i min studietid.

#0

Nu er tilmeldingerne jo overstået, så du har nok valgt nu. Må vi høre, hvad det blev til?


Brugbart svar (0)

Svar #12
02. august 2013 af Bethsen (Slettet)

#11

 

Det er mig der undskylder - fordomme har det jo af og til med at gå begge veje. ;) Selvfølgelig er der også forelæsninger, der, som du siger, er guld værd for alle der læser. Det er nok fællesnævneren for alle universiteter. Og du har samtidig helt ret i, at hvis man bruger forelæsningen aktivt er det en af de bedste læringssituationer man kan tænke sig.

 

Jeg er også meget nysgerrig! Det er i det hele taget rart, at folk vælger at gå universitetsvejen. Der er så mange muligheder at vælge imellem bagefter, og mange af  "os" kommer til at udfylde vigtige stillinger i fremtiden.


Skriv et svar til: Universiteter man skal holde sig fra i DK

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.