Analyse af digt

Hejsa :) Jeg skal til mdt Engelsk i morgen, og har bl.a trukket et digt, hvilket jeg ikke er særlig god til at analysere. Det ville være en hjælp hvis der var nogen der kunne hjælpe med dette, og måske fortælle hvad der er væsentlig ved det digt. Det  ville jeg sætte stor pris på :) Digtet er fra John Gillespie Magee og hedder High Flight. Det lyder så ledes:

Oh! I have slipped the surly bonds of Earth
And danced the skies on laughter-silvered wings;
Sunward I’ve climbed, and joined the tumbling mirth
of sun-split clouds, — and done a hundred things
You have not dreamed of — wheeled and soared and swung
High in the sunlit silence. Hov’ring there,
I’ve chased the shouting wind along, and flung
My eager craft through footless halls of air....

Up, up the long, delirious, burning blue
I’ve topped the wind-swept heights with easy grace.
Where never lark, or even eagle flew —
And, while with silent, lifting mind I've trod
The high untrespassed sanctity of space,
- Put out my hand, and touched the face of God.

Tak på forhånd :)