Biologi

Enzymer

27. oktober 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Hej..

Jeg er i fuld gang med et projekt omkring Enzymer, vedr. fordøjelsen. Mere generelt Spytamylase, som vi også har haft visse forsøg med..

MEN, mit lille problem, er omkring lidt forvirring over nogle enkelte ting.

Er der nogle der kan forklare mig lidt om henh.

1 Stivelse, jeg ved at de bliver Splittet til henh. Glucose og Maltose. Er der andet heraf?

2. Proteiner, som jo er byggestenene for cellerne i vores føde. MEN, hvordan et protein både være et enzym, og et protein, når et Enzym, er med til at splitte proteinet ad, i fordøjelsen??

3. Enzymer.. Nogle der kan forklare mig lidt heraf?, Er enzymer lavet af Amino-syrer som Proteinet?..

Hilsen Mig!

Brugbart svar (0)

Svar #1
27. oktober 2005 af Dr. MolBio (Slettet)

Hej..

ad 1)
Nej de bliver ikke splittet til andre ting.

2) Det er et godt spørgsmål, men du må forstå at et enzym (i dette tilfælde et protein) kun klipper i de proteiner som er udfoldede, dvs. denaturerede. Proteiner bliver netop denatureret ved en pH 1-2, som vi har i maven, undtaget de proteiner som allerede befinder sig i mavesyren (såsom pepsin, peptidase, carboxypeptidase osv.). Dvs. de proteiner som klipper, de er ikke denaturerede, mens alle de andre er denaturerede.

3)
Ja ind til for nogle år siden troede man at alle enzymer var lavet af proteiner, men der findes RNA strenge som virker som enzymer i f.eks. enzymet telomerase. Disse hedder ribozymer.

Svar #2
27. oktober 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Jo, stivelsen i maden, bliver splittet, af Spytamylasen... til henh. Glucose og Maltose.. Ellers ville det ikke være muligt at maden blev Blød.. Når det kommer i forbindelse med det enzym..

Dvs. at der er 2 "Familier" enzymer.. de denaturerede, og de ikke denaturerede, de denaturerede, altså altså de essentielle, som vi indtager via føden.. og de ikke denaturerede, er dem som i forvejen er i maven, som reagere på mavesyren... Pepsinogen = Pepsin etc??

Svar #3
27. oktober 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Sorry, misforstod... hehe.. Skal ikke ligge mig i op mod en Scient-Bio.. Undskyld mange gange..

Svar #4
27. oktober 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

opløser snavs, og nedbryder stivelse, dog også proteinerne i de celler, i maden du indtager. Især i fordøjelsen. Spytamylase f.eks nedbryder stivelsen i maden, når vi har den i munden. Det er en automatisk handling. Et andet eksempel kan være ”Pepsin”, som før reaktionen med syren i maven, vil være Pepsinogen. Den ødelægger proteinerne i maven, ved at splitte dem i mindre stykker. Dette sker når den bryder peptid-bindingerne mellem aminosyrerne, som proteinet jo er opbygget af.

Er dette korrekt Antaget?..

Brugbart svar (0)

Svar #5
27. oktober 2005 af Dr. MolBio (Slettet)

Ja, det sidste er rigtigt. Men amylase kan ikke "opløse snavs". Den nedbryder KUN stivelse, endvidere findes stivelse også i maven, hvor den har samme funktion. Det er rigtigt at pepsin findes i en ikke-aktiveret form : pepsinogen; det er med til at beskytte de celler som danner pepsin, for at deres proteiner i cellen ikke bliver nedbrudt.

Svar #6
27. oktober 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Ja, det var heller ikke direkte amylase jeg talte om, bare mere generelt om enzymerne.

Dvs, at når pepsinogen, reagere med Mavesyren, vil den altså ikke ændres, den beskytter kun de celler, som danner selve pepsinet, og for at deres proteiner ikke skal gå til, ved andre "Enzymære Angreb" om man vil?..

Brugbart svar (0)

Svar #7
27. oktober 2005 af Dr. MolBio (Slettet)

Yes... Pepsinogen + HCl (saltsyre) = Pepsin, og så kan endvidere pepsin selv aktivere pepsinogen, dvs:
Pepsin + pepsinogen = pepsin + pepsin osv.

Svar #8
27. oktober 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Okay,

Jeg synes det er vildt spændende. Håber på en fremtid som Læge evt. Farmaceut, selvom det dog ikke har det store med dette at gøre.

Er der så en teoretisk forklaring til dette?-->>

En opløsning af stivelse og Iod (I2) er blå (lilla), hvorimod en maltose- og glucoseopløsning med Iod er farveløs.

Brugbart svar (0)

Svar #9
27. oktober 2005 af Dr. MolBio (Slettet)

Tja det er jo en af de mange metoder til at måle enzymaktivitet på. Har lige være op til eksamen i dag i Fysisk Biokemi, hvor vi bl.a. havde om noget der hedder "Stopped Flow", som netop kan måle disse aktiviteter.

Der sker jo det at (vil jeg tro) Iod kan absorbere fotoner mens de to maltose- og glucose molekyler er i samme forbindelse, og ligeså snart de bliver adskilt, så kan Iod ikke absorbere noget lys.

Jo jeg studerer molekylærbiologi, så jeg kan sagtens ende med at forske inden for medicin...:-) Kender nogen som læser medicin, og det er sygt, ihvertfald studiet.

Svar #10
27. oktober 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

dvs. at så længe maltose- og glucose molekylerne er bundet sammen, til Stivelse, vil de være i stand, til at absobere fotonerne.

Men så snart de er adskilt, kan ioden ikke absobere lyset.

Men hvad er meningen så med, at tilsætte vores egen spytopløsning?

Det er måske et ex på at amylasen splitter stivelsen, og at væsken vil ændre farven fra Blå, til Gennemsigtig... Tror sgu jeg har fat i den lange ende nu!.. Hehe... Havde ikke rigtig forstået grundprincippet i forsøget dengang.

Ja, og de dårlige er, at lige præcis når jeg kommer ud af gymnasiet, til 2008, vil adgangsniveauet stige væsentligt. Er lægestudiet meget hårdt?.. Det må da være helt utroligt spændende, det samme gælder for Farmaciens vedkommende.. =)

Brugbart svar (0)

Svar #11
27. oktober 2005 af Dr. MolBio (Slettet)

Jeg har ikke selv prøvet læge-studeiet, men bare alle de betegnelse for knogler, muskler, sener og alt muligt andet på LATIN, puha, det gad jeg nok ikke. Jeg synes heller at jeg vil sidde med en kittel og lave medicin i stedet for at gå i skole i 12 år.

Men ja du har ret med det faglige.

Svar #12
27. oktober 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Ja, det kan du til dels have ret i. Det er længe at gå i skole faktisk.

Og det er ikke så sjovt at stå der, efter 6 års medicin studie, og måske have dumpet, så man ikke kommer op, og får specialet med. Når man dertil tænker sig, at man som Farmaceut fx. allerede ville være færdig med studiet, og begynde sit liv. Hvis man da havde bestået i det. :P.. Men medicinets virkning, bi-virkninger, og indhold er noget af det der intressere mig meget.. Men også sådan noget som generel sygdomslære, for alle de sjældne sygdomme og syndromer der findes, er jo vildt interessant. Men som molekylær biolog, kommer man jo næsten også helt ned til mindste detalje, i forskellige organismers, og molekylers virkining, ved reaktioner fx etc.. Et godt Studie du har valgt! ;)

Brugbart svar (0)

Svar #13
27. oktober 2005 af Dr. MolBio (Slettet)

Tak..:-).. Prøv evt. at tjekke det her ud, med henblik på jobmuligheder:
www.mediconvalley.com

Held og lykke...:-)

Svar #14
27. oktober 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Den side, gælder måske for alle der er inde for de specielle områder, hvis du forstår?

Ved du hvad der gør, at Jod i forbindelse med Stivelse, kan absorbere lyset?, Noget ekstraordinært kemisk? Heh..

Mange tusind Tak.

Og held og lykke med studiet til dig også! :-)

Brugbart svar (0)

Svar #15
27. oktober 2005 af Dr. MolBio (Slettet)

Huh, det er lidt teknisk, men det er noget omkring uorganisk kemi, og den rumlige orientering af molekyler, i den bog jg kunne finde noget om det stod der:

"Chemical Test for Starch or Iodine:

Amylose in starch is responsible for the formation of a deep blue
color in the presence of iodine. The iodine molecule slips inside of the amylose coil.

Iodine - KI Reagent: Iodine is not very soluble in water, therefore the iodine reagent is made by dissolving iodine in water in the presence of potassium iodide. This makes a linear triiodide ion complex with is soluble. The triiodide ion ion slips into the coil of the starch causing an intense blue-black color.

Starch Test: Add Iodine-KI reagent to a solution or directly on a potato or other materials such as bread, crackers, or flour. A blue-black color results if starch is present. If starch amylose is not present, then the color will stay orange or yellow. Starch amylopectin does not give the color, nor does cellulose, nor do disaccharides such as sucrose in sugar.

Iodine Test: When following the changes in some inorganic oxidation reduction reactions, iodine may be used as an indicator to follow the changes of iodide ion and iodine element. Soluble starch solution is added. Only iodine element in the presence of iodide ion will give the characteristic blue black color. Neither iodine element alone nor iodide ions alone will give the color result."

:-)

Svar #16
28. oktober 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Kan vi fastslå, at Jod bliver blåt, fordi den absorbere lyset. Når den er i forbindelse med polysakkarid?

Og at den bliver gennemsigtig, og ikke i stand til at absorbere lyset, når polysakkridet skilles ad, ved reaktionen af Spytamylase??

Brugbart svar (0)

Svar #17
28. oktober 2005 af Dr. MolBio (Slettet)

Ja i grove træk..

Svar #18
12. november 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Hej, En fortsættelse til oplæggene, omkring Enzymer i spyt..

Jeg starter med en opdatering:

Stivelsen i føden, nedbrydes via Ptyalin til Dekstrin, Dekstrin spaltes ved hjælp af Amylasen, til Maltose. Herefter spaltes Maltosen ved hjælp fra Maltasen, til 2 glucosemolekyler.

Så er vi helt nede.

Mit spørgsmål lyder som følger: Hvad gør, at Dekstrin reagere med Amylasen, eller omvendt, Hvorfor reagere amylasen ved at spalte dekstrinen? Skal vi se på den kendte enzymnøgle med substrater osv?

Skriv et svar til: Enzymer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.