Studieskift fra medicin til andet studium

Jeg kan kun snakke for NBI's vedkommende, og fortælle hvad de biofysikere jeg kender fortæller mig når vi taler sammen (jeg er partikelfysiker, og har altså ikke selv læst biofysik), og hvad jeg ved der generelt gælder for fysik (jeg har været rusvejleder/studieambassadør) på NBI. Jeg kender to personer der har taget springet og skiftet fra medicin til fysik (og 1 der tog den anden vej...) og de angiver begge samme grunde til at skifte som dig.

1)

Fysikuddannelsen giver adgang til mange forskellige jobs, da man for det meste vil blive ansat på sine kompetencer/færdigheder som man tilegner sig gennem studiet (analytisk tankegang, problemløsning, matematisk modelling, databehandling, programmeringsevner), og i mindre grad ens viden når man får et job i det private og ikke går den akademiske vej og bliver forsker eller gymnasielærer. Af jobs som jeg kender fysikere der bestrider: Aktieanalytiker, gymnasielærer, forsker (universitetet, medicinalindustrien, udvikling), programmør, udvikler hos NKT flexibles mv.

2)

Som en med bachelorgrad i fysik fra NBI vil jeg sige at jeg har været glad for min uddannelse og synes den er "fin nok" :). Du kan sige i København på NBI er større og der er flere muligheder for valgfag - og så har NBI generelt rigtig gode udvekslingsaftaler med udlandet. Jeg kan dog bestemt ikke tro at Aarhus er et dårligt sted at læse fysik (flere af professorerne på NBI er uddannet i Aarhus), men vil man partikel-, geo-, biofysik eller meteorologi har man mange flere muligheder for kurser på NBI (biofysik og geofysik/meteorologi eksisterer kun her). For mig virker NBI dog som et mere internationalt orienteret sted end AU, fordi det pga. sit historiske gode ry har lettere ved at tiltrække gode forskere (de har lige hyret en Harvard professor på QDev centeret fx) og er dem der har med CERN at gøre. På DTU har de en retning på deres fysik-nanoteknologi ingeniørstudie der hedder "Biofysik og komplekse systemer" som mest omhandler kompleks fysik (komplekse systemer, kaos, dynamik, turbolens osv.). På NBI er biofysik orienteret i den retning, samt også i en retning der fokuserer på membraner og deslignende (så lidt mere "biologisk" måske).

3)

Vi er altid efter nano'erne (som vi kalder dem), fordi de ikke kan deres matematik og deres fysik, men de er nu gode nok til det uddannelsen er rettet imod (jeg har dog hørt flere gange at nanoscience på KU ikke er særlig godt ift. i Aarhus eller DTU). Fordi de skal have mange andre kurser end bare fysik og matematik når de ikke samme dybde, men de lærer nogenlunde samme fysik, men på et lavere matematisk abstraktionsniveau. Mht. kvantemekanik, så er det en uvidende studievejleder du har snakket med! Kvantemekanik er utrolig vigtigt for at forstå al moderne fysik, inkl. elektronik, optik mv., så det er i allerhøjeste grad virkelighedsrelevant. Du kan sige at på fysik lærer du fysik for fysikkens skyld, så praktiske anvendelser er der ikke så mange af.

4)

Ja det vil jeg tro. Der findes forresten også kurser i medicinsk fysik på NBI (tror det er 2 kurser), hvor man lærer noget om anvendelser af fysik i medicin. Derudover er der en masse kurser i Röntgenstråling, neutronscattering (vigtigt, også pga. ESS som NBI har med at gøre - google det).

Til sidst vil jeg sige at du på NBI vil opleve et studie der er et af de mest sociale på universitetet, med masser af begivenheder såsom 'Kæmpefest for fysikere', Fysik* forelæsninger (inspirationsforelæsninger med forskere/folk fra det private), NBI lectures (med nobelpristagere), FysikREVY, julefrokost, ekskursioner og en masse andet jeg har glemt.

Og fagligt udfordret skal man nok blive uanset hvor kvik man er; jeg har dælme lært meget på de tre år jeg har læst fysik indtil videre og aldrig kedet mig :). Selvom der ikke er nogen adgangskvotient på fysik, ville det være forkert at tro at det kun er folk med dårlige karakterer fra gymnasiet der søger ind - nok nærmere tvært imod. Det faglige niveau er ganske højt på studiet, og ens medstuderende er super dygtige og (for det meste) ret interesserede i fysik, hvilket ikke altid er tilfældet på medicin har jeg ladet mig fortælle.

Du må meget gerne skrive mig en mail hvis du har flere spørgsmål, kan nok svare på de fleste af dem for NBI's vedkommende.

Min opfattelse er, at medicinalkemikere på AU nok kan regne med at bruge en del tid i laboratoriet. Studiet er bygget meget op omkring kemi, enten syntesekemi eller analytisk kemi, man kan ikke lave kemi uden at stå i laboratoriet.

Nanoscience på AU, har jeg hørt mange steder fra, er landets bedste nanoscience-uddannelse. Der er også mulighed for at specialisere sig indenfor biokemien; jeg har selv haft flere biokemi-fag med nano'er. Bredden i uddannelsen kan nok være en svaghed ja, fordi kernefagligheden så måske halter lidt, men til gengæld er det superanvendeligt i forskningen at kombinere fysik og biologi.

Overordnet forstår jeg det som om, at du frygter at ren fysik er for tørt, men gerne vil have noget fysik, og gerne i en kombination med biokemi. Der lyder nanoscience umiddelbart som et godt bud..

Hvis du har haft biokemi på 1. år på medicin (har du det?), så ved du lidt om hvad du går ind til, hvis du vælger at læse biokemi. På studieopbygningen ser det umiddelbart ikke ud til, at der er meget fysik, selvom halvdelen af 3. år er valgfri kurser.

#2 OK mange tak for dit svar.