Biologi
Germline mutationer
Hej. Håber, jeg kan få lidt hjælp :)
Mutationer kan forekomme som germline (nedarvet/medfødt) eller somatisk (erhvervet). Genetisk disposition for cancer (arvelige cancersygdomme) er karakteriseret ved germline mutationer.
Et af nedenstående udsagn er korrekt mht. germline mutationer:
A. Germline mutationer forekommer kun i cancerceller.
B. Germline mutationer forekommer kun i kønsceller.
C. Der er 50%’s sandsynlighed for at videregive mutationen ved hver graviditet.
D. Germline mutationer forekommer hyppigere i spermatocytter end i oocytter.
E. Germline mutationer nedarves hyppigere til døtre end til sønner.
Svaret er C, men det forstår jeg ikke. Jeg vil svare B. Er der ikke 100 % sandsynlighed for at videregive mutationen ved hver graviditet. Hvis germline mutationer ikke kun forekommer i kønsceller, hvor forekommer de også?
På forhånd tak :)
Svar #1
10. oktober 2013 af Dulugtergrimt (Slettet)
Altså mht. B må de tænke på, at germline mutationerne også stammer i individets andre celler. Husk på at stort set alle vores celler indeholder det samme arvemateriale, så dine hudceller og dine kønsceller indeholder samme DNA.
Svaret er C, fordi du har 2 eksemplarer af hver gen i de celler, som agerer stamceller for kønscellerne (husk på at vi indeholder 2 af hvert kromosom, og vores DNA i det store hele altså findes i 2 kopier i vores celler). Når meiosen er færdig med sin sidste deling står du tilbage med 4 celler, der kun indeholder ét eksemplar af hvert kromosom og derfor og kun ét eksemplar af hvert gen. 2 af cellerne har det muterede gen, og de andre 2 har et raskt gen. Hvis man vælger tilfældigt, og det anses for at være tilfældigt hvilken kønscelle der "tages i brug", så er der en sandsynlighed på 50% for at videregive en mutation til sit barn.
Svar #3
10. oktober 2013 af elissa92
Hej
...men der er stadig en ting jeg ikke rigtig forstår. Måske er det bare mig, men sådan som jeg har forstået "germline" så betyder det kimbanen, hvilket vil sige at det er en betegnelse for de cellerlinjer der giver ophav til kønscellerne. Hvordan kan germline mutationer så forekomme i somatiske celler?
Svar #4
10. oktober 2013 af Dulugtergrimt (Slettet)
Hmm, som jeg lige ser det hurtigt har du vel på sin vis ret. Der må ligge et eller andet i formuleringen, som forfatteren mener er implicit, men som læseren kan være i tvivl om.
Skriv et svar til: Germline mutationer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
